Skr. fysik imorgen - Fysik - Studieportalen.dk

Brugbart svar (1)

Svar #1
22. maj 2006 af CziX (Slettet)

Nu skal jeg også op i fysik i morgen og har det lidt som dig. Er ikke nervøs, men vil sige, at det er en hel anden situation end matematik skr. Men det vil være en fordel, hvis du kigger på kompendium for fysik, og for hver formel lige tager et par stikord, så det sidder bedre fast.

http://www.emu.dk/gym/fag/fy/uvm/forsoeg/data/kompendium_5udg.pdf

Stort set alle såkaldte "typeopgaver", kan løses blot ved at sammensætte to formler i kompendiumet, eller sågar bare en formel.
Desuden så forbered din databog, således at du ved, hvor du har dine data omkring fx radioaktive nuklider osv.
Når alt dette er gjort, så prøv stille og rolig at gennemarbejde nogle fysikopgaver, så er jeg sikker på at du er bedst mulig forberedt til skriftlig eksamen.

Brugbart svar (1)

Svar #2
22. maj 2006 af Raphson (Slettet)

Har gjort som i #1 - har regnet samtlige gamle opgavesæt i fysik på UVM's hjemmeside http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/

Dernæst vil jeg bare kigge lidt i nogle bøger.. jeg tror ikke, at det er muligt at gardere sig mod alle opgavetyper, og at man i visse tilfælde skal sidde med den specifikke opgave foran sig. Så efter alt det, er der vel ikke så meget andet at gøre end blot at vente

Svar #3
22. maj 2006 af stumpL (Slettet)

#1
Du skriver "Stort set alle såkaldte "typeopgaver", kan løses blot ved at sammensætte to formler i kompendiumet".

Det er lige netop det jeg ikke kan, ved aldrig hvike to formler jeg skal sætte sammen.

Er os altid i tvivl om hvilken en der skal regnes om i en anden enhed..

Brugbart svar (1)

Svar #4
22. maj 2006 af CziX (Slettet)

Ja, det er svært at generalisere, men sådan er min erfaring.

Men nogle gange har jeg selv oplevet, at det kan være svært at overskue, hvad der skal divideres med hvad osv. Selvom mange af lærerne vil gerne have os til at bruge standardenheder (hvilket også er fint), så oplever jeg tit, at det er en hjælp at skrive de givne oplysninger ned med enheder. Så kan det være nemmere at se, hvad man skal gøre, for at man får den ønsket enhed til sidst.

Kend dine enheder, så løser de mange hovedpiner!

Brugbart svar (1)

Svar #5
22. maj 2006 af Ivan Baso (Slettet)

Fysik er efter min bedste overbevisning det sværeste fag man kan komme op i skriftlig.

Som der tidligere er nævnt er det vigtigste redskab kompendiet, dernæst databogen og til sidst ens hjerne.

Jeg tror ikke det hjælper at læse så meget i bøgerne, men man skal derimod regne opgaver/se på regnede opgaver.

Tidligere herinde læste jeg en som skrev at der nok ikke ville blive stillet opgaver i kosmologi, men det er jeg ikke så sikker på der ikke vil. Kosmologi formlerne indgår i kompendiet og spørgsmål undet netop det emne er også blevet stillet de foregående år.

Brugbart svar (1)

Svar #6
22. maj 2006 af vag (Slettet)

Jeg skal også op i fysik i morgen.

Det sværre i fysik i forhold til matematik er, at man i matematik sådan set "bare" skal regne tingene ud.

I fysik skal du først bruge knoppen og få sammensat en fysik situation i hovedet/på papiret, og dernæst finde ud af hvilke faktorer der spiller ind, for så at bruge den teori/formel som er nødvendig.

Brugbart svar (1)

Svar #7
22. maj 2006 af Kraken (Slettet)

Fysik er som regel en simpel sag i forhold til skriftlig kemi (selvom kemi-sættet idag ikke var så slemt). I fysik skal man bare regne nogle ting ud, hvorimod i kemi skal man forklare en masse sammenhænge med øje for detaljer og samtidig regne noget ud fra en kemisk situation.

I fysik er det jo ofte sådan, at man har størrelserne givet, og så skal der slås lidt op i databogen, hvorefter man kan finde en passende formel. Desuden har opgaverne et fast tema. F.eks. handler en hel opgave om mekanik, og så er det bare at anvende det område af mekanikken som opgaven ligger op til. Alle opgaver er afgrænsede indenfor emnet. I kemi kan man sagtens blande organisk kemi, termokemi, redoxreaktioner, syre-basereaktioner mv., hvilket er meget forvirrende.

Brugbart svar (1)

Svar #8
22. maj 2006 af Ivan Baso (Slettet)

Undskyld kemikere jeg trækker mine ord tilbage. :)

Svar #9
22. maj 2006 af stumpL (Slettet)

Årh har det virkelig dårligt over fysikprøven, fik 03 til terminsprøven, så håber det går bedre imorgen.. hvad kan jeg gøre for bare at få et 6-tal?

Brugbart svar (1)

Svar #10
22. maj 2006 af Ivan Baso (Slettet)

Skriv god tekst til alt hvad du kan og selvom du ikke kan regne en opgave så forsøg at give en formel og give et bud. hvis du på den måde kan skrabe 2-3 point sammen på en opgave som du ikke kan løse så kan du sagtens få 5 og over.

Svar #11
22. maj 2006 af stumpL (Slettet)

#10
giver tegninger også point??

Brugbart svar (1)

Svar #12
22. maj 2006 af Ivan Baso (Slettet)

Tjaa det kommer an på hvad dy tegner. Hvis du tegner Anders and giver det nok ikke det store, men hvis du kan tegne et kraftdiagram (altså i en opgave hvor det er fornuftigt) så er det noget som censor kan lide.

Brugbart svar (1)

Svar #13
22. maj 2006 af Reflektor (Slettet)

Kan kun være enig med #7. Har både matematik, fyik og kemi på højniveau, og sværhedsgraden er let at skrive:

1: Matematik. 100% Eksakt videnskab, logik giver altid den rigtige løsning og der er masser af standardopgaver.

2: Fysik. Mere 'praktisk' matematik, skal relateres til verden. Matematikkens linier med uendelig tykkelse findes ikke, men ligesom matematik inddrages stort set kun et stofområde af gangen.

3: Kemi. Ueksakt videnskab fyldt med tilnærmede formler, der ændrer udseende afhængigt af diverse betingelser. Meget stofområde på én gang.

Min gamle kemilærer ramte forskellen i fagene meget præcist med sætningen:

I matematik tror man ikke på teorien før den er bevist.
I fysik tror man på teorien til den er modbevist.
I kemi tror man på teorien, selvom den er modbevist.

:)

Brugbart svar (1)

Svar #14
22. maj 2006 af sontas (Slettet)

Jeg skal op og forsvare en 11-pind. Jeg har stortset ikke forberedt mig, men tager det som det kommer! I sidste ender har jeg kun brug for et snit på 6, så alt går jo nok. Tag det roligt og tænk dig om, lad VÆRE med at stress. Stress medfører oftest en sjusket besvarelse med mange regnefejl, hvor alt ikke er lige gennemtænkt.

Brugbart svar (1)

Svar #15
22. maj 2006 af sontas (Slettet)

Jeg sidder faktisk lige og regner en kosmologiopg, hvor der går rod i enhederne :
opgaven hedder :

R(t) = 0,452*(e^(t/a) - e^(-t/a))^(2/3), a = 10,77Går

bestem ved hjælp af galaksens model galaksens hastighed, da universet var 10Går. r = 26,6Gly
finder R'(te)= 0,063 på lommer, men hvad er enheden for R'(t)? Ly/går^2? :
v(te) = R'(te) *r0 = 0,063*26,6Gly
...

Brugbart svar (1)

Svar #16
22. maj 2006 af Reflektor (Slettet)

SI-enheder er vejen frem!

Ellers bare tænk på:
hastighed er afstand per tid, og afstand måles i dine enheder i ly, tiden i Gyr, dvs ly/Gyr.

ly / (Gyr)^2 er acceleration.

Brugbart svar (1)

Svar #17
22. maj 2006 af sontas (Slettet)

v(te) = R'(te) *r0 =
0,063ly/(Går)^2*26,6Gly synes ikke helt den enhed holder altså, hvordan vil du omregne det til noget lidt mere fornuftigt?

Brugbart svar (1)

Svar #18
22. maj 2006 af Reflektor (Slettet)

Jeg vil hellere spørge dig, om du er sikker på den formel?
Jeg går ud fra, at R(t) angiver afstanden til galaksen som funktion af tiden i henhold til universets udvidelse. Den skulle så ifølge dig være en eksponentiel voksende funktion minus en eksponentielt aftagende, og du vil differentiere den for at finde hastigheden. Normalt synes jeg ikke vi plejer, at skulle differenitere så relativt komplicerede udtryk i fysik (matB skal jo være med), og desuden har din R(t) ingen enhed (eksponentialfunktioner har ingen enhed). Jeg tror du er ude i en kompliceret løsning på et mere enkelt problem... fortæl eventuelt hvad opgaven er.

Brugbart svar (1)

Svar #19
22. maj 2006 af sontas (Slettet)

model :
R(t) = 0,452*(e^(t/a) - e^(-t/a))^(2/3), a = 10,77Går

c) bestem ved hjælp af modellen galaksens hastighed, da Universet var 10 mia år gammelt. Den nuværende afstand til galaksen er 26,6Gly.

Der står sort på hvidt i en kosmologi bog jeg har, at :
v(te) = R'(te)*r0

R'(10går) findes let på lommeregneren ved dy/dx funktionen, og r0 er jo opgivet. Problemet er bare enhederne.

Brugbart svar (1)

Svar #20
22. maj 2006 af the_marsbar (Slettet)

jeg tror det bliver stille og roligt i morgen:) sidder og kigger på nogle opgaver og finder besvarelser til dem jeg synes er små-svære herinde. så håber jeg der kommer noget der ligner/noget jeg er god til.

held og lykke allesammen!