Samfundsfag

Økonomisk vækst

28. januar 2004 af gardengate (Slettet)
Kære kloge mennesker

Er der ikke nogle der vil hjælpe mig med min samf. opg.?? Jeg skal diskutere, hvilke problemer der er forbundet med - ad politisk vej - at sikre forsat økonomisk vækst.

I de foregående opgaver har jeg først beskrevet den danske økonomis udvikling i dk gennem 1990'erne. Derefter undersøgt to bilag, om hvorvidt SR- og VK-regeringens ideologiske grundsyn kommer til udtryk i uddrag af "dk21" og "Vækst med vilje", som er deres erhvervspolitiske oplæg.

Jeg overvejde om man skulle stille nogle negative og nogle positive sider op, men jeg skal bare lige finde ud af dem først... :s

Håber på at få hjælp.. På forhånd tak

Svar #1
28. januar 2004 af gardengate (Slettet)

rettelse:

den danske økonomis udvikling i dk gennem 1990'erne = den danske økonomiske udvikling i 1990'erne

:P

Svar #2
28. januar 2004 af gardengate (Slettet)

HJÆÆÆLP!!! ...PLEASE...

Brugbart svar (0)

Svar #3
28. januar 2004 af Ktulu (Slettet)

Ved den økonomiske makropolitik (finanspolitik) er der jo nogle problemer ved vækststigninger.
Hvis man stimulerer væksten (BNP stiger), så sker dette igennem ekspansive tiltag, hvor pengestrømmen fra staten til husholdningerne øges. Dette kan i varierende grad medføre at overskuddet på betalingsbalancen stiger, fordi der også købes mere i udlandet. Desuden vil der være prisstigninger pga. den øgede efterspøgsel og den højere løn, hvorved inflationen stiger. Endeligt kan væksten skabe problemer for den offentlige balance, fordi staten jo overfører pengene til husholdningerne...

Det er bl.a. de negative bivirkninger ved vækststigning...

Svar #4
28. januar 2004 af gardengate (Slettet)

Oki, takker...

Har lige fået af vide at jeg skal opstille nogle problemer ved at føre keynesianistisk- og monetaristisk politik hvis man ønsker økonomisk vækst, hvilket jeg ikke ved en fis om...

Brugbart svar (0)

Svar #5
28. januar 2004 af erdos (Slettet)

keynesianistisk er at sætte "turbinerne igang" - ekspansiv finanspolitik - det er faktisk det Ktulu har beskrevet....

Har ikke haft økonomi overhovedet, så ved ikke lige hvad monetaristisk betyder...

Brugbart svar (0)

Svar #6
28. januar 2004 af Niels (Slettet)

Man skal lige have i mente der er flere forskellige slags keynesianisme. Hvilken tror du at du skal bruge, så vli jeg gerne komme ind på den.

Monetarismen er en særlig afdeling af nyliberalismen. I den mener man inflationen er hovedondet og derfor det der skal bekæmopes. Hovedmidlet til dette var regulering af pengeforsyningen for at fjerne ubalancen og genskabe væksten. Dette fører til man accepterede arbejdsløs som helt i orden --> den naturlige arbejdsløshed. (kan godt give en forklaring på hvorfor der faktisk er meget fornuft i dette, men den fylder lidt)
De vil altså bruge en stram penge og finanspolitik --> det ved du vel godt hvad betyder af negative sider? (ellers skriver du bare igen)

Brugbart svar (0)

Svar #7
28. januar 2004 af Ktulu (Slettet)

Hvorfor er der ikke nogen, der har rettet mig? (:
Ved ekspansiv finanspolitik MINDSKES overskuddet (eller underskuddet forøges) - naturligvis

Niels>>> Monetaristerne er, som du siger, liberalistisk anlagt - derfor går de ind for de frie markedskræfter - de vender sig derfor imod finanspolitikkens reguleringer af økonomien....

Brugbart svar (0)

Svar #8
28. januar 2004 af Ktulu (Slettet)

Niels>>>

Gider du forklare, hvorfor der er fornuft i at have den naturlige arbejdsløshed? - lyder spændende...

Brugbart svar (0)

Svar #9
28. januar 2004 af Niels (Slettet)

Ktulu -->
Ja selvfølgeligt. Tror jeg var ved at blande det lidt sammen med postkeynesianismen. Men det andet er vist rigtigt nok.

Brugbart svar (0)

Svar #10
28. januar 2004 af Niels (Slettet)

Ok, her komemr en lidt kort version.

1. I en inflationsøkonomi vil folk skynde sig at bruge deres penge ligesom de fremskynder indkøb ved fx at stifte gæld.
2. Alle indkomstmodtagere presser derfor på for at få en højere indkomst i forventning om de fremtidige prissstigninger
3. Inflationen er derfor selvforstærkende
4. Derfor er det nødvendigt at acceptere arbejdsløshed. For hvis man forsøgte via finanspolitikken at presse arbejdsløsheden ned under ”den naturlige arbejdsløshed” vil resultatet jo derfor kun blive forøget inflation :)


Brugbart svar (0)

Svar #11
28. januar 2004 af Ktulu (Slettet)

hmm, ja det er da monetaristisk. Jeg vil nu mene, at de tager fejl. Med "den nye økonomi", hvor inflationen knap nok overhovedet gider at røre på sig, vil en opvejelse af fordele og ulemper ikke tale for deres teori. Den sociale bagside ved arbejdsløshed opvejer mange gange en mindre inflationsstigning, hvis forekomst endda vil være meget tvivlsom...

Brugbart svar (0)

Svar #12
28. januar 2004 af Niels (Slettet)

Det har du ganske ret i. Men man bliver jo også nødt til at tænke på at da den af Friedmann blev formuleret engang i 70erne var forholdene jo nogle ganske andre end de er i dag. Hvis man tager dette med syntes jeg faktisk den giver ganske god mening og så samtidigt tænker på den er liberal "enhver er sin egen lykkes smed" :)

Svar #13
28. januar 2004 af gardengate (Slettet)

Takker drengene!

>>Ktulu

mail: [email protected]

Brugbart svar (0)

Svar #14
28. januar 2004 af Ktulu (Slettet)

hehe, er imod mine pricipper sorry - desuden har jeg ikke lavet en opgave, der er specialiseret i Danmarks økonomiske udvikling gennem 90'erne. Men det skulle altså ikke være et problem - kig i din Samfundsstatistik - find de økonomiske nøgletal. Det mest centrale er nok SR-regeringens kick-start af økonomien i 93-94 - hvor de vendte lav vækst til høj vækst. De brugte ekspansiv finanspolitik med godt resultat.

Svar #15
28. januar 2004 af gardengate (Slettet)

Ktulu

Niels

Gider du at forklare nogle af de negative sider ved stram penge- og finanspolitik?? Og måske lige et ord eller to mere til den narturlige arbejdsløshed.

Tusind tak

Brugbart svar (0)

Svar #16
29. januar 2004 af Ktulu (Slettet)

"Gider du at forklare nogle af de negative sider ved stram penge- og finanspolitik?? "

Monstro det ikke er modsat den ekspansive...? :p
BNP-væksten og beskæftigelsen falder ved stram (kontraktiv) finanspolitik.

NB: Danmark fører ikke selv pengepolitik (renteændringer). Da vi er bundet til euroen via ERMII-samarbejdet, styres vores pengepolitik fra EU og ECB.

Den naturlige arbejdsløshed indebærer, at forbruget falder, fordi nogle så ikke har mange penge til forbrug - dvs. efterspøgslen bliver mindre, og prisstigninger (inflation) kan derfor begrænses.

Svar #17
29. januar 2004 af gardengate (Slettet)

Monstro, hvad med du med det?

Og >>Niels<< gider du at kigge i indlæg #15 ?? :D

Brugbart svar (0)

Svar #18
29. januar 2004 af Ktulu (Slettet)

Monstro = mon ikke man skal tro (eller noget) (:

Hvis der ikke er anført andet i din opgave, skal du bruge den orginale keynesianisme.

Svar #19
29. januar 2004 af gardengate (Slettet)

Ahhh jeg lagde bare trykket helt forkert :P

Jeg går også udfra at det er den orginale keynesianisme jeg skal bruge...

Brugbart svar (0)

Svar #20
29. januar 2004 af Niels (Slettet)

Jeg tror Ktulu har svaret på det før men hvis du skal bruge den klassiske keynesianisme går den ud på at bruge finans- og pengepolitikken som middel til at stimulere økonomien, han er jo efterspørgselsøkonom.

Kort kan nogle af problemerne være:

Finanspolitik: får arbejdsløsheden ned men får ikke nødvendigvis en stor vækkst (som Keynes heller ikke mener kun er noget godt fordi vi bliver så fikseret på det). I stedet får vi et stort underskud som skal betales senere (og som vi stadigvæk betaler af på :))

Rentepolitik: BB falder og pristabiliteten forsvinder.



Forrige 1 2 Næste

Der er 35 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.