Erhvervsret

Aftaleret

18. december 2006 af Dehumanized (Slettet)
Hey! Er der en der vil se på min opgave ang. aftaleret??
Vil helst hvis den kan sendes til en af jer, hvis ikke smider vi den bare herud:P

Crimbo greetings:D
Dehumanized

Brugbart svar (3)

Svar #1
18. december 2006 af Roman Garcia

Smider du ikke bare opgaven herud, eller i hvert fald de spørgsmål, du gerne vil have besvaret.

Ofte er det jo bedst at få juridiske problemstillinger belyst fra flere vinkler.

Svar #2
18. december 2006 af Dehumanized (Slettet)

Ok...her kommer opgaven samt min besvarelse:
Opgaven:
Der er opstået uenighed mellem Safe2Live A/S og en privatkunde Jes Lund:
Den 28. juni 2005 bestiller Jes Lund på selskabets hjemmeside en indboforsikring.

Den 3. juli fremsender selskabet med almindelig post policen medfølgende oplysninger om fortrydelsesret til Jes Lund, som modtager brevet den 4. juli 2005.
Den 17. juli 2005 afsender Jes Lund et anbefalet brev til forsikringsselskabet, hvori han ønsker at træde ud af aftalen igen, idet han i mellemtiden har fået et andet og langt mere fordelagtigt forsikringstilbud fra et andet forsikringsselskab. Brevet kommer frem til Safe2Live A/S den 19. juli 2005, og læses af en medarbejder den 20. juli 2005.

Safe2Live A/S mener, at man kan fastholde kunden på aftalen, hvorfor kunden må opsige aftalen efter almindeligt gældende regler for denne type forsikring. Jes Lund modsætter sig og truer med at gå til Forsikringsankenævnet, hvis ikke Safe2Live A/S vil lade ham slippe.


Besvarelse

Problemet her er hvorvidt der er indgået en bindende aftale mellem Safe2live A/S og Jes Lund.

Da Jes Lund den 28 juni bestiller en indboforsikring på Safe2live A/S hjemmeside, må dette anses som, at der fra Jes Lunds side bliver gjort tilbud. Da Safe2live A/S den 3 juli sender policen til Jes Lund ses dette som en accept af det tilbud som Jes Lund bestilte den 28 juni. Så jf. Aftalelovens § 1 er der indgået en bindende aftale. Dog gælder det, jf. FAL § 34 j, at da Jes Lund giver forsikringsselskabet besked om udtrædelse af aftalen indenfor 14 dage, er der fortrydelsesret.

Dermed kan det konkluderes at Jes Lund ikke er bundet af aftalen med Safe2live A/S.



Brugbart svar (3)

Svar #3
18. december 2006 af Roman Garcia

Jeg vil give dig ret i din besvarelse.

Nu ved jeg ikke, hvor meget I går op i detaljer, men du skal selvfølgelig have nogle flere §’er i opgavebesvarelsen.

Jeg har nogle enkelte detaljer, som du bør huske:

- For det første skal du nok præcisere, at der er tale om en forbrugerforsikringsaftaler indgået via fjernsalg iht. FAL’ § 34a nr. 1.

- I denne forbindelse er det vigtigt at nævne, FAL’ § 34j stk. 1 jf. 34j stk. 2 nr. 1. Heraf fremgår det, at hvis en forbruger vil benytte sin fortrydelsesret regnes fristen fra den dag, hvor aftalen indgås. Jeg vil give dig ret i, at aftalen er indgået den dag, accepten er modtaget. Policen betragtes som accept i almindelig forsikringsret, og jf. aftl' § 7 er den først bindende, når den kommer til forsikringstagerens kundskab, hvilket sker den 4. juli. Her bør du også nævne, at den reklame, som har været på forsikringsselskabets hjemmeside, har været en "opfording til at gøre tilbud" jf. aftl' § 9.

- Derudover bør du også skrive, at det følger af forsikringsretlig praksis, at det er nok, at Jes kan påviser, at brevet er sendt før fortrydelsesfristens udløb. Eftersom han sender brevet anbefalet, og derfor kan påvise, at brevet er sendt før fristens udløb, følger det af forsikringsretlig praksis, at han har fortrudt inden fristens udløb.

Ovennævnte er bare nogle detaljer, som du skal huske at få med, ellers en korrekt besvarelse.

Beklager det sene svar. Eksamenslæsning

Svar #4
19. december 2006 af Dehumanized (Slettet)

Mange tak :D:D:D
Får snart brug for hjælp igen, håber du er fresh på at hjælp igen:P


Svar #5
19. december 2006 af Dehumanized (Slettet)

Hey!
Er du fresh på at kigge på en til??

Brugbart svar (3)

Svar #6
19. december 2006 af Roman Garcia

ja, smid du bare opgaverne på. Hvad læser du egentlig, siden I har forsikringsret?? Det har man vel ikke på HH

Svar #7
19. december 2006 af Dehumanized (Slettet)

Hehe...læser til finansøkonom:D

Here we go again:

Ægtefællen til en nu afdød forsikringstager klager over selskabets afvisning af forsikringsdækning.
Forsikringstager, som var El-installatør, havde tegnet en fuldtids ulykkesforsikring hos Safe2Live A/S. El-installatøren havde været udsat for et alvorligt færdselsuheld, hvor han var blevet påkørt i en fodgængerovergang af en privatbilist. Da El-installatøren blev indbragt på skadestuen, havde han tilsyneladende ikke lidt nogen skade, men alligevel døde han få timer efter. Ifølge de lægelige
oplysninger, var det sandsynligt, at årsagen til dødsfaldet var hjertelammelse fremkaldt enten af chokket ved færdselsuheldet eller af den voldsomme psykiske påvirkning i forbindelse med uheldet. Det blev samtidig konstateret, at El-installatøren havde et svækket hjerte, som følge af et par tidligere blodpropper.

2.1. Ledelsen ønsker din begrundede vurdering af, hvorvidt afvisningen af
dækningen for ulykkesforsikringen var berettiget eller ej.

2.2. Kan enken til el-installatøren kræve erstatning fra bilistens forsikringsselskab?

Uafhængigt af ovenstående beslutter Safe2Live A/S at udbetale forsikringsdækning for ulykkesforsikringen til enken.

2.3 Du bedes kort begrunde om Safe2Live A/S kan gøre regres mod bilistens
forsikringsselskab.


Besvarelse:

Problem 2:

Problemet her er om forsikringen dækker.

Da El-installatøren dør som følge af færdselsuheldet, må det umiddelbart sluttes at forsikringen skal dække. Dette på trods af at afdøde tidligere har været ramt af en blodprop. Efter lægernes, som må siges at være eksperter indenfor feltet, udsagn er El-installatøren død som følge af hjertelammelse fremkaldt af chokket eller af den voldsomme psykiske påvirkning. Dermed er han altså død som følge af ulykken. Derfor bør forsikringsselskabet dække. Det fremkommer dog han tidligere har været ramt af en blodprop, men i henhold til § 7 i Forsikringsaftaleloven har denne manglende information ingen indflydelse på selskabets ansvar. Dette gør sig gældende, da El-installatøren ikke burde være klar over at denne manglende information var af betydning for selskabet.
Derfor konkluders det at afvisningen af ulykkesforsikringen ikke er berettiget.


Problem 2.2:

Problemet er her om enken kan kræve erstatning fra bilistens forsikringsselskab.

Da der for motorkøretøjer er objektivt ansvar gælder § 103 i Færdselsloven. Denne siger at den ansvarlige skal erstatte personskade eller tab af forsøger, der er en følge af uheldet. For at enken kan kræve erstatning er der en række erstatningsbetingelser der skal overholdes:
1. Der skal være et økonomisk tab. Dette forefindes i tilfældet her, da hun mister en forsøger
2. Der skal være ansvarsgrundlag. Som før nævnt er der for motorkøretøjer objektivt ansvar.
3. Der skal være årsagsforbindelse. Dette er der, i og med den uagtsomme handling har forårsaget skaden.
4. Der skal være adækvans. Denne betingelse opfyldes, da skadesvolder måtte kunne påregne at skaden kunne ske.
5. Der skal ikke være nogle ansvarsfrihedsgrunde. Disse forekommer ikke.

Da alle erstatningsbetingelserne er opfyldt, kan det konkluderes at enken godt kan kræve erstatning af bilistens forsikringsselskab.

Problem 2.3:

Problemet er her om Safe2live A/S kan gøre regres mod bilistens forsikringsselskab.

I henhold til Erstatningsansvarsloven § 22 stk. 2 har Safe2live A/S intet krav mod erstatning mod den erstatningsansvarliges forsikringsselskab.


Takker for at du gider se på det:P Det er sku super nice!!


Brugbart svar (3)

Svar #8
19. december 2006 af Roman Garcia

- Til problem nr. 2.1
Det er korrekt, at man skal konkludere, at der er årsagssammenhæng og adækvans, mellem hændelsen og skaden. Nu giver opgaven ikke direkte oplysninger om, hvornår forsikringstageren har fået blodpropperne som har medført hans svage hjerte. Derfor skal man ind og vurdere 2 forskellige scenarier:

1) Forsikringstageren har fået blodpropperne efter han har tegnet forsikringen og undladt at oplyse forsikringsselskabet om hans ændrede helbredstilstand.
2)Han har fået blodpropperne før han tegnede forsikringen, og forsikringsselskabet kendte altså til dem.

Nr. 1) Hvis forsikringstagere har fået blodpropperne efter han har tegnet forsikringen og været bekendt med, at han af denne grund nu har et svagt hjerte, så skal man ind og kigge på om han ikke skulle have korrigeret forsikringsselskabets oplysninger. Når der sker en fareforøgelse har forsikringstageren pligt til at til at korrigere sine oplysninger jf. en analogi af FAL’ § 7 og § 46. Hvis forsikringstageren undlader at foretager denne korrektion, kan tilregnes ham som groft uagtsomt, jfr. FAL § 7. Det betyder, at han ved skadesforsikring med fremtidig virkning vil blive stillet, sådan som han ville have været stillet, hvis han ved tegningen havde givet urigtige uoplysninger, og dette kunne tilregnes ham som et groft uagtsomt forhold, jfr. FAL § 46. Og det vil betyde, at forsikringsselskabet er uden ansvar jf. FAL’ § 6 stk. 1. Det betyder, at forsikringsselskabet ikke er bundet, hvis forsikringstageren har fået blodpropperne efter han har tegnet forsikringen, og undladt at oplyse forsikringsselskabet om fareforøgelsen.
Nr.2) Hvis han havde fået blodpropperne før han tegnede forsikringen, så har han utvivlsomt skulle svare på nogle spørgsmål. Efter § 7 er der en oplysningspligt, som betyder, man skal oplyse eventuelle relevante forhold. Dog har forsikringstageren ret til at antage, at forsikringsselskabet har fået alle de informationer, de vil have, når forsikringstageren har svaret loyalt på alle de spørgsmål, som forsikringsselskabet har stillet. Derfor er der egentlig en svarpligt og ikke en oplysningspligt efter § 7. Det betyder, at forsikringsselskabet er bundet efter § 7, hvis blodpropperne er kommet før forsikringen er tegnet.

Sådan som jeg læser opgaven, så har han fået blodpropperne før han har tegnet forsikringen. Der står ” som følge af et par tidligere blodpropper.” Det må antages at være før, forsikringen er tegnet.

Til problem nr. 2.2
Man skal ind og fastslå, at de 5 erstatningsbetingelser er opfyldt, som ud også gør. Derefter skal man ind og konstatere, at alle biler i DK skal have en ansvarsforsikring jf. færdselslovens (FL) § 105 stk. 1. Ansvarsforsikring er nødvendig, da der er objektivt ansvar efter FL § 101 stk. 1 ved færdselsuheld. Det betyder, at skadelidte som udgangspunktet har krav på fuld erstatning, jf. FL §101, stk.1 ved færdselsuheld. Dog skal man lige kort fastslå, at der i denne situation er tale om et færdselsuheld, og forholdet derfor falder ind under FL’ § 101 stk. 1 omkring objektivt ansvar og ikke ind under FL § 102 som har culpa som ansvarsgrundlag. Det er korrekt, som du skriver, at man skal ind og inddrage § 103, da der er tale om tab af forsørger.


Til problem nr. 2.3

Med hensyn til dette spørgsmål, vil jeg give dig helt ret.
Jeg kan eventuelt give dig denne højesteretsdom U.1996.285 H, som tydeligt illustrer, at der ikke er mulighed for regres, når der er tegnet en forsikringstype, som er nævnt i EAL’ § 22 stk. 2.


Alt i alt vil jeg give dig ret i din besvarelse. Beklager det lange indlæg.

Svar #9
20. december 2006 af Dehumanized (Slettet)

Tak endnu en gang!!
Har 2 opgaver til, hvis du gider se på dem når jeg har lavet dem...

Svar #10
21. december 2006 af Dehumanized (Slettet)

Så har jeg en ny opgave klar hvis du gider at se på den...:D
Hygge!

Brugbart svar (3)

Svar #11
21. december 2006 af Roman Garcia

ja, du smider bare det du har på nettet. Jeg får dog nok først kigget på dem i weekenden pga. læsning og arbejde.

Svar #12
21. december 2006 af Dehumanized (Slettet)

Det haster heller ik, ska først aflevere næste år:P
Takker og bukker endnu en gang:D

For godt to år siden købte og modtog Safe2Live A/S et sælgerpantebrev på kr. 50.000 i en ejerlejlighed til kurs 70. Pantebrevet forfaldt til fuld indfrielse den 1. juli 2005, men Safe2Live A/S har endnu ikke primo august 2005 modtaget betalingen.
Ved forespørgsel hos debitor Lis Bang, oplyser hun, at hun ikke kender noget til overdragelsen af pantebrevet, og at hun ikke agter at betale, da hun mundtligt har aftalt med ejerlejlighedssælgeren, at disse kr. 50.000 skulle dække nogle klare mangler ved ejerlejligheden, som parterne var blevet enige om var ejerlejlighedssælgeren ansvar.
Lis Bang fremhævede, at hun havde set, at ejerlejlighedssælgeren nederst på bagsiden af pantebrevet havde skrevet ”annulleret ”. Denne påtegning kendte Safe2Live A/S ikke noget til og den var heller ikke påført pantebrevet.
Safe2Live A/S fastholdt deres krav på betaling og truede med tvangsauktion.

Spørgsmål: 3
Argumenter for hvordan denne sag skal løses?

Besvarelse:
Problemet er om Lis Bang skal betale pantebrevet.

Da der er tale om et omsætningsgældsbrev jf. Gældsbrevsloven § 11 stk. 2 nr. 3 gælder det, at da erhververen af gældsbrevet må formodes at have handlet i god tro, samt at have gældsbrevet i hænde og at handlen er foregået korrekt, fortabes skyldners svage indsigelser overfor erhververen jf. Gældsbrevsloven § 15. Da gældsbrevet er erhvervet ud fra ovenstående betingelser er Lis Bang forpligtet til at betale, til trods for at hun ikke var bekendt med overdragelsen.

Stinker max til sådan noget med gældsbreve:O

Brugbart svar (3)

Svar #13
23. december 2006 af Roman Garcia

Jeg vil give dig ret i din betragtning af Gbl. § 15. Det følger nemlig af § 15, at det i almindelighed er de svage indsigelser, som en erhverver i god tro vil kunne ekstingvere, medens de stærke bevares jf. Gbl. §§ 16 og 17.

Måske kan du også skrive, at det er en betingelse, at Safe2life A/S har gældsbrevet i hænde, for at de kan blive legitimeret over for gældsbrevsdebitor jf. RPL § 523, stk. 2. Som det fremgår af opgaven, så har de også fået gældsbrevet i hænde. Men det er jo kun lidt ekstra lir til opgaven.




Svar #14
25. december 2006 af Dehumanized (Slettet)

Har en til, hvilken jeg er meget i tvivl om... Aner ikke hvad jeg skal stille op:$


Safe2Live A/S har solgt et garageanlæg til autoforhandler ”KVIK-AUTO ApS”. Afdragene er hidtil blevet betalt meget ustabilt, og nu har Safe2Live nødtvunget ved aftale den 28. maj 2005 måtte acceptere alternativ betaling i form af følgende:

· Én ubetalt faktura for en privatbil Audi årgang 1991 solgt til Ib Palle for kr. 30.000, som forfalder til fuld indfrielse den 31. december 2005
· Ét navnegældsbrev fra Trine Dyremose – restgæld kr. 20.000, som forfalder til fuld indfrielse den 1. juli 2005
· Ét pantebrev i Lise Olsens sommerhus - hovedstol kr. 30.000, som skal afdrages med kr. 10.000 den 1. maj, 1. juni og 1. juli 2005
· Resten af gælden på kr. 80.000 har KVIK-AUTO indvilliget i at betalte 1. februar 2006 mod sikkerhed i et ejerpantebrev i KVIK-AUTO’s ejendom med salgslokaler.

Spørgsmål 4
A) Hvad skal SAFE2LIVE A/S gøre for at sikre sig betaling i denne situation?

B) Omfatter pantebrevet i Lise Olsens sommerhus også et helt nyt spabad købt med ejendomsforbehold for kr. 45.000 og installeret i sommerhuset i pinsen 2005?

C) Har SAFE2LIVE A/S også sikkerhed i alle de udstillede biler i KVIK-AUTO’s salgslokaler?

Du bedes give direktionen en uddybende og konkluderende redegørelse.

Besvarelse:

Problem 4.1:

Problemet her er hvorledes Safe2live A/S skal agere for at sikre sig betaling.

Da der er tale om underpantsættelse skal Safe2lives A/S sørge for, at aktiverne tinglyses. Tinglysningen forekommer i bilbogen for aktiver herunder og i personbogen for hidrørende aktiver.


Problem 4.2:

Problemet er om pantebrevet i Lise Olsens sommerhus også omfatter et helt nyt spabad købt med ejendomsforbehold for 45.000 og installeret i sommerhuset i pinsen 2005.


Problem 4.3:

Problemet er om Safe2live A/S også har sikkerhed i alle de udstillede biler i KVIK-AUTO’s salgslokaler.

Da det kun fremkommer at Safe2live A/S har sikkerhed i KVIK-AUTO’s ejendom, er der ingen grundlag for at konkludere at de udstillede biler også er omfattet.


Svar #15
27. december 2006 af Dehumanized (Slettet)

Hi Roman!
Gider du kaste et blik på ovenstående når du har tid?

Skriv et svar til: Aftaleret

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.