Metoder!

Hej, jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle poste det her, der er en masse der efterspørger metoder osv. her er et par stykker jeg har fundet.


Blooms taksonomi
* Viden: Hvordan vil du beskrive? Hvad er? Hvem er? Hvad skete der?
* Forståelse: Hvad er hovedtanken i? Hvad er det bedste svar? Hvordan vil du opsummere?
* Anvendelse: Hvordan vil du bruge? Hvordan vil du vise, du har forstået? Hvad ville der ske hvis?
* Analyse: Hvordan er x relateret til y? Hvilket motiv har x til at? Hvilke beviser kan du finde for den påstand?
* Syntese: Hvordan fortolker du? Hvorfor udtaler x sig på den måde? Hvilke forandringer ville du lave for at løse? Kan du konstruere en model som ville forandre vores syn på?
* Vurdering: Er du enig i at? Hvad er din mening om? Hvordan ville du have gjort hvis? Hvorfor er det bedre at?

Hermeneutik
Hermeneutik: Læren om hvad fortolkning er, herunder hvordan vi metodisk bør gå frem for at opnå en god fortolkning. Metoden er den hermeneutiske cirkel, hvor vi for at forstå fx en persons handlinger kan inddrage mere materiale end blot personens subjektive oplevelser.

Den hermeneutiske cirkel eller spiral
Vi forstår et værk (personer etc.) ud fra den viden og de holdninger, vi har i forvejen. Værket (personen etc.) kan påvirke og ændre vores forståelseshorisont.

Ideologikritisk hermeneutik
Vi skal være kritisk indstillet overfor folk og institutioners selvopfattelse og undersøger hvad årsagen er til folks holdninger – er årsagen problematisk eller er den uproblematisk.

4. HISTORIE, SAMFUND OG TRADITIONEL HERMENEUTIK
Alle menneskelige fænomener er historisk betingede og kan kun forstås i deres historiske sammenhæng.

Ex fornuftsægteskaber

Positivistisk inspireret metode i historievidenskaben: Kildekritik
• Har vi grund til at have tillid til kilden (forfalskning, primær/sekundær, er kilden udtryk for politisk propaganda, manglende mulighed for at gengive det skete etc.).

Udfordringer:
Hvad med de historiske omstændigheder hvor der ikke er kilde materiale eller hvis kilderne ikke er til at stole på?

Hermeneutik: kilder skal ikke betragtes som ufuldstændig eller upålidelig empiri, men tekster der udtrykker noget og derfor skal fortolkes i en hermeneutisk cirkel. I den proces må hermeneutikeren gøre sig klart hvilke forudsætninger han bringer med sig i arbejdet med fx historien – modsat positivistens ide om neutrale observationer af kilderne. + Hermeneutikeren tolker også udfra ikke-tekster, som arkæologiske fund.

Et problem for nutiden at forstå fortiden, da folk i nutiden har andre forudsætninger end de individer i fortiden man søger at forstå.

Nogle hermeneutikere mener at det er muligt, ved at være opmærksom på sine forudsætninger, at sætte sig ud over disse og give en fortolkning af hvordan det faktisk har været. Hvis vi kan gøre dette har vi en korrekt fortolkning.
Ex ideen om at vi kan si vores fordomme fra i mødet med andre kulturer eller historiske tider.

Kvalitative og kvantitative
Kvantitative undersøgelser
Kvantitative undersøgelser beskriver (kvantificere) sit genstandsområde med tal – populært sagt - det der kan tælles, måles og vejes.

Ex Demografi, måling af inflation, sammenhæng mellem kriminalitet og arbejdsløshed (ex nydanskere og kriminalitet – høj frekvens, men frekvenser er ikke højere end blandt gammeldanskere med samme social baggrund (fx arbejdsløshed, mangel på uddannelse).

Formålet er at bruge sammenlignelige data – ex spørgesskema vil være med lukkede spørgsmål, så der kan anvendes statistik for at se nogle sammenhænge man ellers ikke kan få øje på hvad at se enkelt tilfælde (Gennemsnitsfarten i E-løbet.).

Kvalitative undersøgelser.
Kvalitative undersøgelser handler om individer, man undersøge på en ikke kvantificerbar måde, men hvor man ønsker at opnå en dybere forståelse af enkelte tilfælde.

Hermeneutikere arbejder typisk med kvalitative undersøgelser, som kvalitative interviews og observation.

Ex de sociale normer blandt unge, hvordan det opleves at være arbejdsløs, handicappet etc.

Det kan være svært at bruge kvantitative metoder som spørgskemaer hvis man er i tvivl om folk forstår spørgsmålene.

Fordel ved interviews: Få tinge frem som folk ikke vil skrive i et spørgeskema, stillet spørgsmålet på en anden måde hvis folk ikke i første omgang forstår spørgsmålet

Ulemper: ting man ikke vil tale om, kan være svære at udtrykke – en anden mulighed er så deltagende observation.

De to metoder kan kombineres – fx kan kvantitative undersøgelser vise at der er en sammenhæng mellem arbejdsløshed og kriminalitet – en kvalitative undersøgelse kan her følge op på de data og undersøge hvorfor der er den sammenhæng og hvad man kan gøre for at modvirke den.