Biologi

Evolutionen er ikke fakta

28. september 2008 af andreaspeter89 (Slettet)

Har prøvet at snakke med nogle biologilærere om nedenstående, men desværre uden meget respons. Måske nogle af jer kan komme med noget?

Evolutionslærens fundamentale idé er jo netop at der forekommer det man kan kalde fordelsagtige mutationer, altså mutationer som i stedet for at bidrage negativt bidrager positivt til udviklingen af mennesket. Det er dette som hele evolutionslæren bygger på, og hvis man fjerner muligheden for fordelsagtige mutationer har man ingen evolutionslære.
Jeg tror utvivlsomt på at der findes micro-evolution, altså det man efter min mening med større hensigt kan kalde variation. Dyr varierer: store hunde, små hunde, ulve. Ja, hesten og zebraen har muligvis selv en fælles stamhest.
Desuden: "Natural selection does not create, but only removes defective organisms and keeps the species strong. Natural selection is a – selection." (citat af Kent Hovind, undervist i videnskab i ca. 15 år)


Men hvad sker der når vi taler macro-evolution? Nogle vil med det samme hævde at macro-evolutionens beviser kan hentes fra fossiler, rudimenter, molekylærbiologi, bestemmelse af fossilers alder.

MEN bare fordi man finder fossiler, som virker til at være et underudviklet mennesket betyder dette altså overhovedet ikke at mennesket er på vej op (i udviklingkæden), men kan mindst ligeså vel betyde at personen blot var underudviklet (vi har både gigtlidende og vanskabte personer også i dag). Desuden virker forsteninger af mulige missing-links udmiddelbart til at være bemærkelsesværdige fattige i forhold til at der da må have levet talrige overgangsformer?
Angående rudimenter (unyttige rester fra en tidligere tilværelse) er dette vel bare en idé, mens denne forestilling blot kan være grundet i en mangel på viden om hvad netop dette organ, eller hvad det måtte være, rent faktisk kan bruges til. (Hvis du har nogle eksempler på rester du mener er rudimentære er du velkommen til at nævne dem).


Et andet argument for evolutionen er at da de cellerne i forskellige livsformer minder meget om hinanden, men dette behøves jo ikke at betyde evolution, men kan også betyde at en skaber havde en bestemt "grundplan" for skaberværket (hvilket ikke vil være usandsynligt!).
 

Den normale forestilling ved mennesker når man siger evolution er jo teorien om at vi stammer fra aberne, men - kan man så spørge - hvor kom aberne fra? Jo de kom fra en simpel organisme, men hvor kom denne så fra?


Lidt kemi:
"Biologer påstår ikke, at alt liv opstod spontant af kemikalier, men snarere, at livet udviklede sig af kemikalier, der opstod spontant."
Nu er evolutionslærens jo mest biologernes lære, og måske du ikke ved så meget om kemi, men jeg kan undre mig over hvordan evolutionslæren vil forklare følgende:
1) "I ursuppen opstod der organiske stoffer ud fra uorganiske. De uorganiske er ikke-kirale. Hvordan kan det så være, at mange organiske stoffer er 100 % kirale (for eksempel vores aminosyrer)"?


Så er evolutionslæren i nærmere en videnskabsreligiøs overbevisning frem for faktuel, og findes der egentlige beviser på at fordelsagtige mutationer, som kan medføre macro-evolution, kan forekomme?


Svar #1
28. september 2008 af andreaspeter89 (Slettet)

Desuden undrer jeg mig over, at hvis mennesket kun er kemiske forbindelser, hvordan noget jeg siger til en person så kan skabe følelser? Ville dette så ikke betyde at ord kunne ændre kemiske sammensætninger, og så kunne vi også bare ved at tale lave f.eks. vand om til olie?


Skriv et svar til: Evolutionen er ikke fakta

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.