Side 4 - Nadine Gordimers "country lovers" og "city lovers"

Jeg har lige spurgt min historielærer, håber hun kan give mig nogle ideer :) Skal nok sende informationen videre

Jeg citerer

"Et af de første skridt var at forbyde alle ægteskaber mellem hvide og andre racer. Dette skridt blev fulgt op af Lov om Umoral af 1955, der forbød sex mellem hvide og andre racer. En mand, der forbrød sig mod denne lov, fik op til 6 års fængsel, mens en kvinde fik op til 5 år." Gorm Gunnarsen, Sydafrikas Historie, s. 23.  2. udgave

Tusind tak :)
Min lærer har heller ikke svaret endnu, men regner da med det er godt nok hvis jeg sætter det som fodnote

Så lidt :-) Hvis du sætter den som fodnote, så husk at sætte bogen på din litteraturliste :-)

Jamen kan se at jeg har bogen, har bare ikke brugt den så meget :)

Jeg føler ikke rigtig jeg kan skrive mere på min indledning, så det vil glæde mig, hvis i gad at give mig respons på den! Og hvis i ikke føler den opfylder kravene omkring indledning, så kom endelig med respons! Både i form af ris og ros :)

"Selvom begrebet Apartheid først opstod i 1948, da Nationalistpartiet kom til magten, har segregation af sorte og hvide fundet sted siden 1600-tallet, hvor hollændere og englændere begyndte at bruge Kap det Gode Håb som forsyningsstation.
Efter nogle turbulente år i Kapkolonien, endte briterne med at få magten. Men dette var ikke nok for briterne – de ville have magten over hele Sydafrika. Efter nogle år med krig, endte de med at overtage magten over hele Sydafrika. I 1910 valgte briterne så at oprette den Sydafrikanske Union, som blev starten på et racediskriminerende system der fik navnet Apartheid.
Målet med Apartheid var, at de hvide på sigt kunne leve uden kontakt med farvede og sorte. Derfor blev der etableret en masse love, som på sigt skulle føre til total adskillelse. Disse love kan inddeles i fire hjørnesten; den første udgjordes af grundloven og registreringsloven, den anden bestod af lovene som foreskrev fysisk adskillelse, den tredje var lovene som hindrede sortes sociale fremskridt, og den sidste var lovene som fjernede den politiske frihed.
Det ene er at redegør for hvordan Apartheid opstod og udviklede sig i det sydafrikanske samfund, noget andet er at se på hvilken betydning det fik for det enkelte individ, at hele deres samfund blev vendt på hovedet.
For at se det, har jeg valgt at analysere Nadine Gordimers tekster Country lovers og City lovers, der skildrer kærlighed på tværs af racebarriere under Apartheidregimet. Men for at jeg kan konkludere at det er virkelighedsbilledet for folkene under Apartheid, har jeg valgt i min vurdering, at vurdere hvor reelt et billede Nadine Gordimers tekster egentlig giver af Apartheid-problematikken. "
 

Undskyld mine gentagelser af respons :)

Hej. Nu bryder jeg lige ind i diskussionen. :)

Mange glimrende iagttagelser i har gjort jer. Er selv kommet frem til stort set det samme. :)

Ville bare lige kommentere på City lovers. Der er nemlig noget jeg ikke forstår. Det lyder som om i er meget enige om at Leinsdorf representerer Nadine, og der er jeg lidt uenig. Jeg tror klart hun holder mere med ham, end mange af de andre, men jeg ser stadig forholdet som om han udnytter pigen, i hvert fald i starten: "... made him say, in the kindly tone of assumption used for obliging underling...", "He wondered if he schould give her a twenty-cent piece - ten cents would be right for a black", "It was difficult to know how to treat these people, in this country, to know what they expected". Han er da racistisk, er han ikke? Føler lidt han bare finder det interessant at være sammen med hende, og måske endda gør det af "skyldfølelse", og samtidig at hun gør det fordi hun for første gang bliver mødt af lidt venlighed fra en hvid mand. Kan ikke rigtigt se KÆRLIGHEDEN i historien.. Også der til sidst hvor han får hende løsladt. Føler lidt det mere er af pligt. Og han siger også til sidst at han accepterer forskellene mellem racerne, men ikke synes det skal være lovpligtigt at tænke på dem sådan. Det forstår jeg som om han bare gør oprør mod systemet. Kan godt se hvorfor I siger han er god og sådan, men synes alligvel der ligger noget under overfladen. Overfortolker jeg? Er der nogen der kan oplyse mig i min fortvivlelse, for det er sikkert jer der har ret? ;P Har I nogle gode citater der kan understøtte det?

# 40 - Jeg vil ikke mene at nogen af historierne ender efter Nadines hovede. Forholdene bliver i begge tilfælde ødelagt pga. systemet. Ser dem begge som en kritik.

Du kan godt have ret i dine antagelser - men jeg vil ikke mene han gør det af oprør mod ideologien, idet der i starten står, at Leinsdorf ikke interesserer sig for politikken i det pågældende land.

Jeg kan godt se, at citatet hvor han udpeger at han ikke ved hvordan han skal behandle disse mennesker - men jeg synes det vender tilbage til citatet om at han ikke ved noget om politikken i det land.

Jeg tror måske bare han ser det forhold som værende perfekt, idet han kan arbejde hele tiden, og samtidig få tilfredsstillelse hele tiden, UDEN at han skal tænke over om han nu giver hende nok opmærksomhed, som f.eks. en europæisk kvinde ville have forlangt. Han ved sikkert ikke, at det er pga det hierarkiske samfund hun opfører sig sådan
Jeg håber du forstår min tolkning, men igen.. jeg er ikke sikker :)

Jeg synes din indledning er god! Har kun to ting meget små ting du kan tilføje.
1. "[...] som blev starten på et racediskriminerende system der fik navnet apartheid" - i stedet system så politisksystem.

2. Hvilke fag skriver du i? Hvis du skriver i historie, så kan du vælge (i din vurderingsopgave) at vurdere ved hjælp af en kildekritisk analyse om novellerne er virkelighedstro.

Det var vidst det eneste. Godt arbejde :-)

Mange tak for hjælpen :)
Okay, hvis jeg i min vurdering er gået ind og undersøgt om Nadines to tekster er pålidelige, ved at kigge på de ting jeg har skrevet i redegørelsen som f.eks. adskilte faciliteter, hierarki osv. Er det så kildeanalyse?
Og vil det være en god idé, idet jeg har analyseret to kilder, hvor man ser NP og en fortaler for ideologien snakke om hvor godt apartheid er, og så vise det i teksterne? Så bruger jeg jo kilderne fra redegørelsen.
Håber du kan hjælpe mig, synes nemlig vurderingen er svær!
Til sidst, slutningen på begge historier, med at de går fri - kunne det ske i virkeligheden? Er nemlig det eneste punkt jeg ikke rigtig kan finde ud af at bevise om det er sandt eller falsk.

Jeg kan sagtens følge dig i dine iagtagelser! Men jeg er af samme holdning som "slikelsker" ;-)
Leinsdorf er ikke politisk interesseret og har stadig ingen anelse om hvordan man efter 5 år skal behandle de farvede med forskel og hvordan de så skal behandles har han heller ingen anelse om, så han behandler hende med kærlighed og respekt. "You're a god girl" - det ville man normalt ikke sige til en pige hvis man var racist eller bare lagde lidt op til at være det. Og så er der det i starten, at han ikke er gift og han formentlig har en forlovede hjemme i Europa (tror hans kollegaer) men så sker dette så pludseligt og jeg vil tro han bliver forelsket i hende eller i hvert fald godt kan lide hende.
Men igen - så som Nadines temaer ofte ophandler - så er han udlændinge og har svært ved at forstår konsekvenserne ved at "mixe" to racer og han er ikke i bevidsthed om hvorledes samfundet vil reagere, så han er ikke nervøs for at være sammen med hende, hvor en normal hvid man ville afsky at være sammen med en af anden race.

Til sidst tror jeg han betaler hendes kaution af "kærlighed" eller "omsorg" hvad man nu synes passer bedst. Havde han været racist og bare udnyttet hende ville han ikke have betalt hende ud. Og det viser også lidt en modsætning til det hun siger med, at de har haft sex og han gav hende nogle piller mm, hvilket får det til at lyde som om han har udnyttet hende, men i sidste ende får vi bevist hans bekymring for hende.

Håber det kan bruges, men jeg er langt fra sikker på min iagtagelser. Dine kan ligeså vel være de rigtige :-)

Sidder i øvrigt også med SRP, engelsk-historie om apartheid. :)

Min problemformulering lyder:

"Der ønskes en redegørelse for apartheid i Sydafrika.

Desuden ønskes en analyse af begrundelsen for systemet og kritikken heraf med udgangspunkt i kilderne: "Nationalistpartiets racepolitik" og Hendrick Verwoerd: "Regeringens apartheid-politik". (Begge to kilder fra Sydafrikas historie af Gorm Gunnarsen, som I tidligere har omtalt)

Der ønskes endvidere en analyse og fortolkning af de tre noveller af Nadine Gordimer: "City Lovers", "Country Lovers" og "Once Upon a Time" med særligt henblik på systemets indflydelse på det enkelte individ.

På baggrund af ovenstående ønskes en vurdering af Mandelas kritik af apartheid."

Jeg synes det er lidt for mange ting, til at jeg kan gå i dybden med noget. Er jeres ligeså lange? Og så kan jeg slet ikke finde ud af hvordan jeg skal lave den vurdering! Synes ikke den passer specielt godt med resten af opgaven. Indtil videre har jeg kun skrevet 5-6 sider. Og føler bare jeg er gået helt i stå! Det ligner slet ikke mig, men det er også første gang jeg skriver i historie. Skulle jeg nok ikke have valgt at eksperimentere med, men nu er det jo for sent at vælge om.

Der er vel ikke nogen af jer, der har en lignende problemstilling, ud over det med Gordimers noveller? Eller nogen der kan se den røde tråd i opgaven, som lige vil hjælpe mig videre. :)

Undskyld jeg forstyrrer dit indslag "Slikelsker", men tænkte at det nok var her, det var lettest at få respons. :)

Hmm ... Altså hvis du laver en kildeanalyse/kritik så går du ind og kigger på hvor troværdig kilderne er, om det første hånd eller anden hånd kilde mm (søg på google efter historisk kildekritik og så kommer metoden). Eller SRP-bogen :-)

Du skal i hvert fald - hvis du vil påvise at Nadines noveller er pålidelige - vise hvor tæt hendes fortællinger er på virkelighedens apartheid og det gør du ved hjælp af alle de troværdige/første hånds kilder du har.

Jeg tror faktisk ikke helt vi tænke så meget over det, at de går fri. Mere det, at fordi de sorte/farvede vidner i retten mod de vide, så bliver de endnu engang undertrykt af samfundet og de hvide går af med "sejren" uanset hvilke beviser der måtte ligge til rådighed for deres udtalelser. Nadine fortæller os lidt, at de sorte's stemmer ikke bliver hørt og undermineret. Men, er ikke rigtig sikker...

1. Mange tak for hjælpen :)
Okay, hvis jeg i min vurdering er gået ind og undersøgt om Nadines to tekster er pålidelige, ved at kigge på de ting jeg har skrevet i redegørelsen som f.eks. adskilte faciliteter, hierarki osv. Er det så kildeanalyse?
Og vil det være en god idé, idet jeg har analyseret to kilder, hvor man ser NP og en fortaler for ideologien snakke om hvor godt apartheid er, og så vise det i teksterne? Så bruger jeg jo kilderne fra redegørelsen.
Håber du kan hjælpe mig, synes nemlig vurderingen er svær!
Til sidst, slutningen på begge historier, med at de går fri - kunne det ske i virkeligheden? Er nemlig det eneste punkt jeg ikke rigtig kan finde ud af at bevise om det er sandt eller falsk.

2. "I 1600-tallet begyndte hollænderne at bruge Kap det Gode Håb til opbevaring af provianter, og i 1652 oprettede VOC en fast handelsstation. Denne handelsstation blev med tiden større og større – og i takt med at den voksede, steg antallet af hvide indbyggere i Kapkolonien. Men for at der kunne være plads til de hvide indbyggere, skulle nogle andre vige pladsen. Dem som blev ofre for kolonisering var khoisan-folket . Nu hvor disse folk var fordrevet eller udryddet, blev der importeret slaver fra andre dele af Afrika.
Kapkolonien skiftede fra 1795-1806 fra i første omgang at være blevet annekteret af Storbritannien, til at den blev givet tilbage til Holland i 1803, men briterne overtog igen kolonien i 1806. Efter disse forvirrende år i Kapkolonien, begyndte koloniseringen at tage fart; handlen steg og import af flere tusinde britiske nybyggere. Nu hvor briterne sad på magten i Kapkolonien, valgte de i 1834 at afskaffe slaveri, hvilket var en af årsagerne til det store trek , hvor tusindvis af afrikaanere valgte at udvandre til Sydafrikas indland. Udvandringen betød at boerrepublikkerne Oranje Fristaten, Transvaal og Natalia blev oprettet."
- Undskyld alle mine spørgsmål, men er det korrekt? Er i tvivl omkring hollændere og englændere, hvem der gjorde hvad osv.

- Maikenmusen du må gerne dele dine frustrationer med os :)
Jeg har dog ikke lige et svar på hvad den røde tråd kan være, idet jeg ikke er så meget inde i hvad Mandelas mening er - udover at han var modstander og med i partiet ANC :) Håber de andre er inde i det stof

Så hvis jeg f.eks. har skrevet om adskilte faciliteter, forbud mod forhold m.m. i redegørelsen, så kan jeg godt bruge det som "kilde" til at bevise, at hendes historier er rigtige? :-)
Åh, havde aldrig tænkt på, at man kunne formulere det på den måde - tak :-)

Min problemformulering lyder såles:

Der ønskes en redegørelse for de vigtigste elementer i apartheidpolitkken i Sydafrika.
Lav en analyse og fortolkning af apartheidsystemets påvirkning af det enkelte menneskes livssituation i udvalgte noveller af Nadine Gordimer
Ud fra eksempler bedes endvidere foretaget en analyse af apartheidpolitikkens samfundsmæssige konsekvenser
Endelig ønskes en vurdering af de faktorer, der førte til ophævelsen af apartheid.

- Du skal bare huske at tage fat på de VIGTIGSTE TING, fordi din problemformulering er meget bred! Den har fat i mange aktører og det gør, at du skal mestre kunsten i at begrænse til det aller vigtigste. Mit bud ville være:

Din redegørelse skal beskrive alt det i apartheid som dine følgenede problemstillinger vil omhandle.
Så som: økonomisk ulighed, dårlig boligkomplekser, ikke mulighed for at have en romance på tværs af racerne, mm.
Så skal du lave en historisk kildekritik af de to følgende tekster og ligesom koble dem sammen med det du har fortalt om i din redegørelse.
Så analyse og fortolkning af Nadines noveller, hvor du går i dybden med påvirkningen af livssituationen hos det enkelte individ: såsom skolegang, bolig, kærlighed, økonomi, levestil mm. Gerne påvise forskellen mellem hvid og sort påvirkning.
Den sidste med Mandela er lidt tricky at koble til det andet...

Håber det kunne hjælpe bare lidt :-)

Jeg vil sagtens mene, at du kan benytte kilderne fra din redegørelse. Evt træk lidt citater med ind over for at understøtte :-)
Jeg er selv ret meget i tvivl om det med Kapkolonien mm. men synes det lyder forholdsvis rigtig taget i betragtning af det jeg har skrevet! Men når jeg ved noget skal jeg nok skrive. Ellers så ligger der faktisk en opgave herinde om Sydafrikas historie, måske du kan bruge den som lidt hjælp til om dine informationer stemmer overens med den opgave? Og hvis noget ikke stemmer, så tjek op på det i historiebøgerne og se om du har dit på det rene. Det er i hvert fald min plan :-)

Ja, blev bare forvirret da jeg søgte på nettet, og kom til at læse de forskellige versioner af hvordan Kapkolonien opstod osv.

Et andet spørgsmål, i starten af country lovers, er det rigtigt opfattet, at de sorte på gården bliver tilbudt optagelse på den nærliggende skole? Hvis det er korrekt, kan det så ikke kodes sammen med Bantu-uddannelsen?

Jeg ved ikke rigtig om de bliver tilbudt det, for sorte og hvide må ikke gå på samme skole. Men Nadine nævner i hvertfald, at de sorte også godt kan gå i skole, men ofte falder fra...