Side 5 - Nadine Gordimers "country lovers" og "city lovers"

I Country Lovers hører vi ikke om Townships, men det er fordi denne novelle foregår på landet. Derimod hører vi i stedet om Paulus, der går i skole inde i byen. De sorte børn på gården fik også tilbudt undervisning, men de begyndte lige så stille at komme bagud i forhold til de hvide børn. Hvis man så kigger på lov om Bantu-Uddannelse, så fremgår det af den lov at ikke-hvides undervisning skulle halvdelen af tiden foregå på på deres modersmål – et sprog de fleste ikke forstod. Derudover blev der indført regler om hvor meget de måtte lære. I og med at børnene ikke forstod det sprog de blev undervist i halvdelen af tiden, så kom de bagud. Og som vi hører i Country Lovers så faldt de år for år længere bagud i forhold til de hvide børn.

Jeg har skrevet det sådan :-)

Tak for svarene. :)

#69
 

Er det ikke måske en af pointerne at han I STARTEN ikke interesserer sig for politikken i landet, men kommer til det i slutningen, pga. hende? Det sidste du skriver - netop derfor tolker jeg det helt anderledes. Han nyder forholdet fordi han kan behandle hende som han har lyst til. Han interesserer sig godt nok ikke for systemet, men han ved alligevel godt at hun er den underlegne race (Se citatet om at han svarer hende som man nu engang svarer en underordnet). 

#72
 

Da han siger "You'e a good girl" føler jeg bare at han snakker til en hund eller et lille barn! Synes ikke han behandler hende med respekt, men det kan godt være han i det mindste prøver.

Synes den er lidt tricky, men kan godt følge jer.. Må hellere så vidt muligt undgå at komme ind på det i min analyse. Den kan alligevel ikke fylde mere end halvanden side med alt det jeg skal komme ind på! :)

#77

Tak. Det kunne det da helt sikkert, men det er som sagt også mest vurderingen jeg ikke kan få til at hænge sammen med resten. :) Og i analysen (den historiske del) handler de to opgivne kilder på ingen måde om kritikken af systemet, så der skal jeg også have mindst en tredje kilde med. Det kunne selvfølgelig være Mandela, for så ville det hænge sammen med min konklusion, men så er der bare ikke så meget at skrive i konklusionen. Synes godt nok det er en lidt dårlig opgave. ARGH! Og jeg skal aflevere den 22. :(

Hehe.. Tak igen slikelsker. :) Ang. det du har skrevet om Kapkolonien (i din redegørelse går jeg ud fra), hvorfra har du det med at de skiftedes til at have kolonien to gange? Jeg har kun kunnet finde at briterne overtog Kapkolonien efter Napoleons krigene, og så var det deres derfra.

Jeg kan godt følge dine iagttagelser, men jeg synes den er utrolig svær at komme med en endelig løsning på! :-)

Jeg har været inde på http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Sydlige_Afrika/Sydafrika_(Historie), der står at den røg frem og tilbage.

Slikelsker, jeg tænkte på om du kunne skrive et par punkter med de ting du kommer ind på af din vurdering om novellernes troværdighed? Er selv kommet ind på deres skolegang, og at deres forhold til hinanden er ulovligt og har sammenlignet dem med historiske kilder..

Er lidt lost.. eller bare ret træt i hovedet af at skrive :)

Jo, men jeg er ikke særlig langt - ved ikke hvordan jeg skal komme videre.
Men indtil videre har jeg skrabet disse punkter sammen;
1. Jeg skriver om adskilte faciliteter, og påviser det i begge tekster
2. Konsekvenserne af at overtræde lovene om forbud mod ægteskab og lov om unmoral - viser at de gemmer sig for offentligheden.
3. Og så har jeg tænkt mig at inddrage mine to kilder, til at vise hvordan det har virket på personernes syn på hinanden, f.eks. hierarki

Håber de kan hjælpe dig i gang - og hvis du kommer på flere, vil jeg gerne høre dem, for jeg er jo som sagt gået i stå :-)

Hvilke historiske kilder har du brugt? :-)

Vil i mene at hendes to noveller er troværdige, og man vil kunne bruge dem til at undersøge hvordan livet under apartheid var

Jeg vil helt klart mene at de er meget troværdige. Naturligvis er det skønlitteratur, men hvis man sammenligner dem med diverse love, osv. som man ved eksisterede, har hun jo ikke bare digtet det hele. Hun har desuden selv levet under apartheid systemet, og har MÅSKE oplevet noget lignende i hendes liv (Det skal du nok ikke skrive). Man må samtidig huske på at hun kritiserer systemet, og derfor er der måske ting der er overdrevet, men på den anden side, vidste hun også at hun ikke kunne skrive usandt, for så var hun bare blevet anholdt. Så på den måde har hun måske underdrevet (f.eks. det med at de ikke blev dømt). Men generelt tror jeg som sagt de er meget troværdige. Der må jo også være en grund til at hendes noveller blev bandlyst i Sydafrika, hvilket de så vidt jeg har forstået blev rimeligt hurtigt.

Nadine Gordimer er selv fra Traansval omegnen, hvor hun er født og opvokset - så mange af hendes beretninger burde være sammenlignelige med samtiden. Hun er (som sagt før) stor modstander af apartheid og kritiserer systemet, men ser dog ikke sig selv som en poliltisk forfatter. Ikke alle hendes bøger er blevet bandlyst fra SA, husk på det :-) Nadine Gordimes internationale succes, gjorde det svært for SA, at forbyde hendes bøger, samt gjorde det, at hun ingen begrænsninger havde på hendes litteratur, hvilket resulterede i hun kunne sige de ting højt andre ikke turde.

5. Giver teksterne et reelt billede af Apartheid?
Det billede Nadine Gordimer opstiller i sine to noveller country lovers og city lovers er konsekvenserne for det enkelte individ under Apartheid. Og det er bevidst af hende, idet hendes noveller helt generelt handler om at leve under Apartheid.
Apartheidproblematikken gik jo ud på at adskille folk på alle tænkelige måder, lige fra adskilte faciliteter til forbud mod ægteskab. De love som Nadine Gordimer fokuserer på i hendes to fiktive noveller er forbud mod ægteskab og lov om unmoral. Men idet ordet fiktiv optræder, bremser man op. Nadine Gordimers personer er nemlig ikke autentiske, og derfor skal man passe på, idet man ikke kan vide sig sikker på om hendes subjektive mening har fordrejet novellerne handling. Derfor vil jeg ikke blot tage hendes version af Apartheid for givet, men i stedet undersøge novellers troværdighed, ved at sammenligne dem med kolde fakta omkring ideologien.
I begge noveller optræder der ligheder med virkelighedens Apartheid. Nadine Gordimer har mange gode iagttagelser med i de to noveller, både store som små. Hun bruger novellerne til at omverdenen kan se hvordan det var at leve under Apartheid. Men er det så et reelt billede hun giver af Apartheid?
Jeg har i hendes to noveller udpeget nogle punkter, som jeg mener, er vigtige for undersøgelsen af teksternes troværdighed. Den første iagttagelse jeg har gjort mig, er måde hvorpå hun har bygget samfundet op i novellerne. Ved at hun til tider beskriver helt ned i små detaljer omkring Apartheidsamfundet, gør at man selv med kritiske øjne føler at teksterne udviser en form for troværdighed.
I forbindelse med at hun fortæller om samfundet, hvordan det i begge tekster er opdelt – skøjter hun ikke bare let hen over det, nej det er et af eksemplerne på, at hun går i dybden med mange detaljer. Detaljer som i virkeligheden ville være ligegyldige for en almindelig skønlitterær tekst, der ikke havde til formål at vise den barske virkelighed. Hun viser i sine to noveller hvordan samfundet i byen og på landet var. I byen skulle de hvide udstykke Townships for de ikke-hvide, hvilket også ses da kasserens hjemsted bliver beskrevet ”She lived a bus- and train-ride away to the West of the city.” Hensigten med at udstykke Townships var at de skulle hjælpe med at de hvide og ikke-hvide blev adskilt fra hinanden.
Derimod var der ikke Townships på landet, da de ofte arbejdede for de hvide på gården, for til gengæld at få tag over hovedet. Dette var en konsekvens af den jordlov der blev vedtaget i 1913, og som det ses i redegørelsen, overholdte jordloven ikke grundsætningen ”adskilt men lige”
Og som det fremgår af teksten Country Lovers, så arbejdede de ikke-hvide på de hvides gård. Udover at man får det at vide, så hører man også hvordan Bantu-Uddannelsen kommer til udtryk i teksten. De hvide børn på gården drager ind til byen, for at gå i skole, mens de sorte børn hjemme på gården får stillet en slags undervisning til rådighed, en undervisning der er så dårlig, at de kommer bagud i forhold til de hvide. Og det er præcis formålet med Bantu-Uddannelsen, idet sorte børn ikke måtte lære lige så meget som de hvide. Faktisk blev der nedskrevet love om, hvor meget de måtte lære. Samtidig med at halvdelen af sproget foregik på deres modersmål – et sprog de fleste børn ikke kendte til eller forstod.
Udover at hun skildrer samfundet som det var den gang – at de sorte og hvide blev adskilt ved f.eks. at de gik i forskellige skoler, eller boede forskellige steder. Men udover at det fik konsekvenser for individernes samfund, så fik det også for deres kærlighed til andre.
Ved indførelsen af lov om unmoral og forbud mod ægteskab, var det slut med farveblandet kærlighedsforhold. Men i Counry Lovers og City Lovers indleder de på trods af forbud et forhold på tværs af racebarriere. Det fik også konsekvenser for dem, idet det ses i begge noveller at de måtte gemme deres kærlighed for offentligheden. I stedet måtte de nøjes med at vise den over for hinanden bag låste døre eller langt væk fra offentlighedens søgelys. Og er det ikke meget normalt, at man i et samfund hvor alt er bygget op om at hvide og ikke-hvide skal holdes adskilt, vælger at gemme sig i frygt for at blive opdaget? For hvis de blev opdaget i at have overtrådt lovene ville de blive straffet.
På grund af at Nadines tekster på mange punkter stemmer overnes med virkeligheden på daværende tidspunkt, gør det at de virker troværdige. Ikke nok med at hun levede under Apartheid, så tog hun det også til sig, ment på den måde at det kom til udtryk i hendes noveller. Derudover kan man også sige, at hvorfor vælger regeringen at forbyde hendes tekster? Jeg kan ikke komme på andre grunde, end at det må være fordi de gav et billede af hvordan det så ud under Apartheid.

I vil gøre mig en stor tjeneste, hvis i gad at læse det, og komme med kritik? :-)
Jeg er nemlig ufattelig meget i tvivl om det besvarer min vurdering "Vurder i hvor høj grad de valgte skønlitterære tekster kan siges at give et reelt billede af Apartheid-problematikken"

Transvaal

Okay - har mixet det sammen sådan ^ :-)

6. Konklusion
Begrebet Apartheid går helt tilbage til 1600-tallet, hvor Holland importerede slaver til deres forsyningsstation ved Kap det Gode Håb. Efter Briternes overtagelse af kolonien, som følge af Napoleonskrigene, opstod boerkrigen i 1899-1902. Da boerkrigen var ovre – vel og mærket med briterne som sejrsherre – blev der lavet et stykke lovgivningsarbejde, der var præget af segregation. Det var først i 1948, da Nationalistpartiet kom til magten, at raceadskillelseslovene blev sat i system. Man kan så spørge sig selv, hvordan det kunne lade sig gøre, at overbevise folket om, at dette var det eneste rigtige? Det er her mine to kilder kommer ind i billedet. Ved citater som ”adskillelsespolitikken mellem de ikke-hvide racegrupper er det eneste sunde grundlag, på hvilket den enkelte races identitet og overlevelse kan sikres” og ”Bantuerne er blevet forledt til at tro, at det betyder undertrykkelse, eller endda at indfødte territorier vil blive taget fra dem. I virkeligheden er det stik modsatte målet for apartheid.” ses det hvordan politikere og fortalere for ideologien overbeviste befolkningen om at Apartheid var det bedste for befolkningen. Ved blot at beskrive ideologien med lutter positive ord, fik de overbevist befolkningen.
Selvom nogle valgte at gå imod strømmen, som f.eks. Nadine Gordimers fire personer i novellerne Country Lovers og City Lovers, blev de alligevel på et punkt påvirket af ideologien. Det ses blandt andet ved, at selvom de indleder et forhold på tværs af racebarriere, så er den måde hvorpå de behandler hinanden, tydeligt påvirket af Apartheid. Citater som ”He went into Njabulo’s house, where the child lay; she did not follow [..] She thought she heard small grunts from the hut [..] he came out and walked away” og ”Sewing in and out through the four holes of the buttom [..] She remade the bed every late afternoon [..] She ground fresh coffee beans every time he wanted a cup” vidner om at ideologien havde indvirk på individerne.

Men idet jeg har med to fag at gøre, som har en forskellig tilgang til rapporten, og hvad der er nyttigt. Derfor kan man ikke uden forbehold mikse historiske fakta sammen med engelsk skønlitteratur. Måden hvorpå jeg har tacklet det, er ved kildeanalyse af Nadine Gordimers to noveller. Og resultatet jeg nåede frem til, var at novellerne godt kan bruges som kilder til belysning af hvordan befolkningen blev påvirket af ideologien.
 

Udover at i gerne må give respons på min vurdering, så vil jeg også gerne bede jer om at læse min konklusion. Samler den op på min problemformulering, og passer den til indledningen?
:-)

Jeg har nogle papirer vi fik sidste år under SRO'en. Går udfra de også kan bruges her. Der står at indledningen skal bruges til at vise man har forstået problemformuleringen, ved f.eks. at uddybe den med spørgsmål. Der skal indgå overvejelser om disponeringen, materiale og metode, og så skal den i øvrigt give læseren appetit på opgaven. Konklusionen er en sammenfatning og perspektivering af de væsentligste pointer/resultater og delkonklusioner.

Udfra dette vil jeg måske sige at din indledning er lidt for redegørende. Tror det er meningen du skal vække interesse for emnet, ved at uddybe problemstillingen. Og så ville jeg nok ikke sige "det ene er at redegøre..." og "noget andet er at se..." Hvis du gerne vil have den konstruktion, så sig i stedet "For det første vil jeg" og "for det andet", men ville nok nærmere skrive et eller andet i stil med: "I denne opgave vil jeg redegøre for hvordan apartheid opstod og udviklede sig i det Sydafrikanske samfund. Dernæst vil jeg..." osv. Og så skriver du "For at jeg kan konkludere at det er virkelighedsbilledet for folkene under apartheid, har jeg valgt i min vurdering..." Det lyder her som om, du allerede har besluttet dig for at konkludere det inden du skrev opgaven. "Til slut har jeg valgt at vurdere om det billede Nadine Gordimer giver er realistisk, for at se hvorvidt teksterne kan bruges som reel kilde til at se hvordan apartheid påvirkede Sydafrikas befolkning.", eller noget i den stil, ville jeg skrive.. :)

Synes din vurdering har nogle rigtig gode pointer, men den bør være lidt længere. Den skal jo fylde knap en tredjedel af opgaven.

I din konkusion er du igen lidt for redegørende. Prøv i stedet at komme med dine resultater, det du er kommet frem til i opgaven. Og så tror jeg ikke man skal have så mange citater i en konklusion. Der må INTET nyt være. Det hele skal være opsamling. :)

Håber det kunne hjælpe lidt. :)

Hvornår lukker du ned for i aften? :-) Er nemlig igang med at rette lidt i min vurdering, for så at ændre på min indledning og konklusion.
Håber du lige vil kigge det igennem, hvis du da orker :-)

Så er de nemlig klar til at jeg kan læse korrektur på dem i morgen

Vil lige spørge om en ting, ud fra min opgaveformulering, som lyder såldes;

• Der ønskes en redegørelse for apartheids opståen og udvikling i det sydafrikanske samfund. Der skal inddrages relevant kildemateriale i redegørelsen.

• Endvidere ønskes en analyse og fortolkning af Nadine Gordimers ”City lovers” og ”country lovers”, derunder en grundig karakteristik af novellernes væsentligste personer samt en diskussion af forfatternes måde at bruge skønlitteratur til at beskrive forskellige aspekter af Apartheid-problematikken. Der ønskes også en perspektivering til Stev Biko ”white racism and black consciousness”

• Afslutningsvis ønskes en vurdering af, i hvor høj grad de valgte skønlitterære tekster kan siges at give et reelt billede af Apartheid-problematikken.
 

Hvad ville du så skrive i konklusionen? :-)

Gik i seng i går lige efter jeg havde skrevet.. Var bare udmattet! :)

Din konklusion er, som sagt, din opsamling. Du kan bruge vendinger som "ud fra dette kan vi se...", "Derfor kan vi konkludere at..." osv.. "Nadine Gordimers noveller kan altså, ud fra min vurdering, sagtens bruges som kilder, til at se hvordan det var for det enkelte individ at leve under apartheidstyret."

Men det er lidt svært at hjælpe når jeg ikke ved hvad du er kommet frem til i redegørelsen, analysen og kun til dels i vurderingen.. :)
 

Lyder som om I allesammen er ved at lægge en sidste hånd på opgaven, mens jeg kun har skrevet 7 sider.. :( Er der ikke pleeease nogen der vil PRØVE at hjælpe (ud over feliciaceline, som har prøvet - TAK! :) )?

Min problemformulering lyder stadigvæk:

"Der ønskes en redegørelse for apartheid i Sydafrika.

Desuden ønskes en analyse af begrundelsen for systemet og kritikken heraf med udgangspunkt i kilderne: "Nationalistpartiets racepolitik" og Hendrick Verwoerd: "Regeringens apartheid-politik". (Begge to kilder fra Sydafrikas historie af Gorm Gunnarsen, som I tidligere har omtalt)

Der ønskes endvidere en analyse og fortolkning af de tre noveller af Nadine Gordimer: "City Lovers", "Country Lovers" og "Once Upon a Time" med særligt henblik på systemets indflydelse på det enkelte individ.

På baggrund af ovenstående ønskes en vurdering af Mandelas kritik af apartheid."

Jeg synes som sagt det er lidt for mange ting, til at jeg kan gå i dybden med noget. Og så kan jeg slet ikke finde ud af hvordan jeg skal lave den vurdering! Synes ikke den passer specielt godt med resten af opgaven. Indtil videre har jeg kun skrevet ca. 7 sider. Og nu er jeg oven i købet forvirret over city lovers også!  Er der nogen der kan se den røde tråd i opgaven, som lige vil hjælpe mig videre?

Hej :)
Jeg har fået denne her hjemmeside af min lærer hvor der er både referater, personkarakteristikker, tema og paspektivering til tiden. I kan jo lige tjekke den ud hvis det er.
http://www.bookrags.com/studyguide-towncountrylovers/themes.html 

Altså jeg fik at vide af min engelsklærer, at det ville være en god idé at samle de to noveller til en analyse (nu ved jeg jo ikke om det kan lade sig gøre ved dig, i og med at du har tre noveller, og jeg kender ikke den sidste). Grunden til at det er en god idé at samle de to er, at det viser censor at man har overblik over teksterne. De handler jo stort set  om det samme.
Altså jeg har kigget på, hvordan det påvirkede de fire personer i teksterne.
De ting jeg kommer ind på i begge tekster er;

Først har jeg lavet en personkarakteristik af de fire personer, og hvordan man ud fra personbeskrivelsen kan se Apartheid - såsom da Leinsdorf bliver beskrevet, så hører man at den ene halvdel af hans hoved er mørkt, hvilket jeg har tolkt som værende fordi han skjuler en side af sig selv, den side han indleder et forhold med kasseren.
Og det samme har jeg gjort i country lovers

Og så kommer jeg ind på hvilke konsekvenser det har for deres forhold, såsom de kan ikke ses offentlig sammen.

Og så kommer jeg ind på hieraki (som jo opstod pga. Apartheid) Der kan man se på hvordan begge kvinder i teksterne underlægger sig mændene, og finde eksempler på det.

Og så har jeg valgt også at kigge på hvilke konsekvenser det kan have at være hvid, og overtræde reglerne. Paulus slår jo barnet ihjel, hvilket jeg mener er i frygt for at samfundet skal opdage hans overtrædelse og fordømme ham. Thebedi har jo ikke skænket det en tanke?

Og hvordan offentligheden behandler mændene i forhold til kvinderne til slut i begge tekster

Og så har jeg begrundet hvorfor deres forhold sluttede - og jeg mener ikke det er fordi de ikke elsker hinanden mere, idet du kan gå ind og analysere på hvordan de handler, ser ud m.m. og tolke på det.
 

Håber det kan hjælpe dig lidt med analyse og fortolkningsdelen :-)
Jeg har rettet min indledning og konklusion, det kan være du lige vil se det;

1. Indledning
I opgaven fokuseres der på Apartheid og dets konsekvenser for det enkelte individ. Dette gøres på baggrund af en redegørelse for Apartheids opståen og udvikling i det sydafrikanske samfund. Herefter analyseres Nadine Gordimers noveller Country Lovers og City lovers, med henblik på Apartheids konsekvenser for individerne. Derudover en diskussion af hendes måde at bruge skønlitteratur som en skildring af dele af Apartheid-problematikken.
Til slut har jeg valgt at vurdere om det billede Nadine Gordimer giver i Country Lovers og City Lovers er realistisk, med henblik på hvorvidt teksterne kan bruges som reel kilde til at vise hvordan Apartheid påvirkede Sydafrikas befolkning.

2. Materiale og metode
Opgaven er tværfaglig med fagene engelsk og historie. Engelsk som udspringer af humaniora, og historie som både er indenfor humaniora og samfundsvidenskab.
I engelsk vil jeg bruge den hermeneutiske metode til at analysere og fortolke Nadine Gordimers noveller Country Lovers og City Lovers, som kan hjælpe til en forståelse af hvordan det var at være individ under Apartheidregimet. Mit redegørende afsnit har jeg brugt til at skabe en forforståelse af novellerne.
I historie vil jeg gøre brug af den kildekritiske metode, således at beretninger så vidt muligt konkluderes på baggrund af flere pålidelige og tilnærmelsesvist objektive kilder.
Derudover har jeg valgt at lave kildeanalyse på ”Nationalistpartiets racepolitik” og ”Regeringens apartheid-politik”, som jeg har valgt at inddrage i redegørelsen.
 

6. Konklusion
Selvom begrebet Apartheid først opstod i 1948, da Nationalistpartiet kom til magten, har det sydafrikanske samfund været præget af segregation siden 1600-tallet. Det skyldes hollænderne og englændernes indmarch i Sydafrika. Til at starte med var de kun i besiddelse af Kapkolonien, men i takt med at koloniseringen tog fart, blev især englænderne grådige efter mere. Dette gik ud over resten af Sydafrikas befolkning, som i sidste ende måtte se sig besejret af englænderne. Nu da englænderne sad på magten i hele Sydafrika, blev det starten på den politik, som senere hen fik navnet Apartheid.
Grunden til at Apartheidpolitikken vandt så manges tillid, var ikke mindst på grund af den måde hvorpå partimedlemmer og fortalere for ideologien fremlagde hvor positiv og rigtig Apartheid var for befolkningen. Men var den så i virkeligheden det bedste for befolkningen?
Nadine Gordimer prøvede i hvert fald med sine to noveller Country Lovers og City Lovers at opstille et helt andet billede. Via hendes to noveller så man hvilke konsekvenser Apartheid havde for det enkelte individ. Den største konsekvens det fik for de fire, ved at indlede et forhold på tværs af racebarriere, var at de måtte se på, mens ideologien ødelagde deres forhold.
Men kan Nadine Gordimers noveller bruges til at skildre virkeligheden billede? Svaret er både ja og nej. Det kommer helt an på hvordan man vælger at se på dem. Hvis man vælger at kigge på selve handlingen, så kan den ikke bruges som en sandfærdig beretning. Derimod hvis man ser på essensen af handlingerne, så kan beretningerne bruges som troværdige beretninger.
 

Håber de er blevet bedre :-)

Undskyld jeg lige blander mig i jeres samtale ...Men jeg har fået til opgave at analysere Country lovers og city lovers.. Men jeg har meget svært ved at finde oplysninger om de to tekster...hvornår de er skrevet osv? har i nogle links på nettet som ku måske hjælpe mig lidt der?