dansk økonomi i verdensøkonomien.

Vil du være konkurrencedygtig, skal du have en komparativ fordel i at producere og sælge en hel masse varer. For at få det er det nødvendigt at have mindre omkostninger ved produktionen end sine konkurrenter. Her kan vi jo for eksempel nævne, at vi i Danmark har meget høje lønninger i forhold til resten af verden (også i forhold til Euroland), hvilket jo naturligvis bringer vores omkostninger op på et højt niveau, hvorfor vi er mindre konkurrencedygtige. Så vi kunne jo gøre en indsats for at få det danske lønningsniveau hen i nærheden af vores konkurrenters. Det taler økonomerne meget om i øjeblikket. 

Men prøv selv at tænke i den retning. Omkostningerne skal gøres mindre, hvis vi skal være mere konkurrencedygtige. Hvordan kan vi gøre det?

Men husk på, at ved at gøre dansk økonomi mere konkurrencedygtig, kan det sagtens have stor effekt og gå ud over f.eks. velfærden i Danmark.
En tænkelig situation kunne være, at man vil gøre landet mere konkurrencedygtigt ved at give skattelettelser, så folk skal have mindre i løn = billigere arbejdskraft = mere konkurrencedygtig. Dette betyder dog at statskassen får færre penge ind, og dermed skærper velfærden.

Spørgsmålet giver ikke nogen mening af to årsager:

1) At konkurrencen skærpes har ikke (nødvendigvis) meget med de enkelte landes komparative fordele at gøre. At et land er relativt bedre end et andet land til at producere i en industri betyder ikke, at der ikke eksistere konkurrence i industrien.

2) At der er komparative fordele mellem lande er netop årsagen til, at det er fordelagtigt at handle på tværs af lande grænser. Hvis alle ting koster relativt det samme Tyskland som i Danmark, hvorfor så handle mellem landene? Altså ingen komparative fordele = ingen handel. Så umiddelbart vil en mindskelse af de komparative fordele betyde, at den danske økonomi skulle gå mod at være selvforsynende.

Dette ligger dog ikke i spørgsmålet, da det går på en øget konkurrence (øget handel), og der menes nok, hvad DK skal gøre hvis andre lande kopiere DK's komparative fordele, og DK's eksport mindskes.

Det oplagte svar her er selvfølgelig, at DK blot skal styrke eller ændre sine komparative fordele. Dette skriver Thomas også, men det er dog langt fra rigtigt, at man kun kan gøre dette ved at omkost minimere. En anden (og meget mere relevant) måde er at styrke kvaliteten af de produkter DK har komparative fordele i. Hvis man (som DK) har en komparativ fordel i vidensbaserede og innovativ udvikling er uddannelse nok det bedste sted at styrke sin position igennem. At gå efter lavere lønninger, som Thomas foreslår, vil nok nærmere ændre DK's komparative fordele frem for at styrke dem, hvilket dog også kan være fornuftigt afhængigt af situationen.

#2 Skattelettelser = billigere arbejdskraft? Er du sikker på den sammenhæng altid holder? Tror ikke der er ret mange, der er gået ned i løn som en konsekvens af skattelettelserne i år. Folk vil jo nok købe nogenlunde de samme ydelser (om det er offentlig eller privat). Med den logik burde USA jo have nogle af verdens laveste lønninger.

#3

Nej slet ikke - men som med arbejdsudbudskurven, så burde folk teoretisk set være gladere for en lavere løn ved lavere skatter, da de vil (i en perfekt verden) have samme købekraft som tidligere. Men der er jo flere parametre i dette. Men går ikke ud fra at det er en dybdegående analyse af danmarks og europæisk makroøkonomi med alle faktorer der skal ses på. For så spiller alt jo ind :D

#4

Teoretisk set burde dem, der er netto bidrager til staten få større "netto" købekraft. Ikke dem der er nettomodtager. Altså under en forudsætning af, at besparelserne er delt ligeligt over hele den offentlige sektor. De udgifter det offentlige skærer væk skal man jo selv betale, hvorfor du ikke kan sige noget om hvorvidt den reelle købekraft (efter disse udgifter) går op eller ned - og om man vil være tilfreds med en lavere løn.

Dit argument vil være rigtigt, hvis de penge man betaler i skat smides ned i et sort hul (eller går til udgifter den samlede befolkning ikke selv vil have). At det komplicerer analysen unødigt ved at antage, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet, synes jeg ikke. Derudover er der sikkert også en række psykologiske argumenter, der vil tale mod at man vil være tilfreds med en lavere løn.

tak for svarene, jeg forstår ideen i hvor der kan sættes ind for at afbøde de uønskede konsekvenser problemstillingen fremstiller.

men hvis man skulle forestille sig at lægge en socialdemokratisk vinkel på de ændringer der skulle fortages (altså modsætningen til den nuværende VK-regering), hvilke forslag til ændringer kunne man forstille sig?

Så vidt jeg ved findes der ikke den store uenighed mellem partierne, når de skal bestemme hvad DK's komparative fordele er (eller konkurrenceevne om man vil), og hvilke vi skal satse på i fremtiden - nemlig viden og innovation.

Partierne er for såvidt også enige om at dette bl.a. opnås igennem at styrke uddannelsen (målet om 95% af alle unge får en uddannelse mv.). Uenighederne opstår først, når det kommer til hvordan vi skal gribe dette an, hvilket tit bunder i de ideologiske forskelle. Skal vi styrke eliten eller breden? Skal vi øge incitamentet til at tage en uddannelse igennem skattelettelser? Skal vi subsiduere yderlige? Osv osv.

Der er selvfølgelig også andre måder at styrke dette på end uddannelse. Eksempelvis har Socialdemokratiet set vindmølle-industrien herhjemme som et pragt eksemplar på, hvordan det offentlige kan være med til at styrke vores komparative fordele. VK mener ikke at det offentlige skal hjælpe de forskellige industrier (igennem tilskud), men at det private selv kan styrke DK's komparative fordele.