Kildekritik afsnit

Kildekritikken er et meget vigtigt afsnit i en historieopgave (og for den sags skyld i al historisk videnskab). Det er kildekritikken, der adskiller din opgave fra et opslag i et hvilket som helst leksikon.

Helt genrerelt går kildekritik ud på at vurdere, om din kilde er troværdig og hvor troværdig, den er. Sagt med et andet ord; du vurderer kildens værdi.

Desværre er der ikke umiddelbart nogen let måde at lave kildekritik på.. Der er tusinde ting, man kan medtage. Et par begreber, du kan vende er:

Kilde: Kan i princippet være hvad-som-hels. I arkæologi kan et potteskår f.eks. være en kilde til stor viden om datidens teknologi, leveform, handel, mm. I en mere 'historisk' opgave vil kildet typisk være litteratur om emnet eller tekster fra samtiden (breve, ordrer, love, romaner - you name it!)

Ophav: Den person, der har lavet kilden. Ophavet er ikke nødvendigvis den samme som afsenderen.. Nogle gange kan en kilde forfalskes, således at afsenderen er 'den person, kilden er sendt fra', hvor ophavet er 'den person, der har sendt den'. Men det ikke altid lige relevant at vurdere, om ophavet er 'rigtigt'.

Generelt skal du være opmærksom på følgende distinktioner:

Førstehåndskilde - En kilde, hvis ophav var 'til stede'. Det kan være ved en begivenhed, kilden beskriver, eller bare 'var til stede' i den forstand at ophavet levede i den tid, kilden bruges til at beskrive.

Andenhåndskilde - En kilde er en andenhåndskilde, hvis ophavet ikke var til stede ved den begivenhed, kilden bruges til at beskrive, enten i tid eller rum eller begge dele. Mange kilder fra før renaissancen er typisk andenhåndskilder, der er skrevet som om de er førstehåndskilder. Derfor er det vigtigt at være kritisk!

Primær kilde - hvis kilden adresserer den begivenhed, du bruger den til at beskrive. F.eks. en politkers dagbog eller et brev mellem to embedsmænd. Med primærkilder skal man selvfølgelig også være kildekritisk, fordi politikere ofte lyver (!)

Sekundær kilde - hvis kilden er ment som noget andet end at beskrive den situation, du bruger den til at beskrive. Et potteskår er f.eks. ikke ment til at beskrive en stenalderlandsby (det er ment til at være en del af en potte, der bærer vand), hvorfor du anvender den som en sekundær kilde. En politikers brev kan også være en sekundær kilde, hvis du f.eks. bruger det til at undersøge politikeres sprog eller tanker, men ikke er interesseret i selv det emne, brevet handler om.

Kilder kan selvfølgelig godt være både primære og sekundære, men som regel ikke både første- og andenhåndskilder. Generelt siger man at førstehåndskilder er mere pålidelige end andenhåndskilder, men at de skal behandles med større forsigtighed.

Her er yderligere et par tricks til at analysere en kilde.

1) Er det en privat eller en offentlig kilde? Ophavet er som hovedregel mere ærlig i private kilder og 'pynter' måske lidt på sandheden i offentlige kilder.

2) (Hvis det er en primær kilde) Sætter kildens budskab ophavet i et godt eller skidt lys? Alarmklokkerne skal typisk ringe, når en sejrherre skal beskrive sin sejr, fordi man typisk gør den lidt større end den egentlig var. Men hvis en kilde siger noget om ophavet, som 'overrasker', eksempelvis en konge der bekender sine fejl i en krig, så siger man at kildens værdi er større. Man har ofte incitatment til at lyve sig bedre, men sjældent incitament til at 'lyve sig dårligere'.

3) Det kan også være en god ide at analysere, hvem kilden er stilet til og med hvilket formål.

En kildekritisk analyse har ikke nødvendigvis en fast struktur. Men generelt er det en god ide først at afklare, hvad kilden 'fortæller' og derefter afveje, hvad der taler for at kilden skulle være valid, og hvad der taler imod. En god måde at gøre det på kunne være at diskutere lidt frem og tilbage i din opgave (eks: "På den ene side virker kilden valid fordi blablabla, på den anden side virker den tvilsom fordi blablabla") og til sidst konkludere, hvad du tror (Jeg tror, at denne kilde er troværdig, fordi blablabla...)

Jeg håber, det kunne bruges:-)

Hold da op! Tusind tak for dit svar! Du har vidst reddet min opgave ;)

Det var så lidt :-) Bare skriv, hvis der er noget, du er i tvivl om, så skal jeg prøve at svare...

Tak skal du have :)

VED du så også hvorhenne i opgaven man gør det?

skal jeg gør det efter alle tre afsnit, eller på engang om alle mine kilder, før jeg går i gang med problemformuleringerne?

(:

det skal så også siges jeg skriver sso, ved ikke om det gør en forskel? (:

Jeg ved ikke, om det gør en forskel med SRP og SSO, men mit bud er, at det ikke gør. Historie-faget har vel ikke ændret sig.

Med hensyn til struktur er der mig bekendt ikke nogen fast måde at gøre det på. Det afhænger af, hvad du skriver om, og hvad dine vejledere har lagt op til i opgaveformuleringen.

Et bud på struktur kan være, når du behandler en kilde, at du 1) redegør for, hvad kilden siger, dens 'beretning', 2) analyserer dens kildeværdi (dvs. om du tror på kilden, er kildekritisk) og 3) forklarer, hvordan kilden kan bruges til at belyse din problemstilling.

Et råd kunne være, at du relativt tidligt i opgaven (måske allerede indledningen eller problemformuleringen?) skriver generelt om, hvordan du vil bruge kilder i opgaven og her forklarer, hvordan du vil være kildekritisk. Så kan du, når du senere bringer kilder ind, skrive, om du finder dem troværdige eller ej, og hvorfor.

En kildekritisk analyse behøver i virkeligheden ikke være meget mere end en sætning eller to. Hvis der er noget at bemærke til en kilde kan du skrive lidt mere om det, ellers kan du bare skrive noget i retning af "Der er ikke umiddelbart grund til at betvivle XXs påstand fra et kildekritisk synspunkt". Der er ingen grund til at gennemgå hver kilde slavisk, hvis der ikke er noget at sige.

En fjerde ting: Når du er kildekritisk, så vær det eksplicit. Brug vendinger såsom "Fra et kildekritisk perspektiv..." eller "hvis vi går kritisk til kilden...". Det giver indtrykket af, at du er meget bevidst og reflekteret i din brug af kilder, og det er noget af det vigtigste at kunne indenfor historiefaget. Hvis du nævner kildekritik 2-3 gange i opgaven, kan din vejleder ikke være i tvivl om, at du har arbejdet seriøst med emnet fra en historisk-faglig vinkel:-)

Vh