Religion

Frelse i Kristendommen

19. juni 2014 af NiklasNikke (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej!

Jeg har lige et spørgsmål.

Er det korrekt, at man i Kristendommen ikke kan frelses, idet man efter Jesus betragter ethvert menneske som syndigt? 

Når et menneske er syndigt, så er det egentlig ligemeget om man gør gode gerninger, man kan ikke blive frelst?

Jeg var til eksamen i Religion C og vil egentlig gerne bare forstå, hvordan jeg har taget fejl. Jeg blev desværre ved med at påstå, at man godt kunne blive frelst, uanset ens handlinger, fordi Jesus påtager sig vores synder - og Gud desuden er tilgivende. Det trak mig åbenbart vældig ned, så det er jeg sådan set meget træt af. Han omtalte også Bjergprædiken: "Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!"

Vh.


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. juni 2014 af Chrystine (Slettet)

Jeg har aldrig før hørt, at man i kristendommen skulle betragte alle mennesker som syndere efter Jesus - Tvært i mod.

Mon ikke du skulle spørge en teolog, fx på http://www.kristendom.dk/?

 


Svar #2
19. juni 2014 af NiklasNikke (Slettet)

Jeg har nu fået det indtryk, at man betragter mennesket som syndigt. Altså, ikke nødvendigvis at mennesket absolut laver en masse skidt, men så snart man bare tænker på noget skidt, så er man også syndig. Dvs., at være vred, er også syndigt. Mine lærer var enig i mig på dette punkt.

Der står f.eks. i Bjergprædiken: "v21  I har hørt, at der er sagt til de gamle: ›Du må ikke begå drab,‹ og: ›Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.‹ v22  Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen;"

Jeg har kigget på kristendom.dk, men kunne ikke umiddelbart finde noget. Men, jeg kan da lige prøve at spørge derinde, hvis der ikke er nogen her, der har et bud :-)


Brugbart svar (0)

Svar #3
19. juni 2014 af exatb

Mennesket er syndigt men kan til enhver tid frelses, hvis det vil modtage frelsen. Gud vil frelse alle, men ikke alle vil modtage frelsen. Hvis man føler sig ikke-tilgivet af Gud er det fordi man har sagt nej til Gud. Så mennesket er i princippet 100 procent syndigt, og 100 procent frelst. Det er ikke noget man skal gøre sig fortjent til.

Dette princip  adskiller sig fra katolicismen, hvor mennesket fra start er 100 procent syndigt, og gennem gode gerninger og pengegaver, kan man så arbejde sig hen mod frelsen.


Svar #4
19. juni 2014 af NiklasNikke (Slettet)

Tak for svaret #3.

Så forstår jeg godt nok ikke, hvorfor jeg var forkert på den. Jeg må nok hellere kontakte min lærer i stedet.


Brugbart svar (0)

Svar #5
20. juni 2014 af pellele (Slettet)

Så vidt jeg forstår det, er mennesket syndigt pga. syndefaldet (Adam og Eva), og ethvert menneske er på grund af dette født syndigt, altså på grund af arvesynd. Dåben symboliserer blandt andet at man renser synderne bort - og de påtages da af Jesus. Så måske kan mennesket først frelses efter dette er blevet døbt - hvilket er en stor kontrast til Islam, hvor ALLE børn indtil puberteten automatisk vil komme i Paradis


Brugbart svar (0)

Svar #6
14. juli 2014 af Stygotius

Det man kalder gerningsfrelse, eksisterer ikke i protestantismen. Det er et katolsk påfund.

Luther sagde bl.a. "Gud har ikke brug for dine gode geninger, men det har din syge nabo".

Husk at formaningernei i Bjergprædikenen ikke er mål man skal nå (det kan ingen), men vejvisere der skal vise hvilken vej man skal  gå, dvs. hvad man skal stræbe efter.

Smlgn. i øvrigt det man kalder "Den lille Bibel", Joh. 3,16: "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv"


Brugbart svar (0)

Svar #7
14. juli 2014 af Physant (Slettet)

Det er allerede forudbestemt, om man bliver frelst eller ej. Gud har udnævnt nogle mennesker, som opnår frelsen. Det står i Institutet af Jean Calvin, og de 5 punkter i calvinismen (TULIP) giver en komprimeret forklaring på calvinismen, som er konsistent i sin natur. 


Brugbart svar (0)

Svar #8
14. juli 2014 af Stygotius

Det er en meget ubibelsk idé.


Brugbart svar (0)

Svar #9
15. juli 2014 af Physant (Slettet)

Hvorfor?

Er du bekendt med denne idé? Det er jo et kæmpe teologisk debat-emne. :-)


Brugbart svar (0)

Svar #10
15. juli 2014 af Stygotius

cf. Joh. 3,16

I øvrigt er amerikansk calvinisme lige så syg som  anden amerikansk "religion" og minder om Jehovas Vidners vilde idéer.


Brugbart svar (0)

Svar #11
15. juli 2014 af Physant (Slettet)

Nu skal man passe på, at man ikke generaliserer. Jehovas Vidner, mormonkirken og andre amerikanske kulter er inkonsistente. Faktisk påpeger Calvin, at Kirkestaten, det som vi i dag kalder Vatikanstaten, er det tætteste, man kan komme på antikrist. Biblen er også inkonsitent - der er alt for mange modstridelser, fordi der har været så mange personer indblandet. Institutet er den rigtige fortolkning af Biblen.

Jeg undrer mig tit over, hvorfor calvinismen har så meget modstand i et lutheransk samfund som Danmark, men jeg tror, at det kan hænge sammen med, at mange har glemt deres moralske rødder. Det ser man i stigende omfang, når folk bruger nødhjælp som aflad. Det sker i et stort omfang i Danmark, men det sker ikke i et calvinisk land som fx Schweiz.   

Det tager også tid at forstå calvinismen til fulde, men når først forståelsen er opnået og sået, kan den ikke fjernes igen. 


Brugbart svar (0)

Svar #12
15. juli 2014 af Stygotius

At hævde at nogle på forhånd er udvalgt til at blive "frelst", er en meget ukristen idé og i direkte modstrid med Bibelen. Den slags puslespil skal man overlade til den katolske kirke at lege med.

Den slags er som at diskutere længden på profetens skæg eller om engle er hankøn eller hunkøn og lignende middelalderlige tåbeligheder.

Min professor sagde engang:

Den  katolske kirke udleder sin kristenhed af sin autoritet.

Vi udleder vores autoritet af vores kristenhed.

Godt og præcist sagt !!

Naturligvis møder calvinismen modstand i Danmark. Vi er ikke til mumbo-jumbo.

Vedr. Schweiz:

Så vidt jeg ved, var Henri Dunan schweizer.


Brugbart svar (0)

Svar #13
15. juli 2014 af anonym000

#3 og #5 --> I religion på C-niveau vil er det rigtigt. En tilføjelse til #3; (lidt perspektiverende) I islam er mennesket født syndfri modsat kristendommen, hvor mennesket er født syndigt.

En anbefaling til alle religion interesserede:

Gør jer selv den tjeneste at sætte jer ind i de tre monoteistiske verdensreligioner. Det i vil få ud af det er:

- En god omgang latter

- Grove modsigelser inden for hver religion

- Vigtigst af alt: I vil blive oplyste, og indse at religion bygger ignorance, perversitet og intimidering !

:-)

- - -

...............


Brugbart svar (0)

Svar #14
15. juli 2014 af anonym000

#7 

Det er jeg ikke enig i. Determinismen findes ikke i kristendommen... og så gør den alligevel på nogle punkter :-)

- - -

...............


Skriv et svar til: Frelse i Kristendommen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.