Dansk

Hvad betyder dette?

15. september 2014 af OnceUponATime - Niveau: 10. klasse

Hej jeg forstår ikke rigtigt hvad der menes med følgende:

"At rejse er at leve. Accepterer man, at der sættes lighedstegn mellem at rejse og at leve, vil de der vælger rejsen fra jo ikke just fremstå som folk med appetit på livet."

Jeg ved at forfatteren ikke mener der skal sættes lighedtegn mellem disse to. Men nu synes jeg ligefrem at det lyder positivt: "vil de der vælger rejsen fra jo ikke just fremstå som folk med appetit på livet".

Er det positivt eller er det bare mig? Og hvad menes der lige præcis, med "appetit på livet"??


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. september 2014 af Stygotius

Citat er af H.C.Andersen.

At rejse betyder virkelig at leve fuldt ud og opleve og prøve alt det som livet kan tilbyde en. 

Man kan ikke sætte et lighedstegn mellem de to, og de kan kke byttes om.

Din konklusion på udtrykker er nok noget firkantet. Der er vel også andre måder at leve live fuldtud på end at rejse. Nogle mennesker kan leve lige så intenst uden at rejse og i stedet gøre andre ting som f.eks. opleve livet gennem kunsten eller intenst samvære med andre mennesker.

Du kunne sammenligne det med det  latinske udtryuk "Navigare necesse est, vivere non necesse.", dvs.

"Det er nødvendig at sejle; det er ikke nødvendigt at leve"  -De er  nødvendigt at komme (sejle) videre og gøre noget vigtigt for mennesker end blot det at leve livet passivt.


Svar #2
16. september 2014 af OnceUponATime

Det er også helt præcist det, forfatteren til artiklen mener. Men det er ikke det jeg ikke forstår. Det jeg ikke forstår er "folk med appetit på livet". Hvad mener han? At folk der ikke vælger at rejse fremstår som mennesker der er glade for livet som det er? Men selve det, at have "appetit på livet" - det bliver jeg forvirret over?
Senere hen i artiklen skriver han at de der ikke rejser ud anses som dovne. Er det ikke to modsatte synspunkter han stiller op, så?
Artiklen hedder "den trætte selvrealisering" af Martin Ellermann.

Brugbart svar (1)

Svar #3
16. september 2014 af Stygotius

At have appetit på livet vil sige at være nysgerrig, at ville prøve alt, -både det gode og det dårlige, -at ville opleve mennesker og livets forskellige sider i alle afskygninger, -måske også at prøve sine egen grænser af.

De der ikke "rejser" er jo åndeligt dovne; de er  -som en af mine egne lærere engang sagde det, "¨åndelige husmænd", der ikke kender verden uden for deres egne små landsbyer og derfor let bliver fordomsfulde og ikke forstår og accepterer anderledes mennesker og levemåder.

Jeg tror at han mener at folk der vælger ikke at "rejse", netop ikke er glade for livet og ikke har lyst til at afprøve det og blive klogere.

Din forfatter siger da netop " de der vælger rejsen fra  fremstår jo ikke just som folk med appetit på livet."


Skriv et svar til: Hvad betyder dette?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.