Kemi

Hjælp til redoxreaktion

19. november 2014 af Student321 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hey derude, jeg skal vise følglende reaktion ikke er en redoxreaktion. Det gør jeg med at vise at der ikke oxideres eller reduceres, men jeg er i tvivl om hvordan oxidationstallet bestemmes på højre side:

Hg2+(aq) + 4I-(aq) <--> HgI42-(aq)


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. november 2014 af ChemistryIsKey

Hvis du opskriver oxidationstallene, er det let at se, at der ikke er tale om en redoxreaktion;
 II                 -I                     II  -I
Hg2+ (aq) + 4 I- (aq)  <--->  HgI42- (aq)

(I stoffet HgI42- ved du, at iod har oxidationstallet -1, da det ikke er bundet til oxygen eller flour. Idet du kender iods oxidationstal, kan du beregne kviksølvs ved   x + 4 · (-1) = -2   <=>   x = -2 + 4 = 2).

Du ser nu, at kviksølv før og efter reaktionen har oxidationstallet II, og derved hverken bliver oxideret eller reduceret (der er ingen ændring i oxidationstallet). Det samme gælder for iod, da oxidationstallet er -I før og efter reaktionen.

Der er således ikke nogen stoffer, som bliver hverken oxideret eller reduceret, hvorfor reaktionen ikke er en redoxreaktion.

------------------------------------------------------------------------------

En god regel at huske i dette tilfælde er, at Cl, I og Br (nogle af halogenerne) altid har oxidationstallet -I, hvis de ikke er bundet til flour eller oxygen :)


Svar #2
19. november 2014 af Student321 (Slettet)

1000 tak for dit svar :-) det hjalp meget, jeg glemte lige reglen med oxidationstallet for I er -1 når det ikke er bundet til flour eller oxygen 


Skriv et svar til: Hjælp til redoxreaktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.