Matematik

Bestem en enhedsvektor, i vektor a's retning og en enhedsvektor i vektor b's retning

01. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg har en opgave, der lyder: "Bestem en enhedsvektor, i vektor a's retning og en enhedsvektor i vektor b's retning".

Vektor a = (-3,2,5)

Vektor b = (2,-2,2)

Har fundet ud af, jeg skal bruge formlen: enhedsvektor = vektor a/længden af vektor a
Og jeg har også beregnet længden af vektor a, men jeg ved ikke, hvad jeg skal nu....

Kan nogle hjælpe?


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. februar 2015 af peter lind

a/|a| = (-3/|a|, 2/|a|, 5/|a| )


Brugbart svar (1)

Svar #2
01. februar 2015 af Agergaard (Slettet)

Du kan bare dividere hvert eneste koordinat i dine vektorer med længden af din vektor sådan at du får tre nye koordinater.

vektor A =(\frac{-3}{|a|},\frac{2}{|a|},\frac{5}{|a|})


Svar #3
01. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

Længden af vektor a har jeg fået til at give 6.1644.

Jeg forstår ikke, hvordan jeg skal stille det op. 
-3/|a| = -0.4866653688

2/|a| = 0.3244435792

5/|a| = 0.8111089480


Brugbart svar (1)

Svar #4
01. februar 2015 af Agergaard (Slettet)

så er det bare:

 enheds vektor a = (-0.4866653688, 0.3244435792, 0.8111089480)


Brugbart svar (1)

Svar #5
01. februar 2015 af peter lind

Du skal bare skrive det som ( -0.4866653688, 0.3244435792, 0.8111089480)


Svar #6
01. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

Så det er altså resultatet?

Burde jeg ikke kunne regne det ud ved at beregne længden af enhedsvektoren? For den skal jo være 1 så.

Jeg prøvede lige at beregne længden af enhedsvektoren, det giver 1.000002271, så det er vel rigtigt nok? :-)


Svar #7
01. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

Skal det stå sådan her så?

Vedhæftet fil:enhed.PNG

Brugbart svar (0)

Svar #8
01. februar 2015 af peter lind

Det er korrekt. Det er kun rigtig med en given nøjagtighed, men jeg tror nu heller ikke, der forlanges andet..


Svar #9
01. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

Okay, tusind tak!


Svar #10
01. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

Kan du/I evt. også lige hjælpe mig med at se på denne opgave?

Den lyder: "Der er givet tre punkter:
A(1.3.5), B(-2.1.-4) og C(3.2.5)

Problem: 
a) Bestem en parameterfremstilling for linjen gennem A og B.
b) Bestem en parameterfremstilling for linjen gennem B og C.
c) Beregn den spidse vinkel mellem de to linjer.

Jeg fandt denne anden opgave, der minder om:

https://www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx?id=931134

Og ved at kigge på fremgangsmåden der, er jeg kommet frem til, at opgave a) er:
(se vedlagt fil)

Men er det rigtigt?
 

Vedhæftet fil:opgavea.PNG

Brugbart svar (1)

Svar #11
01. februar 2015 af Andersen11 (Slettet)

#10

a) Ja, det er korrekt.

b) Samme fremgangsmåde som i a)

c) Beregn vinklen mellem de to liniers retningsvektorer.


Svar #12
01. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

I opgave c) bliver min vinkel stump og ikke spids, kan du måske se, hvad jeg har gjort forkert?

Har vedhæftet et billede af, hvordan jeg har gjort.

Vedhæftet fil:stump.PNG

Svar #13
01. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

Bump....


Brugbart svar (1)

Svar #14
01. februar 2015 af Andersen11 (Slettet)

#12

Den spidse vinkel er så supplementvinklen til den stumpe vinkel.


Svar #15
01. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

Men hvordan skriver jeg det i min aflevering?

Jeg har desuden fundet besvarelsen på nettet, men jeg forstår ikke c)'eren?
Men det passer med, at de 12.27 grader, der bliver fundet frem til i opgaven, er supplementvinklen til den stumpe vinkel.

(Se vedlagt fil)

Vedhæftet fil:hejdu.PNG

Brugbart svar (1)

Svar #16
01. februar 2015 af Andersen11 (Slettet)

#15

Det er noget vrøvl at skrive, at cos(v) = 12,27º.

Når to linier skærer hinanden, er de fire vinkler, som linierne danner med hinanden, parvis supplementvinkler.


Svar #17
02. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

Okay, det skriver jeg så. Mange tak :-)

Svar #18
02. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

Jeg har yderligere en opgave, der lyder: (se vedlagt fil)
Det er opgave a) jeg ikke ved, hvordan jeg skal gribe an.

b) burde ikke være noget problem.

Har også fundet opgaven herinde, men forstår ikke det svar, der bliver givet:
https://www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx?id=95186
Se #1

Vedhæftet fil:koordinater.PNG

Svar #19
02. februar 2015 af SofiaLassen (Slettet)

Har fundet ud af den nu..


Skriv et svar til: Bestem en enhedsvektor, i vektor a's retning og en enhedsvektor i vektor b's retning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.