Andre fag

problemstilling

16. juni 2015 af norografiah (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hvordan besvare man en problemstilling? følgende spørgsmål


Hvorfor opstod det arabiske forår?

Hvorfor er revolutionen stadig i gang?

Hvilke fremtidsperspektiver kan revolutionen betyde for Mellemøsten?


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. juni 2015 af mathon

Hvorfor opstod det arabiske forår?

Når en hel befolkning pludselig kan samles om en længe "gærende" utilfredshed med utålelige levilkår under ledelse af en diktatorisk hersker og demonstrerer i ugevis i et antal af flere hundrede tusinde i hovedstaden tæt på diktatorpaladset og dagligt stiller højtråbende krav om diktatorens afgang og hindrer infrastrukturen i at fungere, så hærens generaler til sidst bliver overbevist om det rimelige i de demonstrerendes krav og indser det lidet kloge i ikke at gå over på demonstranternes/oprørernes side, bliver diktatoren nødt til at abdicere.


Brugbart svar (0)

Svar #2
16. juni 2015 af mathon

Hvorfor er revolutionen stadig i gang?

Det eneste oprørerne er enige om, er diktatorens afgang. Når diktatoren er fjernet/gået bryder uenigheden ud i lys lue. Hvem I samfundet skal nu regere og hvilke restriktioner er man villig til at finde sig i, nu hvor uretfærdighedens forargelse over de uantagelige levevilkår endnu synes utæmmelig stor.


Brugbart svar (0)

Svar #3
16. juni 2015 af mathon

Hvilke fremtidsperspektiver kan revolutionen betyde for Mellemøsten?

De i Mellemøsten tilbageværende politiske ledere af olierige stater med yderst udemokratisk styreform, frygter for deres skæbne, hvis lignende uovervindelige uroligheder skulle bryde ud. De styrer med hård hånd og lønner deres generaler ekstra godt. Disse lederes styre, som USA egentlig ikke sanktionerer men er afhængig af olieleverancerne fra, balancerer på en politisk knivsæg. I Syrien sidder Assad stadig i sadlen bl.a. fordi USA's befolkning er særdeles krigstræt og Obama derfor ikke har politisk mulighed for at samle flertal for at indsætte landtropper i Syrien. Tyrkiet, hvori USA har vigtige militærbaser synes ikke rigtig at have fundet en éntydig kurs over for de syriske flygtninge og Assads styre. Det tyrkiske folk er ikke udelt begejstret for den tyrkiske regering, hvorfor denne ikke ønsker at stå med bundne hænder i en langvarig udenrigskonflikt.
Hvor tæt er Iran på at have udviklet atomvåben og hvordan er den politiske vilje til eventuelt at bruge dette våben mod Israel?


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. juni 2015 af mathon

Hertil kan føjes, at det arabiske forår har fået palæstinenserne til at vejre morgenluft i håbet om en fælles arabisk enig, ideologisk oprørsfront rettet mod israelerne.


Skriv et svar til: problemstilling

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.