Kemi

Hjælp til eksamen om mængdeberegninger

23. maj 2016 af studerendeyo (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej. Jeg skal op til eksamen i kemi C i næste måned, og jeg kan trække, at skulle snakke om mængdeberegning. Jeg ved godt lidt om det, men jeg har svært ved at samle det, og jeg skal gerne kunne lave nogle små regnestykker, hvor jeg viser, hvordan man udregner masse, molarmasse, stofmængde , koncentration osv. Det kan jeg egentlig godt, nogenlunde, finde ud af, kan bare ikke finde ud af, at finde på eksempler, og ved ikke helt, hvad de vil høre.. Håber nogen af jer kan hjælpe
På forhånd tak :-) 
 


Svar #1
23. maj 2016 af studerendeyo (Slettet)

Kan det eksempelvis være sådan her:

Først vil jeg vise, hvordan man beregner stofmængde.
I dette eksempel har siger vi at jeg har 12,5 g NaCl
Formlen for at beregne stofmængde = n = m / M. Mit m er massen, altså 12,5 g og mit M er molarmasse, som jeg kan se på det periodiske system er 22,99 + 35,45 = 58,44 g/mol
n = 12,5 g / 58,44 g/mol = 0,214 mol

Så vil jeg vise, hvordan man beregner masse.
I dette eksempel siger vi at jeg skal beregne massen af 7,35 mol NaOH
Formlen for at beregne masse = m = n * M
n = 7,35 mol og M = 22,99 + 16,00 + 1,008 = 39,99 g/mol
m = 7,35 mol * 39,99 g/mol = 0,293 Kg

Sidst vil jeg vise, hvordan man beregner molarmasse
Formlen for beregning af molarmasse = M = m / n
I dette eksempel siger vi at vi har 0,124 mol af et stof der har en masse på 10,42 g
m = 10,42 m n = 0,124 mol
M = 10,42 g / 0,124 mol = 84,00 g/mol


Svar #2
23. maj 2016 af studerendeyo (Slettet)

Og er det i øvrigt okay, at jeg har lavet regnstykkerne på forhånd, og skal jeg bare sidde og forklare dem, eller skal jeg regne det ud på lommerregner og gennemgå hele regnestykket for dem?


Svar #3
23. maj 2016 af studerendeyo (Slettet)

Altså forventes det af mig, at jeg skal kunne komme op med de her regnestykker under aksamenen, uden at kigge i mine noter?


Brugbart svar (0)

Svar #4
23. maj 2016 af JulieW99

Skal du op i kemi i prøveform a og b? I så fald at det er er a, så får du udleveret alle spørgsmål på forhånd, og så står der specifikt hvad du skal. Du skal altså ikke selv lave dem - ej heller finde ud af hvad du vil sige indenfor emnet.

Ellers snak med din lærer.

- - -

Vh Julie


Svar #5
23. maj 2016 af studerendeyo (Slettet)

Jeg skal op i prøveform a, men der er ingen specifikke spørgsmål. Vi har fået en masse emner vi skal kunne demonstrere vores viden indenfor


Brugbart svar (0)

Svar #6
23. maj 2016 af JulieW99

Læs hvad der står til hvert eneste emne. Der skulle gerne stå hvad de vil have demonstreret.

- - -

Vh Julie


Skriv et svar til: Hjælp til eksamen om mængdeberegninger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.