Kemi

reaktionskenitek

26. juli 2016 af 86318010 - Niveau: A-niveau

Hej er der nogen der kan hjælp mig med at forstår det her spørgsmål: jeg har læst i kemi a bogen men forstå ikke helt hvad der menes med det? 

Reaktionskenitek

Gør rede for begreberne reaktionshastighed og hastighedsudtrykket samt hvordan disse kan bestemmes. Gør også rede for temperaturens indflydelse på reaktionshastigheden.


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. juli 2016 af Skaljeglavedinelektier

Vil du uddybe hvad du ikke forstår? 

Redegørelsen er jo bare at kigge i din bog.

Man kan f.eks. bestemme reaktiosnordenen ved brug af isolationsmetoden for hydrolysen af saccharose, der er en første ordensreaktion med hensyn til både saccharose og vand. Det er svært at besteme reaktionsordenen, hvis der er tale om en reaktion med flere reaktanter særligt, hvis reaktanterne findes i nogenlunde ens koncentrationer, da alle reaktanternes koncentrationer ændrer sig, er det nødvendigt at følge koncentrationen af dem alle. Ved isolationsmetoden behøver man kun følge koncentrationen af en reaktant, da man sørger for, at der er et stort overskud af de andre reaktanter - her vand. Vandets koncentration vil selvfølgelig ændre sig men det er så ubetydeligt, at koncentrationen kan ses som konstant. Reaktionen vil vise pseudo-førsteordens-kinetik, selvom reaktionen totalt set er af anden orden. Hatighedsudtrykket vil være:

v = k' · [C12H22O11] , k' = k · [H2O]. 

Temperaturen: Afhængigheden af temperaturen og andre faktorer er indholdet i hastighedskonstanten, der kun er konstant ved konstante reaktionsforhold. Aktiveringsenergien er den energi, reaktanterne A og B skal have tilført for at danne det aktiverede kompleks AB og blive til C og D:

A + B --> AB --> C + D. 

Katalysatorer sænker aktiveringsenergien og øger herved reaktionshastigheden. For at A og B skal kunne reagere, skal de støde sammen. Reaktanterne i en reaktionsbladning har forskellige hastigheder. Hvis A og B skal støde sammen, skal de have en så stor hastighed, at de medbringer nok kinetisk energi til at overstige aktiveringsenergien. Der kræves altså en minimal hastighed for, at reaktionen kan ske. Jo højere temperaturer desto flere partikler har energi til at reagere. 


Svar #2
26. juli 2016 af 86318010

jeg kan sådan nogen lunde forstå teori, det er mere brug af formlerne jeg har problemer med fx v = k' · [C12H22O11] , k' = k · [H2O]. Så ved jeg ikke om det er massen af C12H22O11 der skal stå i ligning eller om det er koncentration af stoffet? reaktionskenitek er min svageste led.


Brugbart svar (0)

Svar #3
26. juli 2016 af Skaljeglavedinelektier

[ ] angiver den aktuelle koncentration. 

Reaktionskinetik er også et af de sværeste emner. Har du haft om reaktionskinetik endnu? 


Skriv et svar til: reaktionskenitek

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.