Hjælp er dette rigtigt eller forkert

http://www.ft.dk/Demokrati.aspx

og så må du i gang med at google

Et hurtigt svar fra hukommelsen:

1. Hendes Majestæt er ikke en del af den lovgivende magt. Folketinget er det danske parlament, hvis medlemmer bliver stemt ind af den danske befolkning. - De er den lovgivende magt og kun ved et flertal i Folketinget kan en lov blive til. Dronningen er hævet over loven med royal immunitet, regeringen er hendes ministrer, og hun skal underskrive lovende. Så jahh. Hun er ikke en del af den lovgivende magt. Hun ER den lovgivende magt; ihvertfald på papiret. Sådan fungerer det ikke i praktisk. Dronningen har altid underskrevet lovende, og indgår derfor normalt ikke i det vi kalder for den lovgivende magt.

2. Ja! Man kan sagtens blive minister selvom man ikke er i Folketinget. Før i tiden var det kongen som valgte sin regering, idet hans ministre skulle regere over Danmark i hans navn. Sådan var det også imens vi havde demokrati. Google den provisoriske regering under Estrup for et glimrende eksempel. Idag har vi hvad der hedder negativ parlementarisme, hvilket vil sige, at en regering kan sidde som regering så længe at et flertal i Folketinget ikke går imod dem. Sker det skal et eller flere partier stille et regeringsforslag til dronningen. Ministrene i denne regering behøver ikke at være medlemmer af Folketinget, men er det oftest i vores moderne tid. Vi har endda haft en advokat som statsminister på et tidspunkt, så det er ikke lovpligtigt at man er MF (medlem af Folketinget).

3. Den dømmende magt ligger overhovedet ikke hos Folketinget, men den ligger hos domstolene. Det betyder at visse personer får tildelt immunitet overfor loven, sådan så den dømmende magt (domstolene) og den udøvende magt (regeringen) ikke kan råtte sig sammen imod den lovgivende magt (Folketinget). MF'erne har hvad der hedder parlementarisk immunitet, så hvis en MF får en fartbøde skal han ikke betale den. Dvs. at Folketinget kan stemme om hvorvidt dets anlagede medlem må stilles for retten. Til idag har de altid stem ja. - På den måde er Folketinget selvfølgelig med til at "dømme sig selv", men de er ikke en del af den dømmende magt.

4. Domstolene udarbejder ingen lovforslag. Alle kan udarbejde et lovforslag sålænge en MF vil fremlægge det i Folketinget. Normalt er det dog kun regeringen der fremlægger lovforslag fordi de har en masse embedsmænd som kan juraen til at skrive love. Det er dog bestemt ikke et krav.

5. Rigtigt. Dronningen skal enten underskrive loven eller lade værre. Gør hun ikke det bliver loven ikke til lov (sjovt nok). - Hun har dog altid underskrevet ligesom sin far og farfar.

6. Ja man må godt både sidde i regeringen og i Folketinget. - Det er ikke USA det her! - Det er meget normalt i et land med parlementarisme, men yderst uhørt i et land med præsidentialisme. - Slå begrebberne op hvis du vil vide mere, det er alt for indviklet til at skrive her.

7. Regeringen er ikke den lovgivende magt... Men givet at ministrene (som ikke er hele regeringen) oftest er MF'ere så deltager de selvfølgelig også i afstemningen i Folketinget.

8. En regering skal ikke gå hvis en meningsmåling viser at fertallet er imod den. Den skal kun gå af hvis et folketingsmedlem udsteder et mistillidsvotum imod regeringen på det grundlag, at der er et flertal af MF'erne som er imod den. - Undskyld mit sprog men; fuck folket. - De får kun lov til at sige noget hvert 4 år!

9. Nej. En statsminister skal ikke altid udskrive valg hvis hans regering går af. Der skal udskrives valg mindst hvert 4 år, men hyppigheden på godt være oftere. Efter hvert valg nustilles 4 års perioden. Hvis en regering går af vil det være op til Folketinget at præsentere et nyt regeringsforslag til dronningen. - Oftest går man dog til valg hvis regeringen træder af. - I det sidste århundrede skete det virkelig ofte nogle gange.

10. Ja. Statsministeren kan til enhver en tid udskrive valg. - Jeg mener, at valget skal udskrives en måned før det bliver holdt, men det kan jeg ikke lige huske i hovedet. Hvis en statsminister ikke udskriver valg inden for 4 år kommer ombudsmanden efter ham. Ombudsmanden er folkets repræsentant i regeringen!

11. Regeringen bliver selvfølgelig siddende indtil valget er overstået. Normalt bliver de mere daglige opgaver dog overladt til embedsmændene som fungerer som ministre indtil at Folketinget fremlægger en ny regering for dronningen. Naturligvis kan der går 1 dag eller flere måneder før en regering kan blive fremlagt for dronningen. I Tyskland har de positiv parlementarisme hvilket betød, at for nogle år siden gik der 6mdr. før de kunne danne regering!

12/13. Ja. Sådan fungere en dronningerunde, og det er en natulig del af at danne en ny regering.

14. Nej. Folketinget har intet med udnævnelsen af ministre at gøre. Det tilfalder Statsministeren at udpege hvem og hvor mange ministre regeringen skal udgøres af.

15. Ja. Der må maximalt gå 4 år imellem hver folketingsvalg.

16. Det er et sjovt spørgsmål. Lad os antage at et parti får 80% af alle stemmerne, men kun får 51% ved næste valg. De er tydeligvis gået markant tilbage, men kan danne regering uden at spørge nogen som helst. Når man danner regering handler det kun om, at der ikke er et flertal imod en. Jo større regerings-partiet er jo mere magt har det. - Normalt går flere partier sammen i en regering for at have mere magt, dog.

17. Nej! Det parti med flest mandatter skal ikke altid danne regering. - Som nævnt tidligere må man bare ikke have et flertal imod sig. - Oftest betyder det, at enten det største eller andet største parti er medlem af regeringen, men det behøves ikke. I denne omgang er regeringspartiet Venstre, kun det 3. største parti.

BEMÆRK
Nogle af spørgsmålene var okay komplicerede men de fleste var ret simple. Prøv at slå det op selv næste gang. Det lærer man også mere af.