Generelt

Hjælp en dreng i nød

06. november 2016 af haid0102 (Slettet)

Hej 

Jeg er en dreng på 14 år, som allerede går og tænker på hvad han skal efter folkeskolen. Jeg er god til dansk, ikke super god men god. Jeg er det stikmodsatte i matematik. I matematik er jeg ikke så god, men jeg prøver at holde fokus på det. Jeg vil gerne være ingeniør, men da en fra min klasse spurgte mig hvad jeg skulle efter folkeskolen, sagde jeg ingeniør og det han sagde var "det bliver du aldrig". Der mistede jeg rimelig meget lysten til ikke at kan blive noget som helst, følte mig dum. Men jeg vil begynde at tage det rigtig seriøs, især i de fag hvor jeg ikke er specielt god i. Men jeg vil gerne vide om der er nogen der har en ide om hvilke ingeniør jobs, man ikke skal være så god i matematik? 

Forsæt god dag til alle


Brugbart svar (0)

Svar #1
06. november 2016 af mathon

Sådanne igeniørjobs findes vist ikke.


Brugbart svar (0)

Svar #2
06. november 2016 af sjls

#0 

Du kan altså sagtens nå at blive god til matematik, hvis du kæmper for det. Lad ikke en tilfældig fra din klasse få dig til at miste troen på dig selv. Jeg kan ikke lige gennemskue, om du forestiller dig at skulle på gymnasiet, men i så fald, kan jeg i hvert fald give dig håb, fordi der er faktisk en del, der først bliver rigtig gode til deres fag og finder ud af, hvad de vil med livet i løbet af gymnasietiden.
Jeg selv startede i 1.g ud med 7-7 i matematik og havde virkelig ingen intentioner om at skulle arbejde videre med det - men nu, i 2.g har jeg fundet ud af, at matematik faktisk er super interessant og får 12-12 i faget, fordi jeg har haft lyst til at lære det ordentligt.

Og jeg tilføjer lige, at ja, du skal have matematisk forståelse, for at kunne blive ingeniør, men det kan du altså stadigvæk nå at tilegne dig.


Brugbart svar (0)

Svar #3
06. november 2016 af Skaljeglavedinelektier

Det tror jeg nu heller ikke på findes. 

Prøv evt. at bruge nogle af ug.dk's værktøjer. 


Brugbart svar (0)

Svar #4
06. november 2016 af Eksperimentalfysikeren

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det er nu, men der har i hvert fald været en ingeniøruddannelse, hvor matematikken ikke var så central. Man havde den gang civilingeniør, der havde meget matematik, men lidt praktik, og teknikumingeniør, der ikke havde så meget matematik, men havde en håndværksmæsig uddannelse i forvejen.

I dag har man stadig civilingeniøruddannelse, men teknikumingeniøruddanelsen er så vidt jeg ved erstattet fa diplomingeniøruddannelsen. Jeg vil foreslå, at du taler med studievejledningen på DTU. De kender uddannelserne godt.

Du kan desuden prøve, om der er nogen, der kan finde ud af, hvad dit problem med matematik er. For nogle mennesker er det en helt fremmed tankegang og kan ikke være andet. For andre kan der være tale om, at der noget, de ikke har fået fat i i det helt fundamentale, men i det øjeblik, de får det på plads, begynder de at kunne få resten på plads. En dygtig lærer kan hjælpe dig med det, men desværre findes der matematiklærere, der heller ikke har fat i det elementære. En lærer, der ikke er i stand til at udlede kvadratsætningerne fra grunden, kan du ikke bruger her! De findes desværre.


Skriv et svar til: Hjælp en dreng i nød

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.