Biologi

Kulstofkredsløbet, hjælp please har eksamen snart :/

15. november 2016 af august00 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej alle sammen,

Det er sådan, at jeg snart skal op i NV til eksamen. Jeg har nogenlunde styr på det, men mangler stadig en dybdegående forklaring af kulstofkredsløbet. Det er dog vigtigt, at det er lige præcis dette billede det bliver forklaret udfra, og det ville være en kæmpe hjælp, hvis der var en biologi-faglig, der kunne forklare mig præcis hvad der sker i de forskellige sektioner. Især i vandsektionen, den har jeg ikke rigtig styr på.

Billedet jeg bruger til eksamenen:

http://www.nucleus.dk/images/figurer/oekosystemerne-og-os/033.jpg?i=866

Mange tak for alt hjælp på forhånd.


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. november 2016 af ShadowFang (Slettet)

#0

Jeg kan godt forstå, du gerne vil have hjælp. For at kunne tilbyde hjælp må jeg dog vide, hvor meget hjælp du skal bruge og til hvad. Med andre ord: Hvad kan du selv fortælle ud fra billedet? 
Og bare rolig, jeg skal nok hjælpe og være pædagogisk undervejs.


Svar #2
15. november 2016 af august00 (Slettet)

Jeg kender delene med planterne der respirerer og laver fotosyntese, udover det kender jeg også den menneskelige påvirkning, og hvordan det var vulkaner der udledte det meste CO2 i fortiden. Men jeg har næsten ikke styr på processen der foregår i vandet, det er nok mest der jeg søger hjælp. Jeg kender dog godt det med at alger og vandplanter også respirerer og også laver fotosyntese. Vil også gerne have styr på hvad det er der sker nede på bunden af havet og bare i dybden generelt.

Jeg har også et konkret spørgsmål: Hvordan kan det være at vandet kan optage CO2, og er det noget der har relevans for kredsløbet, og hvornår og hvordan udleder vandet CO2'en igen. 

Mange tak!


Brugbart svar (0)

Svar #3
15. november 2016 af ShadowFang (Slettet)

#2

Godt, vi tager altså havet først. Vi går frem trinvis, så jeg er sikker på, du er med.
Det virker som et banalt spørgsmål, men hvad består havbunden af ? Tænk i den forbindelse på sedimenter, aflejringer m.m.


Svar #4
15. november 2016 af august00 (Slettet)

Jeg vil gerne have en forklaring af HELE processen der foregår i havet, i forhold til mit billede og kulstofkredsløbet altså. Det er vigtigt at det bliver beskrevet lige præcis ud fra det billede, altså hvilke streger betyder hvad.


Svar #5
15. november 2016 af august00 (Slettet)

Kan ikke give dig så meget mere information desværre.


Svar #6
16. november 2016 af august00 (Slettet)

Det var ikke meget hjælp jeg fik :(


Brugbart svar (0)

Svar #7
16. november 2016 af Skaljeglavedinelektier

Prøv evt. om du ikke kan finde ud af noget herfra: http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Geologi_og_kartografi/Mineraler/kulstofkredsløb


Brugbart svar (0)

Svar #8
16. november 2016 af ShadowFang (Slettet)

#4, 5, 6

Rolig nu, jeg er også involveret i andre tråde, dvs. andre spørgsmål. Alle skal have så kvalificeret og præcis hjælp som muligt.

Først skal vi have dannet os et overblik. Umiddelbart ser der ud til at være en ligevægt i systemet, dvs. stort set balance mellem de naturlige processer på landjorden, der binder CO2 fra atmosfæren, og de processer, der frigiver CO2 til atmosfæren. Af figuren fremgår ligeledes, at der er mest CO2 i dybhavet.
I kulstofkredsløbet bliver kulstof udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker, når kemiske forbindelser, der indeholder kulstof, f.eks. CO2, ved hjælp af biologiske og kemiske processer omdannes til nye kulstofholdige stoffer, f.eks. glukose (C6H12O6) i planter eller hydrogencarbonat HCO3- i havet.
I forbindelse med havet og den videre forklaring: Er du bekendt med begreberne "den biologiske pumpe" og "den fysiske pumpe"? Hvis ikke, kan jeg ikke forklare videre herfra uden at forklare, hvad dette er for nogle størrelser.


Svar #9
16. november 2016 af august00 (Slettet)

Har forstået kredsløbet nu, mange tak!

Men har stadig et spørgsmål: Hvorfor og hvordan er det at planter og dyr udleder co2 når de bliver nedbrudt?

Forklaringen må gerne være meget simpel, da biologi ikke er min stærke side, og der ikke forventes så meget til eksamenen i morgen.

Tak


Brugbart svar (0)

Svar #10
16. november 2016 af ShadowFang (Slettet)

#3

Tja, om det er simpelt eller ej, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Til at begynde med kan du forklare mig, hvorfor du tror, planter og dyr udleder CO2, når de bliver nedbrudt.
Et hint: Tænk på fotosyntese og respiration. I denne forbindelse især organisk stof.
 


Skriv et svar til: Kulstofkredsløbet, hjælp please har eksamen snart :/

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.