Konjunktiv - sei og wäre

Det afgørende er om der er samtidighed mellem taletidspunktet og handlingen.

Hvis der er det, bruges præsens konjunktiv I .....såfremt denne adskiller sig fra den tilsvarende indikativ.  Ellers bruges Konjunktiv II.  Hvis handletidspunktet ligger før taletidspunnktet, bruger man pluskvamperfektum konjunktiv ("er sagte, dass er krank gewesen wäre" = "Han sagde at han var syg da du ringede i går."). Det er vigtigt at huske at der ingen tempusforskel er mellem konjunktiv I og II. 

Hvis man havde brugt formuleringen "Er sagte, dass er krank wäre", ville det have gjort ledsætningen hypotetisk.

Mange tak for svaret. Hvis handletidspunktet ligger før taletidspunktet, bruger man så altid pluskvamperfektum konjunktiv II? Altså som du har skrevet: "er sagte, dass er krank gewesen wäre", eller ville man også kunne skrive: "er sagte, dass er krank gewesen sei", da konjunktiv I jo her adskiller sig fra den indikative form...? Jeg håber, at mit spørgsmål giver mening.

I så tilfælde  skulle inquit (= er sagte) have stået i præsens (Er sagt, dass......). Som det er nu, er der jo ikke samtidighed mellem  inquit og hovedverbet..

Tysk har jo her en genial metode til at vise at en udtalelse ikke står for den talendes egen regning men blot er et referat af en andens ytring.

Eks.

"Der Minister behauptet, dass alle Fremdlinge Diebe und Räuber sind" ville jo betyde at radiospeakeren selv mener at alle udlændinge........

Ja, nu giver det mening - jeg skulle bare lige have det helt på plads. Jeg takker igen for hjælpen.

Gern geschehen.

For nu at slå det helt, helt fast vil  en radioavismeddelelse som "Laut der Rede des Ministers seien Ausländer nicht zu vertrauen:"  betyde "Ifølge  ministerens tale er udlændinge ikke til at stole på".  På dansk vil man tit sige "....skal  udlændnge ikke være til at....."  for at udtrykke det samme.