Historie

Hjælp til at forstå spørgsmål

15. marts 2020 af HFNU (Slettet) - Niveau: B-niveau

Er der nogle som kan hjælpe mig med spørgsmålet uden at de lige kender til mit baggrundstof....tak for hjælpen

2.Hvorledes kan de læste kildetekster belyse det måske lidt overraskende faktum at et attentat på Balkan kunne udvikle sig til en verdenskrig


Brugbart svar (1)

Svar #1
15. marts 2020 af thelma333 (Slettet)

attentatet på balkan / mordet i sarajevo satte en lavine af begivenheder igang, som førte til 1. verdenskrig

bliver det på nogen måde omtalt / beskrevet / antydet i dine kilder?

det er det du skal finde frem


Brugbart svar (1)

Svar #2
15. marts 2020 af mathon

Grundene til at mordet  i Sarajevo på den østrig-ungarnske tronfølger, ærkehertug Frans Ferdinand og hans gemalinde Sophie udløste en verdenskrig
skal først og fremmest søges i de europæiske landes udenrigspolitik i årene op til mordet.

Det skal forstås, at de enkelte nationer tænkte langt mere nationalistisk, imperialistisk og skiftende bilateralt end det kendes i dag. 

Det lader sig vanskeligt gøre at skildre begivenhederne kort. Du må ty til historiebøger og nærlæse dine kilder en gang mere.


Svar #3
15. marts 2020 af HFNU (Slettet)

Dvs. Det er ikke er nok at skrive et svar - som ligger tæt op af de svar i har hjulpet mig med at give så?

Brugbart svar (1)

Svar #4
16. marts 2020 af thelma333 (Slettet)

som i svar ?1

du skal finde svaret i kilderne

Svar #5
17. marts 2020 af HFNU (Slettet)

i vores historiebog verden efter 1914 står dette:

Hvorfor brød krigen ud? 

Årsagerne til udbruddet af verdenskrigen er blevet behandlet og diskuteret igen og igen i eftertiden. Diskussionen har bl.a. drejet sig om, hvem der bar ansvaret for krigen, og om den kunne være undgået. De erfaringer og den lære, man mente at kunne drage af udbruddet af Første Verdenskrig, kom til at præge senere generationer af politikere. Man kan i hovedsagen opdele de forskellige opfattelser i tre hovedgrupper.

Der er teorier, der fremstiller krigen som uundgåelig som følge af stormagternes imperialistiske politik og deres kaprustning. Det var en tilfældighed, at den blev udløst af skuddet i Sarajevo. Den kunne være blevet udløst af en anden begivenhed, men den var dømt til at finde sted på et eller andet tidspunkt.
Efter andre opfattelser var krigsudbruddet et tilfældigt og tragisk resultat af fejltagelser og fejltolkninger, som politikere og generaler gjorde sig skyldige i. Her lægger man ofte vægt på, at politikerne lod generalernes militære planer og overvejelser køre løbet, så de ansvarlige politikere mistede kontrollen med situationen.
En tredje opfattelse går ud på, at Tyskland var ansvarlig for krigen. Den var ønsket fra tysk side for at ændre magtfordelingen i Europa og i verden.

Den sidste opfattelse var den, de sejrende magter i 1919 slog fast i fredstraktaten, der blev underskrevet i Versailles. Her blev Tyskland tillagt skylden for krigen, hvilket vakte stor vrede i Tyskland.


Skriv et svar til: Hjælp til at forstå spørgsmål

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.