buddhismen

Buddhismen har sin oprindelse i Indien, hvor det i en lang periode var en dominerende religion. Buddhismen blev også promoveret af kejseren Chandragupta, hvilket har givet religionen et skub i sin tidlige periode. Andre lokale herskere tog også buddhismen til sig, hvilket var en af årsagerne til, at Bamiyan-Buddhaerne i Afghanistan blev bygget.

Buddhisme deler også mange fællestræk med andre østlige religioner, som f.eks. hinduisme, sikhisme, daoisme og sikkert også andre. Det er en klar medvirkende faktor til, at religionen har haft succes. Udover det ser man i Kina og Japan en tendens til at kunne bruge mere en én religion ad gangen. Man kan altså både dyrke Shinto og Buddha i Japan uden problemer. Det er f.eks. ikke tilfældet i lande, hvor Islam og kristendom dominerer. I den religiøse tradition er der kun én gud, én vej til sandheden og frelsen.

I Indien tabte buddhisme terræn til hinduisme og Islam, men har været på vej tilbage som en del af et socialt reformprojekt, hvor man ville beholde teologien og filosofien bag hinduisme men slippe for kastesystemet og samfundsreglerne.

I lande med kristent eller islamisk flertal har religion været knyttet meget tæt til herskerne, som i en vis forstand også har haft en alliance med den religiøse elite. Man kender f.eks. udtrykket 'Konge af Guds nåde'. De katolske konger i Frankrig havde en klar interesse i at promovere katolsk kristendom i Frankrig, ikke kun fordi de selv var det, men fordi kirken legitimerede dem som konger. Det samme har til dels været gældende i flere islamiske samfund, som f.eks. Det Osmanniske Imperie, hvor sultanen også var kalif, og at der så har været en gensidig legitimering af verdslig og gejstlig magt.