maximum pressure strategi

Den benævnte "maximum pressure" strategi, som også ofte referes til som "maximum pressure kampagnen", var et hovedelement i den amerikanske regerings tilgang til Iran under Trump-administrationen.

Formålet med kampagnen, som du allerede så småt nævner, var at udøve økonomisk, diplomatisk og politisk pres på den Iranske regering med henblik på, at tvinge Iran til at ændre adfærd vedr. især deres atomprogram, regionale aktiviteter, såvel som deres udvikling af ballistiske missiler. Håbet var at Iran ville blive tvunget til forhandling, således at USA kunne få etableret en mere favorabel aftale (for dem selv).

Effektiviteten af kampagnen var været under tung debat, da den øgede pres på den iranske økonomi, men samtidigt anspændte relationer mellem USA og allierede, samtidigt med at Iran bl.a. øgede deres uran berigelse som retaliation. 

Kampagnen, eller strategien, tog form i fire prominente 'trin':

1. Den amerikanske regering genindførte en række sanktioner på Iran (som ellers var ophævet i 2015 da de indgik i JCPOA). Sanktionerne var især rettet mod Irans olie eksport.

2. USA rådede deres allierede til ligeledes at adoptere en mere stringent tilgang til Iran, bl.a. ved at reducere deres politiske og diplomatiske engagement med Iran.

3. USA bibeholdte deres stærke militære tilstedeværelse i regionen ved at udsende soldater, krigsskibe og anden militær materiel med henblik på at afskrække potentiel iransk aggression.

4. Og endeligt, som du nævner, trak USA sig fra JCPOA i foråret 2018, hvilket afsluttede nationens deltagelse i aftalen. Dette 'trin' medførte især større spændinger mellem USA og Iran.