Akut brug for hjælp til den her opgave

De firkantede rudepartier er nemme at regne ud, det har du ikke brug for hjælp til. De skrå glaspartier skal du forestille er del af en cirkel ring. Find da længden af glaspartierne, addér denne til radius R og find den halve difference mellem den store cirkel (hvis radius er R + længden du har udregnet), og den lille cirkel (hvor radius er R).

#1: Det er ikke den lille halvcirkel, men den store, der har radius 4m. Det kan man se ved at dividere omkredsen med 10 (halvdelen af de 20 sider i prismet) Det giver ca 1,25m, hvilket passer med den lille tegning.

#0:

1) Prøv at tegne en snittegning hvor du lægger snittet gennem midterlinierne på de to ruder. Du skulle gerne få en firkant med to lodrette, en vandret og en skrå side. Sidelængderne for de lodrette og den vandrette side står på tegningen. Hvis du tilføjer en vandret linie ved fællespunktet for de to ruder, får du en firkant for neden og en retvinklet trekant foroven. Du kender den vandrette side i trekanten og kan regne den lodrette side ud. Så mangler du at benytte tangens til at finde vinklen. Husk, at det ikke hele den søgte vinkel, du har fundet.

2) Du kan hurtigt finde arealet af de lodrette ruder, da den lille tegning giver sidelængderne i rektanglerne. Da de er lige store, er der tale om kvadrater.

Den skrå rude kræver lidt mere. Den har trapezform, idet den øverste og nederste side er parallelle. Den nederste kant har du målet på i tegningen. Den vandrette projektion af højden har du samme sted. De to linier, der danner de lange sider mødes i centrum af bueni afstanden R fra underkanten. Det kan du benytte til at danne to ensvinklede trekanter, hvoraf du kan finde længden af den øverste side. Tilbage er at finde højden af den skrå rude. Der skal du benytte Pythagoras på den trekant, du har i den første tegning. Arealet af ruden er så ½h(G+g), hvor h er højden i ruden og G og g er længderne af de to parallelle sider.

Til sidst adderer du de to rudearealer og ganger med antallet.

PS: At "plusse" er barnesprog. Brug "addere" eller "lægge til".

#2

#1: Det er ikke den lille halvcirkel, men den store, der har radius 4m. Det kan man se ved at dividere omkredsen med 10 (halvdelen af de 20 sider i prismet) Det giver ca 1,25m, hvilket passer med den lille tegning.

#0:

1) Prøv at tegne en snittegning hvor du lægger snittet gennem midterlinierne på de to ruder. Du skulle gerne få en firkant med to lodrette, en vandret og en skrå side. Sidelængderne for de lodrette og den vandrette side står på tegningen. Hvis du tilføjer en vandret linie ved fællespunktet for de to ruder, får du en firkant for neden og en retvinklet trekant foroven. Du kender den vandrette side i trekanten og kan regne den lodrette side ud. Så mangler du at benytte tangens til at finde vinklen. Husk, at det ikke hele den søgte vinkel, du har fundet.

2) Du kan hurtigt finde arealet af de lodrette ruder, da den lille tegning giver sidelængderne i rektanglerne. Da de er lige store, er der tale om kvadrater.

Den skrå rude kræver lidt mere. Den har trapezform, idet den øverste og nederste side er parallelle. Den nederste kant har du målet på i tegningen. Den vandrette projektion af højden har du samme sted. De to linier, der danner de lange sider mødes i centrum af bueni afstanden R fra underkanten. Det kan du benytte til at danne to ensvinklede trekanter, hvoraf du kan finde længden af den øverste side. Tilbage er at finde højden af den skrå rude. Der skal du benytte Pythagoras på den trekant, du har i den første tegning. Arealet af ruden er så ½h(G+g), hvor h er højden i ruden og G og g er længderne af de to parallelle sider.

Til sidst adderer du de to rudearealer og ganger med antallet.

Kan godt fornemme jeg var lidt for hurtig med at kigge på den tegning.

#0 Bliv i din oprindelige tråd!