Kemi

ethylsalicylat

05. februar kl. 17:08 af gymelev2024 - Niveau: B-niveau

Hej! Jeg har udført et kemi forsøg, hvor vi fremstillede vores eget ethylsalicylat. Jeg undrer mig over, hvorfor der er en forskel mellem det teoretiske udbytte (10,8397892 g) og det praktiske udbytte (4,97 g), hvilket resulterer i en udbytteprocent på 43,27. Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor dette sker?

Øvelsesvejledningen er vedhæftet


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. februar kl. 09:22 af AngelOneOne

Hej,

Du vil aldrig kunne nå det teoretiske udbytte. Der vil altid være dannet mindre stof, end der teoretisk ville kunne være blevet dannet.

Der kan være mange årsager til hvorfor. Men som udgangspunkt, så vil reaktionen aldrig løbe helt til ende. Det vil sige du vil altid have reaktakter i overskud der ikke reagerer med hinanden. Årsagen til dette er, at for at reaktanterne kan reagere med hinanden, skal de kunne 'finde' hinanden og 'støde' sammen i reaktionsblandingen. Jo mindre der er tilbage af reaktanterne, desto 'sjælnere' sker det, at to reaktanter er tæt nok på hinanden til at kunne reagere.

Andre årsager kan være, at der er afvejet for lidt af den ene reaktant i forhold til den anden, og der dermed opstår en begrænsende faktor (den reaktant der er afvejet for lidt af). Temperaturen på reaktionsblandingen spiller ofte også en rolle, da reaktanternes molekyler bevæger sig hurtigere jo varmere reaktionsblandingen er, og jo hurtigere reaktanterne bevæger sig, desto større chance er der for, at to molekyler reaktanter kommer tæt nok på hinanden til at kunne reagere. Tiden har også en indvirkning. Jo længere en reaktionsblanding får lov til at stå, desto mere produkt vil der normalt dannes (indtil det maksimale praktiske udbytte er nået).

Hvis der er tale om en fældningsreaktion for at få drevet produktet ud af reaktionsopløsningen, så vil der også altid være noget produkt tilbage i reaktionsopløsningen der ikke udfældes. Dertil kommer der de rester af udfældet produkt, som ikke kommer med (fordi det bliver siddende i kolben og er så småt at du ikke kan se det).

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: ethylsalicylat

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.