Haster - Sociologi

"Den selvstændige livsform
I denne livsform skelnes ikke mellem arbejde og fritid, for som selvstændig ejer man selv sin virksomhed. Ofte er hele familien en del af virksomheden, det kan fx være, at moderen har et firma, hvor faderen er ansat, og hvor børnene har forskellige arbejdsopagver.
 
Lønarbejderlivsformen
Denne livsform er karakteriseret ved, at den enkelte sælger sin arbejdskraft i en bestemt tid til en aftalt pris. Man stiller sig til rådighed og lader sig sætte i arbejde. Man arbejder ikke nødvendigvis, fordi man finder sit arbejde specielt interessant, men fordi man er interesset i at tjene penge. 
 
Den karrierebundne livsform
I denne livsform kan man sige, at arbejdet er målet - ikke lønnen. Aflønningen inden for denne livsform er en form for handel, hvor arbejdsgiveren køber kvalifikationer frem for tid. Til gengæld får medarbejderen mulighed for at udvikle sig igennem sit arbejde. "

social arv, et menneskes overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Begrebet anvendes hyppigst i betydningen "negativ" social arv, hvor børn viderefører og bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene.

”Team familien”, som er den moderne og stærke familie. I denne familie har individet mulighed for, at pleje sin individualitet, samtidig med at individet også er opmærksom på at opretholde fællesskabet, som en familie kræver, for at kunne fungerer optimalt. Den måde, hvorpå dette opnås er via aftaler, der er fundet frem til via forhandlinger. Dette familieklima er karakteristisk ved at være demokratisk, diskuterende og søger kompromiser (hvilket også kan ses, idet aftalerne går via forhandlinger). ”Team familien” bliver af eksperter rost som den ideelle familie og det familiebegreb, som vi bør stræbe efter.

”Den patriarkalske familie” er den traditionelle stærke familie, som bygger på at manden tjente pengene til familien, og derfor bestemte hvad der skulle ske i hjemmet. I dag er denne familieform ikke nær så udbredt, og familiens overhoved kunne i dag lige så vel være en kvinde som en mand. I denne familieform træffer familiens overhoved, de væsentlige beslutninger og familiens individer må underlægge sig overhovedets beslutninger. Familieformen prioriterer familiefællesskabet højt men dette er på bekostning af individets behov, og problemer vil i denne familieform være svære at løse, da beslutningerne kun tages af en person. Familien er hierarkisk opbygget og bliver af eksperter betragtet som en familieform der er umoderne, da individet konstant må opgive sine behov og gå på kompromis med sig selv.

”Svingdørsfamilien” er den moderne men svage familie. I denne familieform er det individet der sættes i fokus, og bortset fra at familien bor under samme tag, har medlemmerne i denne familie ingenting til fælles. Individet har i denne form stor frihed til at pleje sig selv, sit ego og sine interesser, og ”svingdørsfamilien” plejer ikke fællesskabet i familien. Kontakten mellem familiemedlemmerne er minimal og man forsøger ofte at undgå hinanden, hvorfor familien ikke kender til problemer eller glæder, som de andre familiemedlemmer har. Man mødes i svingdøren og får aldrig snakket sammen. Her spiller individet og individets behov den centrale rolle, og måltidet ses som et praktisk 
individuelt foretagende. Karriere og arbejde bliver betragtet som vigtigere end familien. Eksperter betragter ”svingdørsfamilien” som en underskudsfamilie, da man i den familieform ikke har ressourcer og energi nok til at interessere sig og støtte hinanden. 

”Socialt akvarium”, som er den moderne, svage familie. I denne familie tilbringer familiemedlemmerne meget tid sammen, men uden noget synderlig aktivitets niveau. Fællesskabet plejes ikke, og familien ser måske bare fjernsyn sammen. Der lægges overhovedet ikke vægt på særlige samværsritualer. Det skyldes ikke individet plejer sit eget ego, da denne familieform hverken har individet eller fællesskabet i fokus. Individerne i denne familie lader deres liv slå til og flyder billedligt talt rundt som en fredelig fisk i sit akvarium. Denne familie bliver af eksperter betragtet som en familie, hvor man hverken får plejet individet eller fællesskabet

http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/social_arv

http://www.uuoresund.dk/UU%C3%98resundforside/Ung8klasse/UEAundervisning/Livsformer/tabid/287/language/da-DK/Default.aspx

http://familieraadgiveren.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mode=top_frame&id=1212356&side=&webside=8110750

Artikler

http://politiken.dk/indland/ECE1851716/social-arv-slaar-haardt-i-danmark/

Tusind tak :) 

Den her artikel er supergod-et uddrag

"

Du kommer måske til at arbejde indtil du er 70 år eller ældre, fordi pensionsalderen stiger i fremtiden. Men hvilken rolle kommer arbejdet til at spille i dit liv, og hvor meget tid bliver der til venner, familie og fritidsinteresser?

Det er der ikke ét endegyldigt svar på. Der er mange forskellige måder at indrette sig liv på, og i fremtiden kommer der måske endnu flere valgmuligheder. Men I dag taler man om tre overordnede livsformer:

Den selvstændige livsform

Folk, der har deres egen virksomhed, lever den selvstændige livsform. Det kan være en landmand eller butiksejer. De hylder friheden, og er deres egen chef.

Der ikke noget skarpt skel mellem arbejde og fritid for den selvstændige, og hele familien er i større eller mindre grad involveret i driften af virksomheden.

Det er virksomheden, der er livsprojektet for den selvstændige. Formålet er altså at sikre virksomhedens overlevelse. Jo hårdere man arbejder, jo større chance er der for, at virksomheden vokser. Derfor arbejder den selvstændige ofte en del mere end 37 timer om ugen.

Lønmodtager livsformen

En lønmodtager har et 37-timers job, og arbejder helst ikke mere end det. I den første del af 1900-tallet var en større del af danskerne lønmodtagere end i dag. Dengang arbejdede mange danskere nemlig på fabrik og lignende, og det er et klassisk lønmodtagerjob.

Arbejde og fritid er skarpt opdelt, og arbejdet er noget, der skal overstås, så man kan holde fri. Man arbejder for at leve og have råd til villa, volvo og vovhund.

Som lønmodtager behøver man altså ikke at brænde for sit job. Lønmodtageren realiserer nemlig ikke sig selv på jobbet, men derimod gennem sine fritidsinteresser og prioriterer også familien højt.

Den karrierebundne livsform

Den karrierebundne livsform er den mest udbredte i dagens Danmark. Karrieremennesker arbejder gerne mere end 37 timer, arbejder over og tager arbejdet med hjem.

Det er arbejdet, der i fokus - man realiserer sig selv gennem sit arbejde, og man er sin arbejdsidentitet.

For eksempel er noget af det første, voksne spørger hinanden om, når de møder nye mennesker: ”Hvad laver du så til daglig?” Det er altså arbejdet, der fortæller, hvem man er.

Fritid og familieliv kommer i anden række for karrieremennesket. Man brænder for sit job, og målet er at få en succesfuld karriere."

http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/N%C3%A5r+jeg+bliver+gammel/Levevis/20130514140922.htm