det forsømte forår

Det forsømte forår
Hans Scherfig






















Indholdsfortegnelse


Det forsømte forår af Hans Scherfig 3
Sprog og opbygning 4
Personkarakteristik 5
Konklusion og fortolkning 6
Hans Scherfig: 6
Afslutning 7
Litteraturliste 8



















































Det forsømte forår af Hans Scherfig
Gyldendal 1962
179 sider

Resumé

"For en del år siden døde en ældre mand på Østerbro efter at have spist et maltbolsje. Han holdt meget af maltbolsjer. Han havde spist dem regelmæssigt gennem mange år, og det var gået godt hidtil. (...) Men så en dag gik det galt og blev hans død."
Sådan starter "Det forsømte forår" med at beskrive den notoriske frygtede lektor Blommes død.
Lektor Blomme dør på mystisk vis, han bliver forgiftet af et maltbolsje, sagen bliver aldrig opklaret.
Det er en varm forårs dag, hvor 19 festklædte mænd samles for at fejre deres 25-års studenterjubilæum.
Alle 19 mænd er 43 år gamle nu, og en af mændene der i blandt er Blommes morder.
- Hvem der er morderen afslører bogen først til sidst.
Først efter en lang række kapitler, med beskrivelser af hver af de 19 mænd, begynder hovedindholdet i bogen.
Historien handler om en flok unge drenge, som man følger fra mellemskolen op til de bliver studenter. Man hører om hvordan de bliver undertrykt, mobbet og kuet af de ondskabsfulde lærer.
Den værste af dem alle er latinlæreren Lektor Blomme.
Blommes yngling er eleven Edvard Ellerstrøm.
Ellerstrøm er flot, lyshåret og har blå øjne, hvilket Blomme anser for at være en ”appetitlig dreng”. Det ændres dog da Ellerstrøm kommer i puberteten og får en stor næse. Blomme mobber åbenlyst Ellerstrøm, og giver ham øgenavnet ”Naso” pga. sin store næse.
Da Blomme ikke stemmer for Ellerstrøms oprykning til næste klassetrin, der finder Ellerstrøm sig ikke i mere, og forgifter Blommes maltbolsje.
Latinundervisningen overtages af en ny flink lærer, og de fleste er glade for Blommes død.
25 år efter studentereksamen mødes de 19 mænd til jubilæum, hvor de taler om gode og dårlige minder.




Sprog og opbygning

Scherfig bruger meget billedsprog og mange symboler i romanen. Et godt eksempel på billedsprog er gymnastiklærerens juleleg. Hvor læreren tegner en cirkel på gulvet som alle elever skal gå ind i. Det gælder så om at skubbe alle de andre ud af cirklen. Nogen kæmper for ikke at blive skubbet ud, mens andre hurtigt giver op. Jeg mener det er et billede på hvis man vil overleve, må man kæmpe og ikke bare give op.
Et eksempel på symboliserer, er blandt andet bogens titel ”Det forsømte forår”. Jeg mener foråret symboliser ungdommen, som altså bliver forsømt pga. skolen.
Romanen er opbygget som en krimi: Krimier starter som regel med et mysterium, og boges handling er så af opklarer det mysterium. Ligesom i Scherfig ”Det forsømte forår”, hvor det starter med lektor Blommes død, og vi først finder ud af hvem der står bag til slut.
Hele vejen igennem bogen er der flashback, hvilket også gør at romanen skifter mellem nutid og datid/fortid.
Det er fortællerens synsvinkel gennem det meste af historien, ellers er det direkte tale.
Jeg ville dele bogen ind i 4 hovedafsnit:
Kap. 1–2 :flashback, hvor vi hører om Blommes død.
Kap. 3-14 :Hvor vi er til jubilæumsfesten, og hvor vi hører om hver enkelt person, hvad de laver som 43-årige.
Kap.15-51:Fortid, hvor vi hører om deres 7 skoleår.
Kap. 52 :Slutningen, hvor vi er tilbage ved jubilæumsfesten.












Personkarakteristik
Af Blomme og Ellerstrøm

Lektor Blomme:
Lektor Blomme er latinlæreren på Metropolitanskolen. Han er en lille grå mand, med guldbriller. Han bor med sin kone i en lejlighed på Østerbro. Han er en forsigtig, fantasiløs mand, der er afhængig af maltbolsjer, men også af magt.
Uden for skolen er han bare en almindelig mand, der må finde sig i at blive skubbet rundt og vente pænt til det bliver hans tur. Men i skolen føler han sig som Cæsar og elverne er hans slaver.
Sådan beskriver Scherfig Blommes ”ankomst” til skolen:
”Men når han går igennem skolens port, forandrer verden sig. (…) Hans holdning bliver knejsende og bydende. Ydmyge slaver hilser ham underdanigt.” Side 55-56
Lektor Blomme slår aldrig elverne, hvilket også er ulovligt, men han bruger psykisk hård vold.
Han ved eleverne hader ham, men Blomme er ligeglad. Som han selv siger: ”Lad dem kun hade, når blot de frygter”. Side 56






Edward Ellerstrøm som ung:
Ellerstrøm er en pæn, lys dreng, der har orden i sine sager og altid er velforberedt i skolen. Ellerstrøm er i starten Blommes yngling, men det ændres da han kommer i puberteten og proportionerne ændres.
Hans forældre blev skilt da han var lille, og han har nu kun sin mor i livet.
Ellerstrøm er den mest uselvstændige af dem alle. Han er på mange måder også overbeskyttet. Moderen lever for sin søn, som hun siger når hun drikker te sammen med sine veninder. Og hun vogter over ham hele tiden.
Han bliver på ingen måde selvstændig, og man ser ingen oprør fra hans side. Derimod gør han som hans mor siger og bliver jurist.
Til festen er Ellerstrøm endnu ikke flyttet hjemmefra, og vi hører også, at Ellerstrøm er bange for, at hans mor skal bekymre sig over hvorfor han er sent på den. Ellerstrøm er blevet dannet af skolen, og han har ikke lært at stå på egne ben som andre i samfundet har. Han er blevet dommer og skal dømme folk som ham selv, mordere!






Konklusion og fortolkning


Det som Hans Scherfig prøver af fortæller os læsere, er ikke kun at fortælle os hvor frygtelig den gamle skole var. Men også at læserne skal stoppe op, og tænke, om det nu er det rigtige vi bruger vores liv på.
For i bogen fremgår det meget tydeligt, at eleverne på Metropolitanskolen ikke er i stand til at turde tænke selv. Skolen fortæller dem hvad de skal tænke og mene: Eleverne er uselvstændige.
Jeg tror Scherfig mener, at man skal turde stå på egne ben. Og træffe sine egne valg.
Alle elverne ender med samfundets høje poster, men alligevel fornemmer man at skolen har ødelagt en del af deres liv.
Heldigvis er det ikke sådan længere. Nu kan man komme med sine meninger, uden at bliver latterliggjort, eller for den sags skyld slået.



Hans Scherfig:


Hans Scherfig har selv gået på Metropolitanskolen, og blev student derfra i 1924. Han har tilsyneladende oplevet meget af det han så flot beskriver i ”Det forsømte forår”.
Han bestod kun lige eksamen, da han kun gad læse det der interesserede ham i skolen. Han opgav at læse videre, og begyndte at male. Og giftede sig med maleren Elisabeth Karlinsky.
Han begyndte at gå ind i politik, og skrev blandt andet artikler til det kommunistiske blad ”Arbejderbladet” og andre aviser.
I 1937 debuterede han som forfatter med ”Den døde Mand”, men hans største succes var da han slog igennem med ”Det forsømte forår”, som også er blevet filmatiseret.
Scherfig har ikke kun skrevet romaner, men også noveller, rejsebeskrivelser, essays og artikler.
Efter krigen blev han tilknyttet den illegale kommunistiske avis ”Land og folk”, hvor han skrev indtil sin død 1979.




Afslutning


Jeg anbefaler Hans Scherfigs ”Det forsømte forår”, til alle dem, der bryder sig om at læse meget.
Den bliver beskrevet utrolig levende, logisk med en konstant snært af ironi og sarkasme. Personerne og stemningerne bliver beskrevet grundigt og til mindste detalje. For mig har den været en smule tung at komme igennem, da jeg synes det er lidt for mange detaljerede beskrivelser. Men bogen er dog et stykke dansk kultur.
Filmen anbefaler jeg meget til alle!
























Litteraturliste


Det forsømte forår af Hans Scherfig
Det forsømte forår filmen
Bogrummet.dk anmeldelse – bilag
Tidsskriftcentret.dk Scherfigs biografi