Mediefag

Kommentarer på eksamensprojekt

18. maj 2015 af Chris1987 (Slettet) - Niveau: C-niveau
Hej Studieportalen
Jeg har som et eksamensprojekt i mediefag lavet en kortfilm ved navn dobbeltspil. Hvis i gider at bruge 6min af jeres tid på at se den og give en kommentar vil i gøre mig glad. Hvis i kan li filmen må i meget gerne smide et like på Facebook opslaget
Filmen kan findes her:
https://www.facebook.com/randershfvuc/posts/926038294107118

Brugbart svar (0)

Svar #1
06. juni 2015 af Seshat (Slettet)

Først og fremmest synes jeg, det er en glimrende kortfilm - særligt i betragtning af at der er tale om en eksamensproduktion. Historien var god, og I havde formået at inkorporere et plot twist, hvilket altid er godt. Når det er sagt, er der lige nogle ting, jeg vil nævne, som var knap så gode. Det er i småtingsafdelingen, men det er måske noget, I kan bruge, hvis I laver film på et senere tidspunkt.

1) Man kunne godt have klippet den lidt tættere. Seks minutter er lang tid, og hvis man vil formindske antallet af seere, der klikker væk, kunne man have kogt filmen mere ned. F.eks. lagde jeg mærke til, at der var en lidt lang indstilling, da hovedpersonen stegte æg (00:30-00:40).

2) Skriften i de enkelte titelindstillinger i starten af filmen (skuespillernes navne og filmens titel) var ret svær at læse. Når det bliver vist i så kort tid, kan det være en god idé at vælge en mere læselig skrifttype.

3) Generelt er jeg meget imod at stjæle musik, som andre kunstnere har brugt tid og penge på at lave - og så er det lige meget, om I giver dem credit i slutningen. Hvis I har fået tilladelse af kunstneren til at anvende musikken, er det selvfølgelig en anden snak, men al sandsynlighed fortæller mig, at dette ikke er tilfældet. Nu kan det nok være, du tænker, at det "jo bare er en eksamensproduktion", men man kan komme i vanskeligheder senere i livet, hvis man tager ting uden tilladelse, og nu er lige så godt et tidspunkt at starte med en korrekt tilgang til tingene som et hvilket som helst andet tidspunkt. Tjek eventuelt denne hjemmeside for musik, man godt må bruge i sine film - dog skal man også her huske at give rigtig credit.

Jeg håber, du kunne bruge min respons til noget.


Skriv et svar til: Kommentarer på eksamensprojekt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.