Nådsensbrød

Fant lige nogle gamle notter. Håber du kan bruge det

Arbejdsspørgsmål til Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød

1. Gør rede for tekstens komposition

Ikke forklaret noget om Stine til at starte med, indtil vi kommer ind i selve historien. Her bliver der forklaret hvem, var - er og hvad Stine har lavet. Dette betyder at novellen starter i media res. Kun et handlingsforløb tager plads gennem novellen.

Novellen forløber i et mønster der gentager sig regelmæssigt. Altså den her cirkelkomposition, hvis man kan kalde den, gør at vi får fokus på de sociale uligheder. (Ender det samme sted som den startede) Til at starte med får man i novellen af vide at hun skal på fattighjemmet-kassen, hvorefter stedet grundigt bliver beskrevet. Man vender derefter tilbage til hende hvor de her mennesker er kommet for at tage hende til kassen. Man kan sige at Henrik Pontoppidan på en måde har delt teksten op i 3 dele. Der hvor hun bliver præsenteret - kassen bliver beskrevet - hvor de er kommet til hendes hus for at hente hende.

2. Karakteriser "Kassen" - læg mærke til fortællerens ordvalg - hvilken holdning giver han udtryk for og hvorledes?

Måden kassen bliver beskrevet på det ydre og indre er der stor kontrast imellem. Det ses da det ydre fremgår meget pænt faktisk kongeligt, hvor det indre beskrives usselt og hårdt styret.

side 1, linje 13 til linje 17 ”helt kongeligt ligger dette på toppen af en kratbevokset banke ud mod fjorden – muret….”

side 2, linje 20 til linje 30 ”den eneste oplivende afveksling i denne lange dags ensformighed er madklokkens klemten…”

Den måde kassen beskrives er et godt eksempel på, at man ikke kan ændre, hvad det oprindeligt er. Det jeg mener er at selvom kassen er noget som er muret i røde sten, pyntet med spir på gavlen og majestætens navnetræk i guld, vil det stadig være et fattig eller et arbejdshus, hvor de fattige vil stadigvæk hade stedet, uanset om det ligner et skur eller en herregård.

Den er skrevet på en ironisk måde. Forfatteren får ligesom kassen til at fremstå , som en ære for byen.

3. Hvad er baggrunden for at de gamle kommer på kassen?

   beskriv det liv de fører her

De fattige skal gemme sig væk. Det er sådan at de ikke må gå rundt på gaden og sætte byen i dårligt lys. De skal gemmes væk, nemlig på ”Kassen”.

De bliver både på kassen eller bare generelt behandlet som ikke ligeværdige mennesker. De arbejder for sognefogeden og inspektøren , hvor de bliver tvunget til at arbejde hårdt. Gamle mennesker lever og arbejder altså her.

Disciplin er en noget man lægger meget vægt på, så det er en meget vigtig faktor på stedet. Alle klædt ens og mændene og kvinderne er opdelt efter køn.

De lave/flette kurve og måtter. De frygter og er bange for inspektøren, hvor de lever i de her fængselslignende forhold.

Det fremstår meget tydeligt, at de ikke har det godt på stedet. De får næsten ingen mad. F.eks. får de tørt rugbrød og tyndt øl. De overordnede får der imod god mad hver dag. Det er et godt eksempel på at de ikke bliver behandlet som ligeværdige mennesker.

De ses ikke som et individ, men derimod et produkt af fattiggården. De bliver en helt anonym del af et større maskineri. Dermed sidder disse gamle lemmer med tomme hoveder og arbejder som maskiner. Ved at de mister deres identitet på fattiggårdene, erkender de, at dette er deres sidste stop, inden de går bort. De ender derfor som mentalt døde og har kun deres lemmer tilbage, indtil lemmerne også giver op.

Vækket kl. 4, vasket og kæmmet, fletter sivmåtter, opdelt mænd/kvinder, går i to rækker roligt, 3x mad, klokke der ringer når de skal spise, straf hvis de ikke indordner sig i kælderen,

  opstil på denne baggrund en oversigt over de sociale modsætninger i  

     landsbysamfundet

De fattige og gamle er modsætning til de der lever i overklassen, men også de der har magt. I novellen er det f.eks. Inspektøren. Jeg tror at Novellen prøver at fremvise konflikten mellem disse to samfundsklasser. De gamle på kassen, bliver spærret ind i kælderen, hvor de lever i de her ekstrem usle forhold.

Forfatteren har valgt at beskrive de socialt højere placerede mennesker i samfundet på en helt anden måde. Han har skrevet at når fattigfolket får deres aftensmad, som er vælling og en sild, får de ligeledes serveret duften af inspektørens bøf. Jeg tænker at dette er en ydmygelse af fattigfolket, der sidder og spiser nærmest uspiselig aftensmad, mens de ydmygede kan lugte inspektørens lækre bøf.

 ”Stor og værdig, saa selv gulvene skjælver under hans Trin”.
Inspektøren går rundt på gangene, hvor han holder øje med de fattige og om de gør deres arbejde. Der bliver gjort gavn personifikation til at beskrive inspektørens eksistens. Han er nemlig magtfuld og også respekteret. Gulvene under hans fødder skælver i hans forbigående. Det viser altså at han virkelig er respekteret og også frygtet.  Gulvet bliver personliggjort og får de her menneskelige egenskaber, f.eks., at føle skræk. Det fremmer altså forståelsen af inspektørens magt og respekt. Ligeledes bruges den til at vise, hvor frygtet og respekteret han forekommer over for de andre. Tidligere militærmand

Smed, selvstændig, frihed, godhjertet, omsorgsfuld
Fattiglemmerne: fattige, livstrætte, uden kræfter

4. Karakteriser Stine og hendes sociale situation og forklar, hvorfor hun ikke vil forlade sit hjem.

Har hue på
Er halv skaldet
Oversmurt med snavs
Hendes hænder er rystende, sorte og magre
Har en rødplettet pande og små øjne

Det at komme på kassen gider hun ikke. Det er imod hendes egen vilje. Hvis vi tager et blik tilbage i teksten, får man af vide at hun har været en meget arbejdsom kvinde. Hendes mand dør så, hvor hun derfor bliver nød til at klare sig selv og hendes børn. Hun kommer til skade med sin hånd og kan derfor ikke kan arbejde mere. Livstræt, uden kræfter.

Hun begynder at drikke alkohol, hvor hun begynder at se det som et tilflugtssted. Frustrationerne bliver også større og større. I novellen bliver der sagt at det ikke er hendes skyld at hun er endt i fattigdommen, hun fortjener derfor ikke at komme på kassen.

I teksten står der at hun havde et godt arbejde. Hun arbejdede i rug- og kartoffelmarkerne eller hvor der ellers var brug for hende.

Forfatteren har gjort hende til en arbejdskraft i stedet for et individ. For det meste var der de her vilkår bønderne måtte leve under. Det var sådan dengang at ufaglærte blev nødt til at skaffe arbejde som dette hele tiden, for at kunne overleve.

5. Karakteriserer de forskellige reaktioner på hendes situation

Da mændene fra kassen kommer for at hente Stine kan man se ved den reaktion hun viser, at det ligesom er et frygteligt sted, og der skal hun ikke hen.

Sin egen tilværelse kan hun ikke vælge, derfor reagerer hun med frustration - afmagt. Hun kommer jo til skade med sin hånd, hvor hun af den grund ikke kan arbejde. Til fattiggården bliver hun tvunget, da hun kom til skade med sin hånd og kan derfor ikke længere arbejde.

Fattige mennesker dengang gjorde næsten alt for at ikke komme på de her fattiggårde, altså ved at blive tvunget. Eksempelvis kunne man ikke tigge da det ikke var tilladt. Folk gjorde det alligevel i smug, for at kunne overleve. Jeg tænker derfor at hendes reaktion på at de ville tage hende der hen er ret normal, altså usædvanlig.

6. Sæt novellen i forbindelse med "det moderne gennembrud". Hvilke problemer sættes under debat?

Stor kritik af de samfundsmæssige uligheder fremstilles. Kirken bliver sammenlignet med en fattiganstalt. "Den mindste hosten eller harken giver genlyd under loftet, som i en kirke".

Kun en mulig løsning mente de var der. Det var at sende de gamle-fattige på kassen, hvor jo resten af samfundet ikke vil kunne se dem, og dermed ikke behøver at trækkes med dem.

Fortællingen er realistisk, hvilket er hvor det naturrealistiske fremgår.

Ved brug af ironi kritiserer han behandlingen af samfundets svageste – de der er for udslidt til at arbejde, og dermed ikke kan deltage, som en funktionel del af traditionelt samfund

Forfatterens opgør med kristendommen er i forlængelse af det moderne gennembruds grundtanker. Opgøret med Gud gjorde, at fremstillingerne af folket blev mere realistiske og satte hele samfundet under kritik

Ligestilling og ulighed var et problem under der moderne gennembrud. Forfatteren sætter også spørgsmålstegn i teksten ved uligheden og manglen på ligestilling i samfundet.

Under denne periode brød man ligesom den romantiske ideologi og viste virkeligheden som den var. Det akkurat samme gør forfatteren Henrik Pontoppidan i novellen.