Dansk

Kommatering

22. maj kl. 16:45 af dennis13434 - Niveau: 8. klasse

Hej derude

Nogen, der kan forklare, hvorfor nogle sætter komma både foran og bagved 'er'.

Det første, der kan konstateres, er, at partiet står til fremgang. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. maj kl. 20:00 af kravlundis

Mit bud er, at "der kan konstateres" er en inskudt sætning, og derfor skal der være komma efter denne - altså inden "er". Grunden til kommaet efter "er", er, (haha) at man altid sætter komma efter "at", medmindre der er tale om navneform. I sætningen Vi talte om at sætte stolene på plads skal der eksempelvis ikke være komme inden "at", fordi "sætte" er navneform. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
22. maj kl. 20:18 af Eksperimentalfysikeren

" at partiet står til fremgang" er en ledsætning. Det ses af , at den indledes med "at", som ikke er efterfulgt af en infinitiv. Der er her to muligheder. Efter de gamle regler skulle der komma foran ledsætningen, et såkaldt startkomma. En nyere regel siger, at startkomma kan udelades. Det er noget, den enkelt selv betemmer.

"der kan konstateres" er også en ledsætning, her en henførende ledsætning, der indledes med "der". Den kan ligeledes have et startkomme, men skal afsluttes med et slutkomma. Gunden til, at den førnævnte sætning ikke har et slutkomma, er, at den slutter med punktum.

Jeg foretrækker selv brugen af startkomma, sandsynligvis, fordi jeg er matematiker og dermed vant til at "pakke ind" i parenteser. Kommaerne i sætninger har næsten den samme funktion som parenteser i regneudtryk.


Brugbart svar (1)

Svar #3
23. maj kl. 08:41 af Stygotius

Der er jo da tale om to forskellige kommaer.

Kommaet før "er" er et slutkomma, som afslutter en relativ(=led)sætning 

Kommaet efter "er" er et startkomma, som indleder en ledsætning.

Der kan INTET godt siges om startkommaet, og det burde afskaffes i morgen. Det umuliggør det at skelne i skriften mellem en parentetisk og en bestemmende relativsætning. Det fjerner således en mulighed for at udtrykke en nuance, og det er altid en ulykke. Grunden til at vi stadig har det, er at forskellige, meget konservative, aviser nægter at lade være med at bruge det (fordi vi jo har lært det i skolen engang) , og at Dansk Sprognævn er  bange for at genere dem.

-Hvor er vi dog henne ???

Læg mærke til at sprogfolk ALDRIG selv anvender startkomma da det er tåbeligt, ødelæggende, forvirrende og kan skabe misforståelser.

Se blot hvad et startkomma kan gøre af forskel:

a)  "Pigerne i klassen der var sexede, fik høje karakterer af den unge lærer"

b)  "Pigerne i klassen, der var sexede, fik høje karakterer af den unge lærer"

.......Hvem fik høje karakterer i de to tilfælde ??

Desuden er et idiotisk at skille el led fra det det naturligt hører sammen med, som f.eks. et genstandsled fra sit udsagnsled. ("Hun sagde(,) at hun var træt")


Brugbart svar (0)

Svar #4
23. maj kl. 08:58 af Stygotius

".......er det idiotisk"


Brugbart svar (0)

Svar #5
23. maj kl. 14:57 af kravlundis

ad #3

I begge tilfælde er det vel de sexede piger i klassen, der får høje karakterer af den unge lærer - i hvert fald sådan som jeg læser det. Måske er det bare min startkomma-ficerede hjerne, men jeg synes ikke der er noget grundlæggende betydningsforstyrrende ved startkommaet i netop disse to sætninger. 


Brugbart svar (0)

Svar #6
23. maj kl. 15:29 af OliverHviid

kravlundis, forskellen ligger i at det kun var de sexede piger der fik høje karakterer i den første sætning mens alle pigerne fik høje karakterer i sætning nummer to. I nummer to er der tale om noget ekstra information om dem - altså at de var sexede; det er en parentetisk relativsætning.


Brugbart svar (0)

Svar #7
23. maj kl. 17:16 af Stygotius

Det er (naturligvis) OliverHviid der har ganske ret og giver en perfekt foklaring. Der er en betydelig (meningsforstyrrende) forskel mellem at  have et komma her og ikke have noget. Derfor er startkommaet en idiotisk ting at holde fast i. På engelsk anvendes det overhovedet ikke, dvs.aldrig komma foran "when", "because" og "if" og  flere andre eksempler..

Når man ikke bruger startkomma, sætter man kun komma før en ikke-bestemmende relativsætning, dvs. en sætning som ikke bestemmer hvilken ud af flere muligheder der tales om    ......sådan son en bestemmende relativsætning gør. Man kan her sammenligne kommaerne med parenteser, og derfor hedder en                 ikke-bestemmende relativsætning også en parentetisk relativsætning.

Et eksempel der kan  tydeliggøre tingene: "Min mor som  ikke forstår vestjysk, kommer fra København".

Da jeg jo kun har én mor,, kan relativsætningen  ikke være bestemmende og skal ikke bestemme noget som  helst.

ad #5

Nej, ikke kun de sexede piger fik høje karakterer i de to tilfælde.. Det gjorde alle klassens piger i sætning b)   ........og så var de forresten sexede. Hvis man ikke kan få rigtig fat på forskellen, kan man prøve at indsætte ordet "jo" foran  verballeddet. Når det giver mening,  er det vist tydeligt at vi har en parentetisk relativsætng.. 


Brugbart svar (0)

Svar #8
23. maj kl. 20:56 af Stygotius

Ups, det var forkert. Der skulle naturligvis have været et komma efter ordet "mor" i sætningen "Min  mor, som kommmer fra København".


Brugbart svar (0)

Svar #9
24. maj kl. 07:52 af rakijovic

Sjov detalje: Afrikaans (et dattersprog af nederlandsk) bruger heller ikke såk. startkomma, men derimod gerne slutkomma: die rooiwyn wat ek gisteraand gedrink het, was baie mooi (rødvinen jeg drak i går, var meget god).

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (0)

Svar #10
24. maj kl. 13:28 af Stygotius

Ad #1

En indskudt sætning er ikke det samme som en relativ sætning.

En indskudt sætning er en sætning der er skudt ind i strukturen af og afbryder en anden sætning.

Eks. "Min fætter, og han er dygtig til tysk, kom på besøg  i går". 


Brugbart svar (0)

Svar #11
24. maj kl. 13:35 af Stygotius

Til rakijovic (#9):

På dansk er brugen af start- og slutkommaer kodificeret. Det betyder at anvendelsen af et startkomma er valgfri, og at  anvendelsen af et slutkomma er obligatorisk.


Brugbart svar (0)

Svar #12
24. maj kl. 17:43 af kravlundis

Ad #6 og #7

Så længe der står 'sexede' i flertal, kan man jo se at det lægger sig til 'pigerne' og ikke til 'klassen'.

Jeg forstår sagtens din/jeres pointe om startkommaet som værende betydningsforstyrrende, det er bare et dårligt eksempel.

Brugbart svar (0)

Svar #13
24. maj kl. 18:02 af kravlundis

Jeg synes at de to sætninger siger det samme, men det er rigtigt, at det er mere entydigt at alle pigerne er sexede og får høje karakterer i sætning 2. Jeg synes sådan set bare at sætning 1 er en dårlig sætning...


Brugbart svar (0)

Svar #14
24. maj kl. 18:23 af Stygotius

Ingen af sætningerne er en dårlig sætning. Du har bare ikke forstået begreberne "bestemmende relativsætning" og "parentetisk relativsætning".

Den førstævnte bestemmer hvlken af flere muligheder der tales om. Jeg har ikke sagt at relativsætnngen refererer til "klassen", men at den bestemmer hvem der var sexede. Hvis du havde forstået eksemplet med min  fætter, ville du ikke have være i tvivl. Det er meget relevant om relativsætningen hentyder til alle pigerne eller kun til nogle af pigerne. Man må så spørge om hvilke piger det drejer sig om. Svaret gives i relativsætningen, og det er:: "dem der var sexede". Du kan ikke "synes" at sætningerne siger det samme, for det gør de på ingen måde. Du skal nok lære lidt om engelsk kommasætning. 


Brugbart svar (0)

Svar #15
24. maj kl. 19:11 af kravlundis

Der står ikke "dem der var sexede" i relativsætningen, der står bare "der var sexede". Der gør en betydelig forskel. 

Jeg synes (haha) godt at man kan påstå, at en sætning - i dette tilfælde sætning 1 - er en dårlig sætning, hvis den er tvetydig for de fleste der læser den. Nu har jeg, for interessens skyld, spurgt 11 bekendte, hvorvidt de syntes at der var forskel på, hvilke piger der fik gode karakterer i de to sætninger. Alle 11 svarede, at sætning 2 er langt mere entydig end sætning 1. Hvis man ville formulere sig på et forståeligt dansk, kunne man have valgt sætning: "Alle de sexede piger i klassen, fik høje karakterer af den unge lærer". 

Min pointe er og bliver bare, at de to sætninger var et suboptimalt eksempel på konsekvenserne ved startkomma - jeg er godt klar over, at der rent grammatisk er betydningsmæssige forskelle, men hvis det kræver en dybdegående grammatisk analyse at forklare, er det et dårligt og upædagogisk eksempel. 


Brugbart svar (1)

Svar #16
24. maj kl. 21:55 af Stygotius

Nej, det er ikke blot det der gør forskellen.Hvis man er fortrolig med moderne tegnsætning, er sætningen ikke tvetydig. Hvad dine bekendte synes og mener, er nok ikke noget særligt validt argument. Fordi de aldrig er blevet undervist i startkommaets brug (af uduelige lærere) , hænger de tilsyneladende fast i nogle underlige misforståelser.

Dit forslag til en sætning duer ikke da det ikke illustrerer problemet med startkomma/ikke startkomma.

Hvis man gider læse og prøve at forstå mekanikken i moderne kommatering, er sætning b) på ingen måde lettere forståelig end sætning a). Årsagen er formodentlig at nogle tror at der altid skal være et komma foran hvis en bisætning (også kaldet en "relativ ledsætning") skal være  henførende.

........ Hvordan kan to sætninger være et eksempel ??

Mine to eksempler er ikke  upædagogiske, men de forudsætter ganske vist at man er i stand til  at læse indenad.samt et minimum  af viden.

P.S. Hvis der havde stået "dem der var sexede" i relativsætningen, havde det hele bare været vrøvl, så ja, det  ville  have gjort en stor forskel.


Brugbart svar (0)

Svar #17
25. maj kl. 12:30 af kravlundis

Nu har jeg efterhånden været på Studieportalen længe nok til at vide, at det ikke nytter noget at diskutere med dig. Jeg kunne sagtens kommentere på indholdet af dit seneste indlæg (2 sætninger kan for eksempel sagtens udgøre ét eksempel, at påstå andet er forkert), men jeg vil lade være. Man skal lede længe efter konstruktiv kritik i dine indlæg.

Brugbart svar (0)

Svar #18
25. maj kl. 15:57 af rakijovic

Man kommenterer ikke noget – man kommenterer det blot. Hvorfor er der så mange der insisterer på den latterlige anglicisme (to comment on something)?

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (0)

Svar #19
25. maj kl. 16:39 af kravlundis

Igen er kommentaren fra denne 'rakijovic' komplet unødvendig, og så er det tilmed blot udtryk for en holdning. At "kommentere på noget", er ifølge Dansk Sprognævn grammatisk korrekt. Det er muligvis både latterligt og en anglicisme, men så længe det er grammatisk korrekt dansk, forstår jeg ikke behovet for at kommentere på det. 


Brugbart svar (0)

Svar #20
25. maj kl. 18:01 af Stygotius

Rakijovic har fuldstændigt ret.

Hans kommentar kunne skyldes at det omtalte er latterligt, skabagtigt og utroligt infantilt.

Du har helt misforstået DDO og Dansk Sprognævn hvis du tror at man der godkender eller forkaster noget som dårligt/godt sprog eller godkender noget som "korrekt". Du lider bare af den danske nationalsygdom,  "mindreværdskomplekset".

Siger du også "Den dødssyge patient blev operereret på for kræft"??


Forrige 1 2 Næste

Der er 26 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.