Krydsning af to mangelmutanter.

Indledning: Gærceller har en særlig livscyklus. De kan vokse med dobbelt kromosomsæt (diploid) eller med et enkelt kromosomsæt (haploid). De sidstnævnte gærstammer er faktisk kønsceller, der vokser og deler sig indtil de møder en anden gærcelle med modsat køn. Når det sker, forsmelter disse to haploide gærstammer / kønsceller med modsat køn og danner en diploid zygote, som så igen kan vokse og dele sig.

Hvis man har en haploid stamme / kønscellestamme med en bestemt genetisk defekt, kan man krydse den (sammens­melte den) med en anden haploid stamme / kønscellestamme under forudsætning af, at de har forskelligt køn (obs. der findes to slags kønsgener a og alfa). I dette eksperiment bruges stammen Morten (M) med defekt gen ade 2 og kønsgen alfa, samt stammen Camilla (C) med defekt gen ade 1 og kønsgen a. Navnet “ade” for generne henviser til, at det drejer sig om gener, der styrer adenin-biosyntesen.

 </o:p>Når et gen i adenin-biosyntesen er defekt, skal stammen have tilført adenin, ellers vil den dø. Når man dyrker de to ade-defekte stammer på YPD agar, kan de vokse, fordi de får tilført adenin gennem næringsmediet i agaren, sammen med mange andre organiske stoffer. Derfor kalder vi dette medium også fuldmedium. Begge stammer har en rødlig eller rød farve, som skyldes de defekte gener. Gendefekten gør, at et mellemprodukt i adeninsyntesen ophobes. Mellemproduktet er rødt. Det ophobes, fordi et enzym, som skal forarbejde mellemproduktet videre, mangler. Og enzymet mangler, fordi genopskriften på enzymet mangler – det er jo et defekt gen. I Morten mangler enzymet, der forarbejder det røde mellemprodukt videre til et farveløst andet produkt. Derfor er stammen mørkerød. I CG 52 mangler det næste enzym i rækken, dvs. det røde mellemprodukt forarbejdes videre til et farveløst andet produkt, men stopper dér pga.enzymmangel. Stammen bliver dog lyserød efter nogle dages vækst, fordi - når der er fyldt godt op med det farveløse stof - ophobes der også lidt af det røde stof.  

Det var teorien bag forsøget.

Nu kommer der så nogle spørgsmål til diskussion

1. Forklar hvorfor den diploide stamme har denne farve i forhold til mutanterne.
2. Hvor vokser de forskellige stammer og hvor vokser de ikke?
3. Forklar hvorfor der er forskel i vækst de forskellige steder på pladen.
4. Hvad skal cellerne bruge adenin til?
5. Hvad er en næringsmutant?
6. Hvis man sammenligner dette med menneskers forplantning – er dette så en recessiv eller dominant gendefekt?
7. Ville resultatet være det samme hvis Morten og Camilla begge havde en defekt i ade1?