"at bøje et navneord"

Declension       (latin, deklination)

 To conjugate = At bøje (grammatisk bøjning)

Man kan på engelsk ikke bøje navneord*) (substantiver). Udsagnsord (verber) derimod.

*) en sandhed med modifikation i andre sprog -- fx tysk, hvor et substantiv kan sættes i fire kasus (deklineres på fire måder) og dermed bøjes i dén forstand.

 #3

er det ikke en form for bøjning at sætte i pluralis?

Jo -- det går under deklination.

Det jeg ret beset var ude efter var det drilske med dansk  "at bøje"; det funker for begge ordklasser, mens engelsk skelner mellem bøjning af verber (conjugation) og det andet krat (declination).

conjugate - verbs
 

decline - nouns, pronoun, adjective

hvad så med ordet inflect?

Det lyder for som en betegnelse for de to andre tilsammen:
3. Grammar
a. An alteration of the form of a word by the addition of an affix, as in English dogs from dog, or by changing the form of a base, as in English spoke from speak, that indicates grammatical features such as number, person, mood, or tense.

: to vary (a word) by inflection : decline, conjugate

Gram. to change the form of (a word) by inflection, as in conjugating or declining
 

Yup.

om at bøje et verbum i dets forskellige tempi, modi og diateser bruges "conjugate"

om at bøje et substantiv, et adjektiv eller et pronomen i deres forskellige kasus bruge "decline"

om at gradbøje et adjektiv bruges  "inflect ". (inflect = ændre endelse, -evt. form)

- - - - - - -

Af og til kan man se "decline" brugt om at bøje et verbum, men dette er ikke korrekt. 

Det her sagte gælder også de tilsvarende navneord  .........conjugation, declination, inflection

...........................................................................................................................................................................

På dansk bruges    "komparere" om at gradbøje et adjektiv

På dansk bruges    "deklinere" om at bøje navneord, tillægsord og stedord i tal og kasus

På dansk bruges    "konjugere" om at bøje udsagnsord i tid og måde