nedbrydning af stivelse ved hjælp af amylase

Hejsa jeg har været med til at at lave et forsøg omkring det her og skal nu lave en rapport, men det er længe siden vi lavede det og kan derfor ikke huske noget om det, så tænkte lidt om der var nogen der havde lavet den og ville hjælpe mig og min gruppe?

www.biologitiltiden.dk/kapitel/8/

Her er det der er skrevet indtil videre:

Teori:
Enzymer er dannet af levende organismer.
Faktisk er enzymet et protein. Grænsen for om man kalder proteinet et enzym eller et protein skiller ved om proteinet er katalysator. Hvis dette er tilfældet, er det et enzym. Enzymer igangsætter en proces i kroppen. De kan kendes ved deres tredimensionelle struktur. Et protein har en primær eller tertiær struktur, mens et enzym har den tertiær. Hvis denne struktur ødelægges, kan det ikke længere kaldes et enzym, da den ikke længere er i stand til at katalysere.
I menneskekroppen katalyseres langt størstedelen af de levende celler af enzymer. Hvis ikke enzymerne var der, ville processerne gå meget langsommere. Hvert enzym er specificeret inde for en speciel kemisk reaktion.
Et enzym består af selve enzymet selv og små organiske eller uorganiske molekyler. De er nødvendige for enzymets funktion.
Både enzymerne og proteinerne er indkodet som et gen i menneskets DNA. Hvis der sker en mutation, altså en ændring, i enzymgenet kan det medføre en enzymdefekt. Dette gør at det ikke kan udføre sit arbejde 100 %, hvilket kan føre til arvelige sygdomme.
Et enzym kan bliver nedbrudt af proteaser. Disse er proteiner er proteinspaltere. Noget andet der også ødelægger enzymer, er temperaturen. De fleste kan kun tåle varme op til 40-50 °C, overskrides denne grænse, ødelægges både strukturen og den katalytiske egenskab. Nogle enzymer tilhører dog bakterier der kan tåle op til 70-80 graders varme.
Enzymer har i lang tid været anvendt ved industrielle processer, da de er naturlige katalysatorer og ikke selv bliver nedslidt eller brugt ved processen. De har været brugt til for eksempel fremstilling af ost, alkohol, øl og brød. Enzymer er milde og forurener mindre end andre industrielle virkemidler. I vaskemiddelindustrier bliver enzymerne brugt til at fjerne pletter på tekstiler. Der er udarbejdet nogle enzymer specielt til denne opgave.

Formål
I forsøget vil vi undersøge nedbrydning af stivelse ved hjælp af amylase.
Vi vil se spaltningen af stivelse. Forsøget udføres ved at blande spyttet, hvorefter det fortyndes med lidt vand. Så tilsætter vi 5 mL stivelsesopløsning. Vi tilsætter også en dråbe jod-kalium, som er det der får den til at skifte farve. Vi ser spaltningen ved et farveskift. Farven er blå når joden kommer ned i væsken.
Vi kan se at stivelsen bliver nedbrudt til mindre enheder, det sker når væsken mister sin blålige farve.  Væsken bliver derefter mere gullig, fordi jod-ionerne bliver frigjort. I forsøget bruges både spytamylase og industriel amylase til at nedbryde stivelsen. Vi vil også undersøge hvilken effekt temperatur og pH-værdi har på nedbrydningshastigheden.

Materialer
• Bægerglas med ca. 100 mL 0,5 % forklistret stivelsesopløsning. (En fælles opløsning laves ved at opblande 5 gram stivelse i kogende vand og fortynde til en liter).
• Reagensglas med 5 % jod-jod-kaliumopløsning (Lugols reagens).
• Lille bægerglas med industriel amylase (AMG-300).
• Lille bægerglas til opsamling af spytamylase.
• 5 reagensglas i stativ + et tomt stativ.
• 10 mL måleglas, spatel til omrøring, 2 engangspipetter, vandfast tusch, mærkater og ur.

Fremgangsmåde
1. Hver gruppe indsamler de nævnte materialer.
2. En person fra hver gruppe opsamler ca. 2-3 mL spyt i et lille bægerglas, evt. ved at tygge på en elastik. Spyttet fortyndes med ca. 4 mL vand og omrøres grundigt.
3. Fem reagensglas nummereres fra 1-5, svarende til følgende forsøg:

Glas nr. Enzym pH Temperatur °C Tid for farveskift fra blå til gullig væske
1 (kontrol) Ingen 7 (Neutral) Ca. 20°  Skifter ikke farve – forbliver stærk blå
2 Spytamylase 7 Ca. 20°  14:53 – skifter farve
3 AMG-300 7 Ca. 20°  14:55 – skifter farve
4 AMG-300 7 Ca. 50°  14:57 – 6 min. skifter farve
5 AMG-300 2 (saltsyre) Ca. 20°  14:59 – går langsomt med farveskiftet
   
Kort beskrivelse af resultaterne i skemaet
Forsøget gik ikke helt som planlagt, vi ved ikke hvad der gik galt?
Eksempel: glas nr. 1 skifter ikke farve.

4. Ved hjælp af 10 mL måleglas tilsættes til alle fem forsøgsglas 5 mL 0,5 % stivelsopløsning.
5. Tilsæt 1 dråbe jod-jod-kalium med engangspipette til hvert glas og omrør med spatel. Noter farvereaktionen og hold øje med om farven skifter i glas nr. 1 (kontrol = blindprøve). Spatlen skylles omhyggeligt inden I fortsætter.
6. Tilsæt 0,5 mL spytamylase til glas 2 og omrør med spatel. Tag omhyggeligt tid på hvor lang tid der går før væsken bliver klar med svagt blåligt skær. Farvereaktionen iagttages bedst ved at holde glasset op mod et hvidt papir sammen med glas 1. Hus at skylle spatlen  inden forsøg.
7. Til glas 3 tilsættes 3 dråber AMG-300 (industriel amylase) med plasticpipette, omrør med spatlen. Tag igen omhyggeligt tid på farveskiftet (ligesom i glas 2, punkt 6).
8. Temperaturforsøg (glas 4): Anbring glas 4 i varmebad ved 50 grader i et minut. Tilsæt derefter 3 dråber AMG-300 og omrør med rengjort spatel. Tag igen omhyggeligt tid på farveskiftet og noter tiden.
9. pH-forsøg (glas 5): Tilsæt 0,5 mL 0,1 M saltsyre med plasticpipette til glas 5, derefter 3 dråber AMG-300 omrør med rengjort spatel. Hold igen øje med farveskiftet som i de andre forsøg.
10. Hvis der er tid til udføres flere forsøg med enten ændret pH eller temperatur.
11. Alle rydder op. Glas med stivelsesopløsning renses omhyggeligt med reagensglasbørste, varmt vand og sæbe. Øvrige glas rengøres også med varmt vand og sæbe, og alle glas skylles til sidst med demineraliseret vand og stilles på viskestykke med bunden i vejret. Det rengjorte udstyr skal godkendes af læreren. Alternativt sættes det hele i opvaskemaskinen.

Diskussions svar
1. hvad viser kontrolforsøget ?
2. Hvilken forskel er der på aktiviteten af spytamylase og industriel amylase? – Hvad er årsagen hertil, – hvordan kan forsøget designes så der ingen forskel bliver?
3. Ud fra forsøget, ser det ud som om det er længere tid om at skifte farve jo højere temperaturen er. Så ved 90 grader ville farven nok være endnu længere om at skifte.
Ved kun 5 grader ville den umiddelbart skifte farve hurtigere, hvis den er længere om det ved højere temperaturer.
4. Jo mindre pH værdien er jo længere tid tager det at farven skifter(se glas nr. 5).
Bugspytkirtlen udskiller ensymer, der spalter fedtstoffer og proteiner til mindre dele, som cellerne i tarmslimhinden optager og fører videre ind i blodbanen.

Konklusion