Studievalg og videregående studie

HHX

15. april 2013 af Haslevdreng (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej. Jeg er en dreng på 15 år som går i 9 klasse. Jeg skal på efterskole efter sommerferien og jeg vil bare høre om mit snit i 10 klasse, gælder hvis jeg skal søge ind på HHX? Mit snit ligger nuværende på 4,5 og det ved jeg godt at jeg skal ændre og det har jeg også tænkt mig. Hilsen den fortvivlede dreng :-P


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. april 2013 af Pettson

"Der er forskel på prøvekravene alt efter, om du søger optagelse efter 9. klasse eller efter 10. klasse. Du kan se flere detaljer om optagelseskravene i artiklen om Optagelse til de gymnasiale uddannelser."

Læs selv hele artiklen om Højere handelseksamen (hhx) i UddannelsesGuiden.dk. Her kan du også klikke dig videre til artiklen om Optagelse til de gymnasiale uddannelser, hvor der bl.a. står:

"For at være sikker på at blive optaget (dvs. have retskrav) på enten højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller studentereksamen (stx) skal du være erklæret uddannelsesparat af skolen eller UU-vejlederen og have en udfyldt uddannelsesplan. ...

Vælger du efter 9. klasse at tage 10. klasse på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole, skal du følge undervisningen og aflægge prøve i fagene dansk, engelsk og matematik. Dette gælder, uanset om du har aflagt prøve i disse fag efter 9. klasse eller ej. Prøverne kan du aflægge enten som folkeskolens afgangsprøve eller som 10. klasse-prøve.

Vælger du at aflægge 10. klasse-prøve i dansk, engelsk og matematik, skal du aflægge både de skriftlige og de mundtlige prøver." [mine understregninger]

Optagelse på en gymnasial uddannelse afhænger altså ikke af et bestemt karaktergennemsnit men af, om man bliver erklæret uddannelsesparat (men der kan selvfølgelig være en vis sammenhæng mellem karakterer og 'parathed').


Skriv et svar til: HHX

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.