Fysik

magnetisme

01. juni 2013 af tjibi23 - Niveau: C-niveau

Hej jeg skal op i Fysik på mandag, der er bare nogle ting jeg gerne vil vide inden, og det er, Hvordan en magnet virker sådan over pensum, og hvorfor noget stof er/ikke er ferromagnetisk, og hvad der skal til for, at et stof bliver tiltrukket af en magnet. I må godt komme ind på kvarker og andre elementar partikler og krafter, hvis det bliver en nødvendighed. :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
01. juni 2013 af hesch (Slettet)

#0:  Du bliver nødt til at stille mere konkrete spørgsmål ud fra dit pensum, hvori jeg ikke kan forestille mig at kvarker og elementarpartikler indgår. Snarere højrehåndsregler, at nordpol tiltrækker sydpol, osv.

Hvis du går til eksamen og forklarer at nordpoler og sydpoler i virkeligheden ikke eksisterer ( mener jeg ), så bliver din lærer og censor lidt uforudsigelige i deres karaktergivning.

Derfor må stille mere konkrete spørgsmål i forhold til dit pensum.


Brugbart svar (0)

Svar #2
02. juni 2013 af mette48

Tja... min kollega spurgte sidste år en professor på Oslo universitet om noget lignende, men nok bedre formuleret. Han fik svaret "det ved vi ikke med sikkerhed, men der er et par usikre teorier".

Læs du det der står i din fysikbog og  gå de forsøg I har lavet igennem.


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. juni 2013 af hesch (Slettet)

#2:  Men det er da underligt, at vi omgås tiltrækning mellem to masser helt afslappet og naturligt, selvom der sikkert her også er usikre teorier om hvorfor masser egentlig tiltrækker hinanden. Når vi så skal forklare magnetisk tiltrækning, forklares det med nord- og sydpoler, der tiltrækker hinanden, selvom vi jo egentlig godt ved, at det er den højere magnetiske energitæthed i luftgabet mellem magneterne, der prøver at omdanne sig til anden energiform. Det er som om at der findes en pædagogisk barriere, der gør at vi ikke kan tilgå magnetisk tiltrækning på samme naturlige måde som vi tilgår tyngdekraft.


Brugbart svar (0)

Svar #4
02. juni 2013 af Jerslev

#3: Hvornår har du sidst set en naturlig tilgang til almen relativitetsteori? :)

Jeg ser omgangen med magnetisme som præcis det samme som omgangen med tyngdekraft. Forklaringen med nord- og sydpoler virker fint på samme måde som Newtons forklaring af tyngdekraft virker fint.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #5
03. juni 2013 af hesch (Slettet)

#4:  Jo, men med Newton ved vi dog, at det kræver 9,82N at løfte en sten på 1 kg fra jorden.

Men hvis du har en af disse magneter til at klaske på en whiteboard, med 0,1mm laktykkelse, og antag at der både vender en nordpol og en sydpol ind mod tavlen, så bliver aftrækskraften = 2 poler * hvad ?

For det er jo polerne, der tiltrækker tavlen.


Brugbart svar (0)

Svar #6
04. juni 2013 af ulla7 (Slettet)

Giver det ekstra point hvis man siger dette

Når vi så skal forklare magnetisk tiltrækning, forklares det med nord- og sydpoler, der tiltrækker hinanden, selvom vi jo egentlig godt ved, at det er den højere magnetiske energitæthed i luftgabet mellem magneterne, der prøver at omdanne sig til anden energiform. Det er som om at der findes en pædagogisk barriere, der gør at vi ikke kan tilgå magnetisk tiltrækning på samme naturlige måde som vi tilgår tyngdekraft.


Brugbart svar (0)

Svar #7
04. juni 2013 af mette48

Magnetisme er et af de spørgsmål mine tidligere elever tit har håbet at komme op i. Det har dog vist sig at være et af de spørgsmål det er sværest at få en høj karakter i.

Dette skyldes at man ofte glemmer at få presenteret de grundlæggende ting. Man springer selvfølgelighederne over og vil gerne vise noget avanceret, men har ikke rigtig noget at komme med.

Start med alle banaliteterne, også tiltrækning mellem poler og frastødning mellem dem forklaret ud fra magnetfelterne.

Magnetfelterne bør selvfølgelig vises ved forsøg. Jordens magnetfelt. Lidt historisk om de første kompasser. Der er masser af konkret stof at tage fat på.

Glem den Pædagogiske bariere, universiteterne er åbenbart ikke kommer over den, så du risikerer at det du skriver ovenfor ikke giver point, men tvært imod trækker dig ned, hivs ikke censom kender lige netop den teori du skriver her.


Brugbart svar (0)

Svar #8
04. juni 2013 af ulla7 (Slettet)

OKay

Hvad er så godt at have med i sin disposition om magnetisme? og elektromagnetisme?

Kan du lige forklare mig transformerligningen? 

Er du fysik//kemi lærer?


Brugbart svar (0)

Svar #9
04. juni 2013 af mette48

Du skal selv lave din disposition, da den skal laves efter hvilke forsøg du synes du kan fortælle mest om og som du har bedst styr på.

Læs i din bog om transformerligningen, det er skrevet lige så godt, nok bedre, der, end jeg lige kan gå det igennem her.

Jeg var fysik/kemi-lærer i mange år. Er gået på efterløn nu.


Brugbart svar (1)

Svar #10
04. juni 2013 af Jerslev

#7: Bør censor ikke være kompetent nok til at vurdere elevens naturvidenskabelige kunnen selv ud fra teorier, som censor ikke kender?

Ellers er vi vel tilbage ved "at sige det læreren gerne vil høre."

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (0)

Svar #11
04. juni 2013 af hesch (Slettet)

#6:  Du kan sige:

Når vi skal forklare magnetisk tiltrækning, forklares det med nord- og sydpoler, der tiltrækker hinanden, selvom vi egentlig godt ved, at det er den højere magnetiske energitæthed i luftgabet mellem magneterne, der prøver at formindske sig. Dette kan ske ved at mindske volumen af luftgabet, ved at magneterne trækkes sammen, idet luftgabets volumen herved erstattes af magnetisk materiale, hvori den magnetiske energitæthed er lavere.

Punktum !   ( det er ikke pensum ).

Om muligt, så sig det, når du kan mærke at eksaminationen er meget nær på at være afsluttet.


Skriv et svar til: magnetisme

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.