Side 2 - Emner i samfundsfag

Arbejdsmarkedet fortsat

Vejlegaardskonflikten

Vejlegaarden er en restaurant i Vejle. Restaurant Vejlegaarden opsagde overenskomsten med 3F, og lavede i stedet en aftale med Krifa.

Forpagter, Amin Skov, tegnede overenskomst med Krifa. 3F-medlemmer på restaurant blev lockoutet. Dette anses som et brud på hovedaftalen, da ingen må forfølges, mobbes eller fyres på grund af medlemsskab af en fagforening

Forskellen på 3F og Krifas overenskomst er, at Krifas mindsteløn er mindre end 3F's. 

Arbejdsmarkedet fortsat

Decentralt og centralt forhandlingsforløb

Overenskomstforeninger kan foregå på to forskellige måder

Hvis DA og LO forhandler størstedelen af overenskomsten, er der tale om et centraliseret forhandlingsforløb. Her er det nemlig de store hovedorganisationer, som forhandler dele af overenskomsten på vegne af de mindre organisationer.

Hvis det er det enkelte fagforbund, som forhandler alle krav med den tilsvarende arbejdsgiverorganisation, er der tale om et centralt forhandlingsforløb. Her er hovedorganisationen ikke direkte involveret i forhandlingerne. 

De seneste overenskomster, som er blevet indgået på det danske arbejdsmarked, er kendetegnende ved at være decentrale forløb. Her har hovedorganisationerne nemlig kun lidt indflydelse på selve forhandlingerne.

Folkestyret og grundloven fortsat

Medierne

Et demokrati skal have en uafhængig presse. Pressen skal være kritiske over for magthaverne, dem som bestemmer over andre. Pressen har til opgave at afsløre politikere, som snyder. Gennem avisartikler, radioudsendelser, TV-indslag får borgerne viden om folketingets arbejde. Vi kan altså følge det politiske arbejde, der påvirker vores hverdag. Politikerne har også brug for medierne. Her kommer de ud til vælgerne med deres budskaber, synspunkter, forklaringer, løsningsforslag og ideer

Politikerne holder også øje med, hvad der sker i medierne. Medierne påvirker borgernes opfattelse af politikerne og deres arbejde. Politikerne holder et vågent øje med meningsmålingerne. Hvis et parti går ned i meningsmålingerne, diskuterer medlemmerne, hvordan de skal vinde flere stemmer. 

Medierne bringer også stof om begivenheder i hele verden. Vi kan følge med i journalisters repotager fra Afrika, Kina, Irak, Syrien og USA-ja, hele verden.

Kommunikation mellem politikerne og vælgerne foregår via medierne

Medierne skal afsløre magtmisbrug-Medierne holder øje med om politikerne misbruger magten

Medierne undersøger sager som har samfundets interesser. Hvis en politiker bryder lovgivningen eller misbruger borgernes penge, er det mediernes opgave at afsløre misbruget. Journalister kontrollerer myndighederne. Journalisterne har aktindsigt dvs. at de kan læse forskellige papirer, som tilhører myndighederne. På den måde kan medierne kontrollere politikere og embedsmænd. 

De skal pege på samfundsproblemer og konsekvenserne af politiske beslutninger

De skal fortælle om forskellige politikere og partiers holdninger

Medierne skal også fortælle politikerne om vælgernes holdninger

Medierne skal skabe et rum for samfundsmæssige debatter

I Danmark har vi en kritisk og åben presse. Sådan fungerer det bare ikke i alle lande. I rigtig mange lande er medierne underkastet censur. Medierne i f.eks. Kina må kun skrive ting, som behager magthaverne. De risikerer lange fængselsstraffe, hvis de skriver artikler, som direkte kritiserer regeringen. 

Folkestyret og grundloven fortsat

Finansloven

Velfærdssamfundet koster rigtig mange penge. Der skal nemlig være skoler, sygehuse,  plejehjem, forsvar osv. Det er dyrt for staten, at det f.eks. er gratis at tage en uddannelse, og at folk kan komme gratis til læge eller på sygehuset. Derfor er skatten høj i Danmark

Det står i Grundloven, at landet skal have en finanslov. Finansloven er statens budget over indtægter og udgifter i det kommende år. Med finansloven beslutter man, hvor mange penge der skal gå til sygehusene, folkeskolen. ældrepleje osv. Staten får sine indtægter fra afgifter og skatter. Staten har sine udgifter til ældrepleje, sundhedssystemet, understøttelse, skole osv.

De offentlige finanser er en samlet betegnelse for den offentlige sektors indtægter og udgifter

Hvis udgifterne overstiger indtægterne, er der underskud på de offentlige finanser. Hvis omkostningerne til velfærd overstiger indtægter i form af skatter og afgifter. 

Hvis indtægterne overstiger indtægter, er der overskud på de offentlige finanser. Hvis indtægterne fra skat og afgifter overstiger udgifterne til velfærd.

Regeringen fremsætter hvert efterår et finanslovsforslag, som skal behandles tre gange i folketinget. En finanslov kan kun vedtages, hvis flertallet stemmer for. Hvis en regering ikke kan få flertal for sin finanslov, kan den i værste tilfælde være nødsaget til at træde tilbage. 

Arbejdsmarkedet fortsat

Dagpengesystemet

Hvis man er medlem af en A-kasse, kan man få dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. Satsen for dagpenge er nemlig væsentlig højere end ved kontanthjælp. Man betaler hvert måned et beløb, også kaldet for et kontingent,  for at være medlem af A-kassen, men så er man også sikret dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs. For at få dagpenge skal man være medlem af en A-kasse, være erklæret jobsøgende af jobcenteret og have været i job, før man blev arbejdsløs. Dagpengeperioden er 2 år, dvs. at man kan få dagpenge i 2 år. Bagefter ryger man ned på kontanthjælp. Dagpenge sikrer, at man har en rimelig indtægt i den periode man er arbejdsløs, så man sagtens kan betale ens udgifter. Det er frivilligt om man vil være med i en A-kasse, men størstedelen af danskere er med i en. Det er fordi, at man får meget mere i dagpenge end kontanthjælp. Hvis ikke man er medlem af en A-kasse og bliver arbejdsløs, får man bare kontanthjælp af staten istedet. Det er dog tale om noget færre penge. Staten står dog for en stor del af udgifterne til dagpenge. Derfor har dagpengesystemet været omdiskuteret. Dagpengeperioden har gennem tiderne været af forskellige længder. Indtil 1994 var der ingen begrænsning på hvor lang tid man kunne være på dagpenge. I slut-90'erne lå dagpengeperioden på en 4-5 år, dvs. at man kunne modtage dagpenge i 4-5 år. I 2010 besluttede VK-regeringen at halvere dagpengeperioden til 2 år. De mente, at dette ville give folk et incitament til at finde et job hurtigere. Vigtigt er dog at huske, at arbejdsløshed ikke altid er selvforskyldt. Det kan være, at der ikke nok arbejde i det område, man bor(strukturarbejdsløshed) eller at man er blevet fyret fordi, at der ikke er nok at lave på den fabrik man arbejder på fordi, at økonomien går dårligt, og folk ikke køber nok vare(konjunkturarbejdsløshed) Nogle folk kan simpelthen bare ikke finde et job og derfor er de arbejdsløse. Mange mennesker er røget ud af dagpengesystemet og er nu på kontanthjæp og kan ikke betale deres udgifter.

Har du en rapport om alt dette eller kan man sammensætte det som en dokumentations opgave på en måde?