Rapport om kriminalitet, nogen der gider kigge den igennem ?

OPGAVEN:
Undersøg - med inddragelse af selvvalgt materiale, hvorvidt skærpede straffe vil kunne begrænse kriminaliten

Diskuter årsager til vi straffer - og hvorvidt vi bør ændre det danske straffe system

Samfundsfags rapport

Indenfor de sidste par år har fængselsstraf været et yderst debatteret emne, man er begyndt at diskutere hvorvidt fængselsstraf overhovedet har en positiv fremtidig effekt - eller nærmere betegnet, hvilke former for straf der har en positiv fremtidig effekt på den dømte. Hvordan skal ”positiv fremtidig effekt” egentlig tolkes og hvornår betragter man en kriminel person som rehabiliteret? Disse er store spørgsmål, som diskuteres med stor interesse i de danske medier og i folketinget. I folketinget har dette emne til dels medbragt populistiske beslutninger, da befolkningen har en tendens at føle sig trygge i deres samfund, ved at se, at de kriminelle straffes ved hårde fængselsstraffe.





















Undersøgelse:
Af figur 18 tyder det på, at skærpede straffe indenfor kriminalitet ikke vil have nogen positiv fremtidig effekt på den dømte. Der ses, at der er væsentligt flere der kommer tilbage til fængslet efter en ubetinget dom, i forhold til folk der har fået en betinget dom. Dog må der tages forbehold for, at man ikke kender de personer som sidder inde i fængslet, derfor kender man heller ikke grunden til deres dom. Grafen viser recidivprocenter, men den fortæller ikke decideret hvad folk er kommet ind for - hverken første gang eller den/de efterfølgende gang/e. Der kan altså ikke ses tendenser ud fra denne figur. Desuden, ses der ydermere på grafen, at folk der har fået en samfundstjenestedom ikke kommer lige så ofte tilbage til fængslerne, som dem der har fået en betinget eller en ubetinget dom.

Der er ingen dokumentation for, at fængselsstraf retter op på kriminelle – derimod, kan der være den risiko, at de lærer nye kriminelle tricks, af de andre indsatte i fængslet .

En undersøgelse viser, at næsten 17 % af den typisk indsatte mellem 18 og 24 år, ikke har gennemført en uddannelse svarende til folkeskolen , og af tabel 16 ses det, at den anden største procentdel af de indsatte i de danske fængsler og arresthuse, faktisk er mellem 20 og 24 år. I artiklen ”Sikrede afdelinger: Hård kurs mod unge spiller fallit” omtaler man den hidtil mest omfattende undersøgelse af afdelinger i Danmark. Den viser, at kun hver femte ungt menneske under 18 år, er ude af kriminalitet to år efter løsladelsen fra en sikret institution . I artiklen argumenterer man for de problemer, der kan være skyld i de resultater, som undersøgelsen har vist. Undersøgelsen tegner et billede af en gruppe meget sårbare børn og unge, som har voldsomme sociale og psykiske problemer. De har behov for noget, som ikke er til stede på flertallet af de sikrede afdelinger i dagesn Danmark – nemlig omfattende og veltilrettelagt pædagogisk indsats. Jørn Vestergaard, docent i strafferet ved Københavns universitet udtrykker, at den socialretlige praksis er et udtryk for et voldsomt indgreb i den individuelle frihed og personlige integritet. Han mener, at det er et politisk ansvar at den socialpædagogiske indsats, som der er brug for, kommer til at fungere. At det er uholdbart, at der fra politisk synspunkt mere er satset på frihedsberøvelse. Undersøgelsen er bevis på, at social armod fører til kriminalitet. Hvis der i barnets opvækst har været vold i hjemmet, misbrug, samlivsproblemer fysisk og psykisk sygdom, arbejdsløshed dårlig økonomi osv. er der stor sandsynlighed for, at barnet senere bliver kriminelt. Forskningschef på Teori og metodecentret, Bo Ertmann mener, at disse unge mennesker har klart brug for andre straffeinstrumenter end de almindelige – det er stærkt belastede og sårbare unge der er tale om, og der er derfor mere brug for at tænke pædagogik end straf. Han mener man bør tage fat i de grundlæggende problemer.

Af ovennævnte ses der klare eksempler på, at skærpede straffe ikke vil mindste kriminalitet. Folk der vender tilbage til det kriminelle miljø – hvorefter de ryger i fængsel - efter de er blevet idømt en samfundstjenestedom, er relativ lav. Hvorimod, at dem der bliver idømt en ubetinget dom, ofte vender tilbage til fængslet.




















Diskussion:
Hvorfor straffer vi i Danmark? Og bør vi ændre det danske straffe system?

Det er et spørgsmål der har rejst store diskussioner. Hvorfor straffer vi, virker fængselsstraf på længere sigt, og gavner det overhovedet samfundet i helhed på nogen måde?

Hvorfor straffer vi i Danmark? Først og fremmest er det for at være præventiv. Dvs. at vi har et straffesystem for at ”skræmme” folk fra at gøre de ting, som er i strid med loven – en slags forebyggelse. Men virker dette overhoved – skræmmer det folk fra at lave kriminalitet? Ud fra de statistikker der viser hvor mange der sidder i fængsel for kriminalitet, og som recidiv procenterne ser ud, i Danmark, skulle man ikke umiddelbart mene dette. Men som Liv Mygind udtaler , er det ikke længden af dommen folk frygter, men det er risikoen for at blive taget i det. Downloading kan bruges som eksempel. Størstedelen af alle unge mennesker har prøvet at downloade – om ikke andet, kender de nogen der gør det. Der er ikke en særlig stor risiko for at blive opdaget i at downloade, og derfor er folk egentlig ligeglade, med den enorme bøde det kan komme til at koste dem. En anden årsag til at vi straffer er; Enhver der er blevet overfaldet, voldtaget eller på anden måde har følt sig krænket, ønsker vel at se sin voldsmand dømt - det en medfødt ting, at man har en trang til at hævne sig på andre, hvis de har gjort skade på en, på den ene eller anden den måde – her har vi en domstol, der menes at skulle bestræbe sig på at give en ”retfærdig” hævn, som vi vil betegne som en dom. På en sådan måde, at personen stadig har retten til at kunne forsvare sig selv, og give sin version af den pågældende hændelse. Domstolen går ind og ”giver hævn” for at undgå selvtægt. Derudover, vil de fleste mennesker finde en vis form for tryghed i, at de ved han/hun sidder bag tremmerne.

Jævnfør til undersøgelse, kan der allerede argumenteres for, at fængselsstaf ikke har en positiv fremtidig effekt på den dømte – men derimod, at andre former for straf har en bedre virkning på de kriminelle. De mange unge mennesker, hvor det er aldersgruppen 20-29 år der fylder mest i de danske fængsler og arresthuse , kan der også argumenteres for, at fængselsstaf ikke hjælper på længere sigt – da det kan få dem længere psykisk ud, end mange af dem allerede er i forvejen pga. deres tidligere socialle armod. Det er ofte sådan, at folk der kommer fra kriminelle miljøer, tager tilbage til de kriminelle vante omgivelser efter løsladelsen, og derfor ryger de tilbage til fængslet igen og igen. Jo længere tid de sidder i fængsel, jo længere tid går der før de kan komme ud og lave noget kriminelt igen, men på den anden side koster det samfundet en masse penge, og de bliver på længere sigt ødelagte af det. Som det fremgår af figur 18, er der bevis for, at andre straffe muligheder, som her samfundstjenestedomme , ville gavne både den dømte og samfundet på længere sigt. Det gælder om, at resocialisere de indsatte, så de føler de har noget at komme ud til. Ifølge Sys Rovsing, formand for Advokatrådet, bør man overveje om fængselsstraf er det rigtige. Hun erkender at det kan være nødvendigt at fængselstraffe hvis der er begået alvorlige forbrydelser. Der er ingen dokumentation for, at det virker, og derfor bør man i største delen af tilfældene, tænke alternativt – ikke at der skal straffes blødt, men at der skal straffes med andre metoder, så de kriminelle holder op med at være kriminelle. At man vælger at lade en ung mand vaske sin egen graffi af væggen, lyder måske som noget af en let straf. Men man kan forestille sig at det må være meget ydmygende – og det skader hverken personen eller koster samfundet penge.

Af ovennævnte argumentationer, burde politikerne og befolkningen måske tage til overvejning, at nogle har behov for at blive straffet på en anden måde end hvad Danmarks strafferamme for det meste dømmer efter. Det handler ikke kun om den enkelte person, men også hvad der er gavnligt for samfundet. Hvis man brugte pengene på at hjælpe de unge i god tid inden de havner i fængslerne, i stedet for at bruge samfundet penge på at have dem siddende bag tremmer, ville det gavne alle parter. De unge ville få det psykisk bedre, og en eventuel chance for ikke at ende i kriminalitet bare fordi de har haft en dårlig opvækst. Så kunne fængselscellerne gå til de virkelig sindsforvirrerde personer. For ikke at få de høje recidiv procenter, kunne fængslerne påkræve et eksamens bevis for folkeskolen af de indsatte, da det som før nævnt, er største delen der ikke har denne eksamen. Samt hjælpe dem med at finde et arbejde inden løsladelsen. Jeg mener, at samfundstjeneste er et godt alternativ frem for at sætte folk i fængsel, og af film, artikler tv osv. Er det også af min umiddelbare opfattelse, at de unge ikke ønsker at være kriminelle. Det er selvfølgelig deres eget valg, men det kan være et dybt hul at komme op af – specielt hvis man er alene. Jeg mener ikke straffesystemet bør ændres, men folk bør hjælpes før de ender for domstolen. Og dem der så ender der, de fortjener nok en fængselsstraf.