Biologi

Biologi i Århus eller Odense?

20. april 2008 af Sigi (Slettet)
Hej

Jeg vil gerne læse biologi til sommer, men jeg kan ikke finde ud af, om det skal være i Odense eller Århus. Så ville lige høre, om der er nogle, der kan fortælle noget om biologistudiet de to steder? Hvad er de to universiteters stærke sider inden for biologien?
Umiddelbart synes jeg, at uddannelsen lyder bedst i Århus, men jeg vil helst bo i Odense. Hvad valgte I universitet efter?

Brugbart svar (1)

Svar #1
20. april 2008 af dnadan (Slettet)

Jeg valgte Odense, idet jeg havde hørt, at det var relativt billigt at bo der :-) Yderligere tvivler jeg stærkt på, at niveauet i science varierer synderligt meget fra universitet til universitet.

Brugbart svar (1)

Svar #2
20. april 2008 af Lyckedyr (Slettet)

Jeg har også haft en del overvejelser i forbindelse med valg af studieby og universitet. Jeg har været en del gange på Syddansk Universitet i Odense, dog ikke i nærheden af biologi, men på Kemisk og Fysisk Fakultet. Generelt virker det, som et hyggeligt universitet, hvor man nemt kommer i kontakt med andre på tværs af de forskellige studier. Desuden har Syddansk Universitet også det såkaldte science år, hvor man det første år endnu ikke, er kommet ud på den specifikke uddannelse. Via science året får man indblik i de forskellige uddannelser.

Kvaliteten af uddannelserne, tror jeg generelt, er meget ens på de to universiteter. Specielt, når det er biologi, som er ret bred og som begge universiteter har haft praktisk talt altid.

Ulemperne ved Odense er, at jeg personlig ikke synes, at det er den mest spændende by, hvis jeg skulle vælge mellem Odense og Århus. Boligforhold ved jeg ikke ret meget om. Jo, Århus er væsentlig billigere end København, men det kan du sikkert ikke bruge til så meget. Det er ret nemt at få bolig i Århus uden, at det behøver at koste en halv bondegård. Det er måske en smule billigere i Odense, men ikke mærkværdigt. Generelt er jeg overbevist om, at det er forholdsvis nemt at få bolig i begge byer. Jeg ved ikke om, der er boliggaranti i Odense, men der har i hvert fald været i Århus.

Skriv et svar til: Biologi i Århus eller Odense?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.