Emner?

Evolutionslæren er vel et godt bud. :)

Biologiens udvikling hænger stærkt sammen med opfindelsernes historie og opdagelsernes historie.

Her er et par kilder til idéer:

BOG</o:p>

Foucault, Michel</o:p>

Ordene og tingene : en arkæologi om humanvidenskaberne / Michel Foucault ; på dansk ved Mogens Chrom Jacobsen. - [Ny udgave]. - Frederiksberg : Det lille Forlag, 2006. - 367 sider </o:p>

ISBN: 87-91220-31-9</o:p>

Opstilling i folkebiblioteker: 19.01</o:p>

Emne: videnskabshistorie ; videnskabsfilosofi ; videnskabsteori ; mennesket ; historie ; idehistorie</o:p>

DK5: 19.01 ; 90.1 </o:p>

Originaltitel: Les mots et les choses</o:p>

Med litteraturhenvisninger </o:p>

En bredt anlagt historisk studie over ændringerne i den vestlige verdens tænkemåde fra renæssancen og til vor tid. Bl.a skildres og analyseres hvordan de tre kundskabsområder naturhistorie, politisk økonomi og generel grammatik blev ændret til biologi, økonomi og filologi

 </o:p>

 </o:p>

BOG</o:p>

Dansk naturvidenskabs historie. - Århus : Aarhus Universitetsforlag, 2005-2006. - 4 bind : ill. (nogle i farver)</o:p>

Pris: kr. 1500,00 (bind 1-4)</o:p>

Emne: naturvidenskab ; videnskabshistorie ; historie ; Danmark</o:p>

 </o:p>

Bind 1. Fra middelalderlærdom til den nye videnskab. - 2. oplag. - 2006. - 480 sider</o:p>

Indhold: Vikingetid og middelalder (Vikingernes verden ; Den knap så mørke middelalder) ; En ny naturfilosofi (Den naturvidenskabelige revolution ; Universitet, teologi og naturvidenskab ; Nye intellektuelle strømninger ; Rammer for lærdom og videnskab ; Litteratur og kommunikation ; Tychos verden ; Astronomiens verdensbillede ; Matematik og kartografi ; Kemien og den hermetiske tradition ; Anatomi og lægekunst ; Naturens historier ; Jorden og dens hemmeligheder ; Ole Rømers mange talenter) ; Perioden i perspektiv (Temaer i tidlig dansk videnskab)</o:p>

Bind 2. Natur, nytte og ånd. - 2. oplag. - 2006. - 486 sider</o:p>

Indhold: Oplysningtid og merkantilisme (Videnskab som statsprojekt ; Linnés danske elever ; Sagte skridt mod en ny fysik ; Eksperimentelle kunster ; Dannelse og rejser) ; Ørsteds halve århundrede (En naturromantiker ; Naturvidenskabens institutioner ; Eksakte videnskaber - mere eller mindre ; Fra naturhistorie mod biologi og geologi ; Medicin mellem lægekunst og videnskab ; Populærvidenskab og formidling ; En større verden) ; Mod nye tider (Udsyn og temaer)</o:p>

Bind 3. Lys over landet. - 2006. - 518 sider</o:p>

Indhold: Naturvidenskaben i det unge demokrati (Peter C. Kjærgaard: Kundskab er magt) ; En professionel videnskab (Peter C. Kjærgaard: Naturvidenskaben styrkes. Ragna Heyn Oxenløve: Bygninger, politik og penge. Helge Kragh: Fysik og astronomi. Anita Kildebæk Nielsen: Kemi. Kaj Sand-Jensen: Naturhistorie. Henrik Kragh Sørensen: Matematik og statistik. Morten A. Skydsgaard: Medicin. Industriel og privat forsikring / af Henrik Knudsen og Peter C. Kjærgaard. Videnskab på landet / af Casper Andersen og Hans Henrik Hjermitslev) ; Den ny tids videnskabsfolk (Peter C. Kjærgaard: Den videnskabelige helt. Michael F. Wagner: Ingeniøren. Christopher Jacob Ries: Polarforskeren. Anita Kildebæk Nielsen: Landbrugskonsulenten. Peter C. Kjærgaard: Videnskabens kvinder) ; Offentlighed og debat (Peter C. Kjærgaard: Den borgerlige offentlighed ; Videnskabens baggård. Populærvidenskab og folkeoplysning / af Hans Henrik Hjermitslev, Casper Andersen og Peter C. Kjærgaard. Rikke Schmidt Kjærgaard: Videnskabens offentlige rum. Kristine Hays Lynning: Den lærde skole. Jes Fabricius Møller: Den videnskabelige by. Poul Duedahl: Det videnskabelige menneske. Carl Henrik Koch: Filosofi og teologi)</o:p>

Bind 4. Viden uden grænser. - 2006. - 527 sider</o:p>

Indhold: Naturvidenskaben i perioden 1920-70 (Henry Nielsen: Signalement af perioden. Videnproduktion som komplekst socialt system / af Henry Nielsen, Kristian Hvidtfelt Nielsen og Marie Louise Thomsen) ; Naturvidenskabelige discipliner og institutioner (Niels Bohrs verdenscenter for teoretisek fysik / af Finn Aaserud og Henry Nielsen. Dansk kemi fra 1920 til 1960'erne / af Anita Kildebæk Nielsen og Torkild Andersen. Simon Olling Rebsdorf: Elis og Bengt Strömgren i dansk og international astronomi. Henrik Kragh Sørensen: Matematik, statistik og datalogi. Planter, dyr og forskere / af Ib Friis</st1:personname> og Kristian Hvidtfelt Nielsen. Charlotte Ellesøe Hansen: Genetikkens etablering ved Københavns Universitet. Fysiologisk forskning i verdensklasse / af Anita Kildebæk Nielsen og Thomas Vorup-Jensen. I det biokemiske og molekylærbiologiske spændingsfelt / af Anita Kildebæk Nielsen og Marie Louise Thomsen. Geovidenskaberne i dansk kontekst / af Helge Kragh, Maiken Lolck og Kristian Hvidtfelt Nielsen. Henry Nielsen: Opbygningen af Det naturvidenskabelige fakultet ved Aarhus Universitet ; Risøs oprettelse og kamp for at finde en egnet forskningsstrategi. Forskning uden for universiteterne / af Henrik Knudsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen) ; Ekspeditioner og store samarbejdsprojekter (Danske videnskabelige ekspeditioner i perioden / af Kristia Hvidtfelt Nielsen, Christopher Jacob Ries og Kristian B. Østergaard. Det lille land og big science / af Klaus Rasmussen, Simon Olling Rebsdorf og Henry Nielsen) ; Offentlighed og debat (Henrik Knudsen: Politik, penge og forskningsvilkår. Kvinder i naturvidenskaberne / af Kristian Hvidtfelt Nielsen og Christopher Jacob Ries. Kristine Hays Lynning: Atomalderen og skolen. Populærvidenskab fra forsker til folk ; Formidling af naturvidenskab i presse, radio og tv / af Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen. Anne Katrine Gjerløff: Fra abe til menneske - i populærvidenskabeligt lys. Naturvidenskab, teknologi og litteratur / af Laura Søvsø Thomasen, Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen) ; Naturvidenskaben i perioden 1970-2005 (Peder Olesen Larsen: Videnskaben slutter ikke i 1960'erne) </o:p>

Du bør i øvrigt opdatere din profil, så det fremgår:

- Hvilken uddannelsesinstitution, du læser ved?

- Hvilken uddannelse, du er i gang med?

- Hvilken retning?

- Hvilket klassetrin?

- Hvilken by, du befinder dig i?

Det kan være en kilde til mange misforståelser og dårlige svar (læs: Svar på forkert niveau), når de oplysninger ikke er tilgængelige.

Mvh

Ms Nielsen

De store (verdens)kriges betydning for udvikling indenfor specielt medicinen:

* Brandsårsbehandling
* Viden om hjernen (efter soldaters hjerneskader efter skud og granatsplinter)
* Menneskeforsøgene i koncentrationslejrene (fx underlivsoperationer, tvillingeforsøg)

Ofte forfærdelige eksperimenter, som ALDRIG ville være blevet tilladt, havde der været en etisk kommission. Men som rent faktisk har betydet en udvikling, som har betydning for viden og behandling i dag.

Epidemier fx pesten eller den spanske syge.