Side 2 - HTX!

Kan du uddybe lidt? Hvad mener du med højere og bredere niveau? Jeg tror skam gerne, at du ved, hvad du taler om - men i så fald må du komme med nogle mere håndfaste argumenter.

Gør du virkelig? Jeg tror ikke han ved hvad han taler om men nu er jeg jo også tidligere gymnasieelev så jeg er ikke så god til at forstå...:~)

Jeg er jo også tidligere gymnasieelev, så måske jeg er lidt vel naiv :) Man bør jo også udvise en vis respekt for de mere velbevandrede i naturvidenskaben...

Mmmmmm.....Jeg tror altså det er forskelligt fra gymnasie til gymnasie og fra fag til fag.
Jeg er ikke enig i at gymnasiet er direkte lettere end HTX - det er anderledes fra HTX.
Efter min erfaring bliver man lidt mere ensporet på HTX, man bliver generelt bedre til at skrive større rapporter på HTX end gymnasiet, og HTX er lidt mere naturvidenskabeligt/teknisk rettet end det almene gymnasie. Hvis man mener at en HTX er sværere at gennemføre end en gymnasie uddannelse, skal man mene at naturvidenskaben er sværere end humaniora. Det er jeg ikke enig i. Jeg er da i hvert fald glad for ikke at have haft religion, oldævl :-),m.m. da jeg ikke tror jeg ville have klaret mig særligt godt. Simpelthen fordi det ikke rigtigt interesserer mig.

Det eneste jeg umiddelbart kan genkende og har kendskab til fra det Tamilan siger er med hensyn til fysik rapporter. Jeg har en kammerat fra gymnasiet hvor alt teorien og stort set også analysen af resultaterne der skulle stå i deres rapporter blev gennemgået i timen, så de stort set blot skulle hælde deres resultater ind i et skema og sætte ind i formlerne. Det fandt jeg meget uselvstændigt. Men tror dog (det håber jeg i hvert fald, ellers er der da noget galt,ikke?) blot det var den pågældende lærer der havde misforstået det med at motivere eleverne til selv at søge information fra lærerbøger og selv udarbejde en rapport. Han var nok for fokuseret på at få sit 8-tal i gennemsnit hjem.....

Har godt nok en veninde der skiftede fra HTX til gymnasiet i løbet af første år og hun sagde noget lignende Tamilan, at HTX var meget sværere end gymnasiet. Jeg vil dog mene at det skyldtes at hun ikke læste sine lektier grundigt nok på HTX for derefter at tage sig sammen da hun startede forfra på gym. Læser man ikke og sætter sig ind i tingene er alt jo svært.

Tjoh, men HTX er jo også, som det tidligere er blevet nævnt, mere direkte erhvervsrettet.

I hvert fald er det min opfattelse, at eksempelvis HTX-matematik er langt mere beregningsteknisk orienteret end gymnasiematematik. Dvs. man får smidt konkrete problemer i hovedet og skal "regne løs" snarere end koncentrere sig om end bevistekniske detaljer. Begge dele har naturligvis berettigelse, men det er klart, at de sigter i forskellige retninger. Hvis man vil være ingeniør, tvivler jeg ikke på, at HTX er et godt valg.

Ja jeg er enig i at HTX er mere anvendelsesorienteret hvorimod man på gymnasiet mere bliver undervist som "teoretikere".
Dette er helt naturligt, da de fleste lærere på HTX, indenfor de naturvidenskabelige fag, har en ingeniørmæssig baggrund modsat de fleste lærere fra gym.
Derfor må folk ikke tro at man ikke skal bekymre sig om bevisførelse på HTX, ved godt det heller ikke er det du siger Anders, men ville nødig skulle skuffe/glæde den brede befolkning på falskt grundlag :-)

Dvs. man får mere ud af de naturvidenskabelige fag på HTX end på gymnasiet, ikke? Siden I nu siger, at man får flere rapporter for på HTX, så er det jo på en måde hårdere end gymnasiet..

Forresten, hvad er teknologo/teknik fag egentlig, arbejder man med større projekter der?

Og forresten, kan man egentlig ikke vælge matematik på A niveau i 2. år?

Du får helt sikkert ikke "mere" ud af de naturvidenskabelige fag. I matematikk får du overhovedet ikke det samme grundlag for at forske matematisk idet du ikke på samme måde lærer den teoretisk baggrund der ligger i beviserne. Mine venner på HTX har i hvert fald overhovedet ikke kunne genkende den undervisning jeg har modtaget som er bundet fuldstændig op på bevisførelse.

Konklusionen må være at der ikke er forskel på sværhedsgraden af en HTX og almen gymnasiel uddannelse. Uddannelserne er forskellige og der kommer dygtige studenter ud fra begge uddannelser, med styrke indenfor hver deres felt.

Mht. Teknologi/Teknik (der beskriver jeg nu mest Teknologi) kan du kigge lidt på mit første indlæg i denne debat.
Forskellen på Teknologi og Teknik er at du i Teknologi skal beskæftige dig mere med samfundsrelaterede emner. Dvs. Du skal koncentrere dig om hvordan det produkt du laver påvirker samfundet og mennesker generelt. F.eks. overveje om dit produkt kunne have en effekt på den enkelte brugers hverdag. I teknologi er det en prototype af produktet du udarbejder.
I Teknologi vil du også blot som opgave-oplæg få stillet et meget bredt emne, hvor du så selv skal finde på løsninger/ideér til hvorledes man kan forbedre områder indenfor dette.

I Teknik er det mere forsker baseret, dvs. du koncentrerer dig om at udarbejde et produkt af teknisk høj kvalitet, og behøver ikke at indrage så mange sumfundsmæssige aspekter. Du skal til slut gerne stå med et 90% færdig produkt. Med 90% mener jeg 100% funktionalitet, men rent arkitektoniske er det måske ikke helt færdig. Så det er jo også en slags prototype, bare mere færdig :-).Men du skal ikke så meget selv lave dig en brainstorm og undersøge hvad du skal udarbejde. I Teknik har du en konkret problemstilling der skal løses.
Det svarer til at nogle marketingsfolk, fra det firma hvori du sidder som ingeniør i udviklingsafdelingen, har undersøgt firmaets kunders ønsker/mangler og fundet at de gerne vil have en klokradio der også kan koge æg :-). Det er så din opgave at lave denne klokradio.

Men det er også svært, for det giver da helt klart også point at stå med et helt færdigt produkt i Teknologi, men ofte kan man ikke nå at lave hele maskinen (eller hvad man nu laver) færdig, når man også skal koncentrere sig om lidt mere "bløde" aspekter (samfundsrelaterede). Jeg må vidst hellere give et eksempel ellers er det nok lidt rodet det jeg fortæller, da der, efter min mening, ikke altid er en helt skarp opdeling mellem Teknologi-og Teknik-fag.

Teknologi:
Jeg fik den overordnede problemstilling "Affald". Jeg har jo altid været glad for elektronik :-), så efter nogle overvejelser kom jeg på ideén at man kunne spare på emballage ved at man kunne lave et form for "refill"-system i diverse supermarkeder (væske-produkter). Dvs. man kunne købe beholdere med ubrudt skruelåg. Når disse var tømt kunne man i dertil indrettede maskiner i supermarkedet komme og fylde sine beholdere op igen, hvorved det så kostede mindre for den enkelte forbruger. Jeg lavede styringen til disse tappe-maskiner - et tryknapsystem der afhængig af input fra brugeren startede en pumpe i X antal sekunder svarende til pumpenstryk og beholdernes størrelse. Men jeg fik ikke lavet hele systemet, kun en lille del nemlig styringen til tappe-maskinens pumpe-system.
Man skal så beskrive fordele og ulemper ved den valgte opgave. Fordelene var selvfølgelig at man sparede på emballage hvilket jo er godt i mange henseender, f.eks. i forhold til miljøet. Men problemerne var naturligvis også at kasseekspedienterne skulle holde øje med om låg var brudt eller ubrudt (større eller mindre pris), samt at masse-produktion af emballage ikke er så dyrt, så der skulle nok grønne afgifter til for at gøre prisforskellen mellem nykøb og refill attraktiv. Ydermere ville det kræve en holdningsændring hos producenter og ikke mindst forbrugere.

Teknik
Jeg fik opgaven - lav en elevatorstyring til et 10 etagers højhus.
Jeg lavede så en intelligent elevatorstyring til et sådan hejseværk. Her er ikke så meget at skrive om, men tro ikke det er let. Her er det et teknisk svært projekt, som kræver en del overvejelser og tekniske færdigheder. Det fede er at du, højest sandsynligt, til sidst står med et færdigt produkt man i teorien kunne sælge (De ting du laver har andre dog ofte lavet før, f.eks. en intelligent elevatorstyring, m.m.).

Det lyder faktisk meget svært det du siger, men man skal jo nok lære det hen af vejen :)

Selvfølgelig gør du det. Lærerne er også gode til at hjælpe dig og give dig nogle værktøjer som sætter dig i gang. Det er måske heller ikke lige elektronik der er din stærke side. Du kan måske programmere lidt (tænker jeg blot da du snakker om IT-ingeniør). Det kan du sagtens bruge i dine teknolgi opgaver. Det er jo dig der finder på projektet. Brug dine gode egenskaber til at lave noget, for dig interresant, som herved helt sikkert samtidigt gør dine opgaver gode.

Programmering bliver mere og mere udbredt på HTX rundt om i landet. Jeg havde det også dengang jeg gik på HTX, men det var et super højniveau sprog, visual basic, ved ikke om du har hørt om det.
Men ved at flere HTX uddannelser, nu om dage, udbyder undervisning i Java-programmering.
Der er også flere HTX'er der har datalinie.

Jeg er lige blevet student med det mørkeblå bånd og en meget positiv ting ved HTX er, at man kan have stor glæde af det senere.
De tidligere nævnte fag: Teknik og Teknologi, er fag hvor man skriver større rapporter som på universitetet og man lærer derfor tidligt at klarer en større opgave.
Desuden skulle erhvervslivet være meget glade for HTX studenter da de er uddannet i problemløsning og informationssøgning.
Som eksempel var taleren til vores demission en leder på medicinalvirksomheden Lundbeck…
Én ting jeg dog gerne vil slå fast her og nu, er at HTX’ere ikke er håndværkere, og man skal altså ikke forvente at få en studenterhue ved at være fingernem. Alt hvad man måtte lave i værksteder og laboratorier skal eftervises og underbygges med teori, ofte på højere plan end det undervises på noget gymnasium, men da eleverne selv styrer projekterne kan man frit kaste sig ud i det…

Jeg kan kun anbefale uddannelsen. God fornøjelse alle nye studerende.

Store projekter er en anden måde at arbejde på. Det er ikke i sig selv mere kompetencegivende. Jeg er selv fra gymnasiet, og har senest skrevet et projekt på 130 sider. Og det går egentlig meget godt.

Næh, det der virkelig betyder noget er den måde, man lærer at arbejde på - hvordan man lærer at håndtere en konkret opgave (stor eller lille). Og den tror (håber!) jeg sådan set ikke er meget forskellig fra HTX til gymnasiet; bortset fra at HTX'ere naturligvis har mere "frie tøjler".

At kunne skrive "stort" er ikke det samme som at kunne skrive godt. At man er nødt til at begrænse sig til den inderste kerne af det stof man fremlægger er en stor fordel når man så får mulighed for at lave større opgaver samtidig med at man har viden om hvordan man finder det væsentligste med i bagagen.

404error>>> Er 130 sider ikke lidt meget for et fjerde semester?

En rapport skal vel fylde de antal sider der kræves for at dokumentationen er fyldestgørende.
130 sider syntes jeg ikke er urealistisk på 4. semester. Har flere gange afleveret rapporter op imod de 200 sider. Men indrømmet, det var gruppe arbejde (3-4 mand).

Næh, ml. 100-180 sider plejer vores projekter at ende på. Ud af 30 ECTS belastning på hele semestret, svarer projektet til de 20-25 af ECTS'ene. Så det fylder meget!

Jeg tror i høj grad det kommer an på hvilket fag vi snakker om så for langt de fleste opgaver på Statskundskab har maximumsgrænser på så &%¤/%#¤&/#¤!!! lidt som 4000-8000 ord hvis man skriver alene. Men når i siger 100-200 sider er det så ikke også med en hel masse bilag og lignende? Jeg har set opgaver afleveret på en 30-40 sider som havde 100-150 siders bilag med i købet :)

For eget vedkommende var opgaven for indeværende (snart afsluttede :) semester på 124 sider, ingen bilag. Ikke gruppearbejde.

Det kan lyde af meget, men svarer også til ca. 1/3 årsværk. Og så er det jo rimeligt nok.