Debat

Miljøændringer (debat)

15. juni 2014 af larsenlilioo (Slettet)

Hej.

Jeg er meget skepisk over for folk, der påstår at CO2 udledningen har noget at gøre med klimaændringerne! Hvad mener i?


Brugbart svar (1)

Svar #1
15. juni 2014 af LarsJensen0 (Slettet)

Hej,

Enten tror man vel på, at der er sket en udvikling sted, der har forøget CO2 mængden i atmosfæren og at denne forøgelse har påvirket temperaturen på jorden i generelt opadgående retning, der så igen har medført "klimaforandringer", der så altid skal ses som noget negativt. Eller også tror man ikke på den sammenhæng. Eller et sted i midten.

Jeg hælder mest til: at der er en sammenhæng, at sammenhængen er mere kompleks end det fremstilles, at fremstillingen af konsekvenserne er ensidigt udelukkende negative, at de foreslåede ændringer ikke vil kunne have nogen mærkbar reversibel effekt på klimaet og at mangler viden for at kunne sige noget mere fornuftigt end floskler som "jeg tror .... bla bla bla..."

Hilsen Lars


Svar #2
15. juni 2014 af larsenlilioo (Slettet)

Nej, din teori er fin, men den fjerde statsmagt, mangler bare at få ud at det ikke har noget at gøre med CO2 udledningen. De fleste ting her ved du nok i forvejen, men bare en hurtig opsummering for, at få det hele til at give mening, jeg beklager stavefejl og den manglende tegnsætning.  

En af de drivhusgasser vi har i ozonlaget er vanddamp, det er et stof der har størst virkning, det er også det stof der er mest af i atmosfæren, altså af de totale mængder drivhusgasser, er 98 procent vanddamp. Men en ting der er vigtigt at huske er, at skyer ikke er dannet af vanddamp, skyer dannet af vanddråber, vanddamp er usynlig. Men ved skydannelsen forsvinder vanddamppen, som drivhusgas, når dette sker har det en påvirkning, og man kan risikere at der kommer nedbør. Det gavner varme områder.

Og så tænker man på de to sidste procent, under de to procent er der den mest omtalte, nemlig CO2 også kaldet kuldioxid og den er stigene man har fundet ud af at 3-4 procent af alt CO2 i atmosfæren er de fossile brændstof, som vi brænder, og så udleder vi CO2, når vi udleder CO2 kommer der også lige så meget vanddamp op i atmosfæren. Resten af de fossile brændstoffer stammer fra fx jordskælv, vulkanudbrud, men det meste af det bliver også absorberer i havet og skovene, man har også fundet ud af at det de tropiske skove udleder metan, som bliver gennemsnitlig i atmosfæren i 12 år.

Menneskerne udskiller ikke så meget CO2 som naturen.

Menneskene udskiller ca. 20 mia. ton CO2 årligt, imens det er beregnet at termitter udskiller 50 mia. ton årligt, altså over dobbelt så meget, som menneskene. Vulkaner og jordskæv kan nemt i perioder overskride disse tal.

Menneskene kan ikke stoppe den globale opvarmning, men man kan sinke den så vi kan blive klogere og måske stoppe den i fremtiden. Lige nu kan vi som sagt kun mindske udledning af CO2, fra menneskets side. For på et tidspunkt kan vi ikke kontrollere forandringerne, som oversvømmelserne og tonaduer, som har den effekt at køle havet ned og skabe balance. 80 procent af den globale temperaturstigning, det medføre også at havene bliver varmer og de prøver at nedkøle sig selv og ikke nok med det, så smelter havisen også som ødelækker havstrømmende. Problemet med det er at det er også havstrømmende der hjælper at jorden kølet ned, så der ikke bliver for varmt og et andet problem er at det er også havene der tager en stor del af al det kuldioxid, som vi udleder og havet har virkelig svært ved at gøre det når der er for varmt. Det betyder at naturens cyklus ikke kan kæmpere vores udledning af CO2, så mener forskere, at hvis vi ikke stopper med at lave så meget ud af de fossile brændstoffer nu, vil det gå galt.

Hvis man skal finde et sted, det går mest ud over er det nok ved polerende, fordi isen smelter og de velkendte poler dækket af is, altså syd og nord vil næstest være væk, når temperaturen for alvor begynder at stige.

Men som individ kan man også blive ramt af klimaforandringerne, vandstanden vil som sagt stige og landsbyer og marker vil blive oversvømmet og det kan betyde at høsten ikke kan komme op pga. oversvømmelserne.

Lige nu er det svært at sige hvad de diskutere, men de vil gerne have at vi planter flere tæer, og kører mindre i benzinbiler, fordi at vi udleder alt for meget CO2, mener nogen foskere.

Her kommer et ex. Hvis en mand falder om på gaden vil vi med det samme ringe efter en ambulance og hjælpe personen, fordi det er moralsk korrakt. Men hvad så med klimaet, hvorfor køber vi ikke en elbil. Det gør de fleste ikke, fordi der er alt for, meget besvær med det med klimaet. For det med at vi ikke beskytter vores klima, vil gå ud over mio. af liv ikke kun menneske liv, men også dyreliv.

Jo, hvis der kun er en person der gør det har det ikke den store virkning, men hvis der er mange der gør det. Vil forskere tro at de vil kunne ånde ledet op, og de vil få længere tid, til at finde ud af hvad vi gør. ET PROBLEM LØSES ET ANDET OPSTÅR, hvis alle olieejere ikke kan få solgt, så store mængder olie som før, vil olieejerne gå konkurs, og det vil så ramme det land, der har den store olieproduktion. Nogle lande lever på at sælge olie, men hvis det ikke er nødvendigt mere, fordi ingen køber det, vil landet gå under, og det er slemt som et land som USA.

En dansk statistiker ved navn Bjørn Lomborg har efter sine beregninger, fundet ud at vi Danmark vil få nogle fordele, som vi ikke havde før, fx dødeligheden pga. temperaturen vil falde, der vil ikke død så mange pga. varmen, som der vil død pga. kulden, så han mener efter sine argumenter og tal, at vi bare skal lade som om at vi har ikke kendskab til den såkaldte globale opvarmning. 

Som sagt mener nogen, at det hele skylles menneskerne, men der sker faktisk også andre klimaforandringer Ek. jordens naturlige cyklus. Som er en teori der blev skabt af Milutin Milankovitch, som var matematiker. Der i 1920 kom med teorien om ændringer af jordens bane, og rotationsakse.

Teorien kaldes også »Milancowitch-cyklusser”, eller Den astronomiske istidsteori” selve teorien går ud på at der er tre fænomener: variationer i jorden bane rundt om solen, jordaksen hældning og jordens omdrejningspunkt. Det vil sige, at der i 100.000 år vil være kulde, den vil så blive afbrudt af varme perioder på 10.000.

Men det ikke kun det eneste der sker, for vores solsystem kræser rundt i galaksen, også har en indvirkning på klimaet. Og ikke kun en lille smule. Vores solsystem sviger op og ned i galaksen med perioder på 140 mio. år, altså så vi bare kommer over mælkevejens plan vil der være mindre af den kosmiske stråling, det får vejret til blive varmere og der vil være færre skyer. En af disse oversager er at vores solsystem har en større hastighed end mælkevejens spiralarme. Det vil sige at vores solsystem passere spiralarme med lange mellemrum, med andre ord er der færre stjerner og mindre kosmisk stråling mellem spiralarmene.   

Men hvad med Solpletteperiode

De kan også en af oversagerne til at der bliver varmer i dag, solen er som sagt en variabel stjerne, som gennem går nogle perioder, og dens energiudstråling har stor påvirkning på det globe klima. Den har på de seneste 100 år, den er vokset med en faktor på 3,5. Solforskere har derfor fundet ud at solen har en solpletcyklus, som påvirker klimaet på jorden. Solperioden er noget dens fulde udnyttelse, den er ekstrem aktiv lige nu, fordi vi følger kurve på 88 års mellemrum og vi noget omkring toppen. Det var derfor, der var så varmt i 80-90erne og hvis man kigger tilbage, for sådan ca. 200 år siden var der virkelig koldt, man mente at man var ved at gå ind i den lille istid. Det var grunden til at svenskerene kunne fælde den danske hær. De erobrede skåne, Halland og Blekinge. Men hvad er det der gør at solen kan bestemme hvor meget stråling der kommer.

Grunden til det er, at solvinden danner et beskyttende lag omkring jorden, som kaldes magnetosfæren, det er det der beskytter os mod den kosmiske stråling. Når der ikke udsendes så mange partikler dette sker når solpletteperioden er i den lave ende, vil der komme en større mængde kosmiskstråling, pga. solvinden ikke er så stræk.

En af de danske teorier går på at den kosmiske stråling vil lave skydannelse, ved områder med overmættet af vanddamp, fordi der er ioner i den kosmiske stråling det kan virke som dråbedanner, men eftersom man får forskellige resultater kan man ikke bevise det. 

[Solplet]

Grafen viser sammenhængen, mellem solpletperioden og den globale temperatur, gennem de sidste 100 år. Denne graf viser at det ikke har noget med CO2 udledningen at gøre med de stigende temperaturen, for i 50erne og 70erne faldt den globale temperatur, men det var der den industrielle tid fandt sted, hvor vi begyndte at udlede mere CO2, så hvorfor faldt den globale temperatur så. Det var fordi solen ikke udledte så mange partikler, så vi blev ikke beskyttet mod den kosmiske stråling, som magnetsfæren skal stoppe i en hvis grad. Denne kosmiske stråling danner så som sagt skyer ved overmægtet af vanddamp, og det køller. Det er en af grundene til den globale temperatur faldt i den periode. 

Temperaturen er steget med 0,7 grader inden for de sidste 100 år.

I år 2100 vil temperaturen være på 4,5,

http://www.climateminds.dk/typo3temp/pics/c127c22fe2.jpg

[T900-2000]

https://www.google.dk/search?q=ansl%C3%A5et+temperaturvisning+gennem+de+sidste+1100+%C3%A5r&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=tLadU5F6po3LA_C0gDg&ved=0CAcQ_AUoAg&biw=1366&bih=643#q=ansl%C3%A5et+temperatur+visning+gennem+de+sidste+1100+%C3%A5r&tbm=isch&facrc=_&imgrc=9vX5CcnviExPXM%253A%3BwTP-2ReeL9MGpM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.akraft.dk%252Ft900_2000.gif%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.akraft.dk%252Fklima.htm%3B289%3B239

Denne kurve viser temperaturen gennem de sidste 1100 år, man kan se at udledningen af CO2 har ikke den store påvirkning på den globale temperatur. Fordi hvis man kigger tilbage til 1100-1200 kan man se at det er noget andet der har en større virkning, den er godt nok begyndt at stige igen, men ikke i samme grad.


Skriv et svar til: Miljøændringer (debat)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.