Biologi

Konduktive luftveje.

31. oktober 2014 af charlottesangill (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej. jeg har lige et spørgsmål angående lymfoidt væv i pharynx.

Der findes lymfoidt væv to stede i pharynx, hvor? og hvad kaldes disse lymfoide væv?.

Altså jeg ved at lymfoidt væv, er væv som indeholder et stort antal leukocytter. Men har problemer med at finde ud af, hvor disse væv findes i pharynx.

Håber en venlig sjæl kan hjælpe med dette. Go' weekend.


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. oktober 2014 af Proprium (Slettet)

Det er længe siden jeg sidst havde om svælget, men her i hvert fald noget:

Pharynx inddeles (som du nok er klar over) i naso-, oro- og laryngopharynx. I naso- og oropharynx findes den Waldeyerske ring, som indeholder lymfoidt væv. 

I nasopharynx finder man de nasopharyngeale tonsiller (også kaldet adenoids) og de tubale tonsiller (i relation til tuba auditiva, mener jeg). I oropharynx findes tonsillerne (populært kaldet mandlerne; disse er placeret i fossa tonsillaris, som befinder sig mellem de to ganebuer. I oropharynx findes desuden de linguale tonsiller, som ligger bag tungen. Der findes også øvrige ansamlinger af lymfoidt væv i form af MALT (mucosa-associeret lymfoidt væv).


Svar #2
31. oktober 2014 af charlottesangill (Slettet)

Tak for hjælpen. Det var især din figur som kunne hjælpe mig, da min lærebog bruge nogle andre betegnelser end dem du bruger. tusinde tak for hjælpen.

God weekend.


Skriv et svar til: Konduktive luftveje.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.