Biologi

Optages fruktose direkte?

09. januar 2015 af Arccossintan (Slettet) - Niveau: C-niveau

Jeg kan i min biologibog, læse mig frem til, at glukose kan optages i dets egen form, men at galaktose først skal omdannes til glukose. Der står ikke noget specifikt om fruktose. Kan det også optages i sin egen form direkte i tyndtarmen, eller skal det også omdannes til glukose først?

Mvh. Emil


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. januar 2015 af Anxyous (Slettet)

Galaktose behøver ikke at blive omdannet til glukose for at blive optaget. Både galaktose og glukose kan optages gennem transporteren SGLT1 sammen med natrium.

Fruktose kan også optages direkte, men gennem en transporteren GLUT5.

Måske din bog hentyder til selve omsætningen af de enkelte sukkerstoffer?


Svar #2
09. januar 2015 af Arccossintan (Slettet)

Tak for besvarelsen. Bogen fortæller, at fruktose, før det kan bruges, skal omdannes til glukose, efter det er optaget.

Mvh. Emil


Brugbart svar (0)

Svar #3
09. januar 2015 af Dulugtergrimt

Det skal galaktose. Fruktose tager en anden vej i cellens nedbrydning, som i sidste ende alligevel ender i glykolysen.

Svar #4
10. januar 2015 af Arccossintan (Slettet)

Jeg har et spørgsmål mere, som jeg tror i kan besvare for mig. Hvorfor optages stivelse næsten ligeså hurtigt som ren glukose, når det er polysakkarid og dermed først skal nedbrydes til et disakkarid og dernæst et monosakkarid? Er det fordi, at nedbrydelsen allerede starter i mundhulen vha. spytamylase?


Brugbart svar (0)

Svar #5
10. januar 2015 af Dulugtergrimt

Stivelse optages ikke gennem tarmen. Det er netop nedbrydningsprodukterne (monosakkarider som glukose), som optages, og du har ganske ret i, at de er nedbrudt efterhånden som de når tyndtarmen.


Brugbart svar (0)

Svar #6
10. januar 2015 af Anxyous (Slettet)

#4: Mht. at stivelses nedbrydningsprodukter optræder lige så hurtigt i blodet som ren glukose ville, skyldes det, at selve nedbrydningen af di- og polysakkarider sker så hurtigt, at det er optagelsen i cellerne, der bliver den begrænsende faktor (undtagelsen er laktose, hvis nedbrydning til galaktose og glukose sker forholdsvist langsommere).


Svar #7
10. januar 2015 af Arccossintan (Slettet)

#5 Ja, jeg er klar over at tarmen kun kan optage monosakkarider, jeg fik bare formuleret mig forkert :)

#6 Så det er altså bindingen, der er afgørende for nedbrydelsens hastighed? Jeg har jo lært, at der findes to former for stivelse - amylose og amylopektin. Er det så korrekt forstået, at det er amylopektinen som nedbrydes hurtigt og den som forekommer i f.eks. franskbrød og kartofler? Og at amylosen er den ''sunde'' form for sukker, som optages langsommere og dermed giver et blodsukker, der stiger og dernæst falder langsommere og forekommer i f.eks. rugbrød og havregryn? For hvis ingen af de to typer af stivelse giver en langsom stigning og derefter et langsomt fald - det man vil betegne som et stabilt blodsukker, så må der være noget jeg fuldstændig har misforstået? :)


Brugbart svar (0)

Svar #8
10. januar 2015 af Anxyous (Slettet)

#7: Det er ikke så meget amylose vs. amylopektin; nedbrydningshastighederne er så vidt jeg ved nogenlunde ens. At indtagelse af f.eks. rugbrød fører til langsommere stigninger i blodsukkeret, skyldes, at sådanne produkter indeholder flere kostfibre end franskbrød og kartofler, der begge er fattige på disse. Fibre er med til at nedsætte hastigheden hvormed mavesækken tømmes, og den hæmmer samtidig fordøjelsen ved at være i vejen for de enzymer, der varetager selve nedbrydningen.


Svar #9
11. januar 2015 af Arccossintan (Slettet)

Ah well, det giver ret god mening, tak for svarene!


Skriv et svar til: Optages fruktose direkte?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.