Biologi

eksame

05. marts 2015 af Safa1 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Har trukket naturfagsekame og står med et spørgsmål. 

Forklar hypotonisk, isotonisk og hypertinisk opløsning. 

Det har jeg svaret på, men er i tvivl om årsagen ved ødemer kan have noget med det at gøre? 


Brugbart svar (1)

Svar #1
05. marts 2015 af Casabon

Absolut! Ødemer er ophobning af væske i vævene mellem karrene og forekommer som konsekvens af en ubalance mellem de kræfter som trækker væske ud ad karrene og de kræfter som holder væsken inde i karrene. Det kan for eksempel være for højt blodtryk eller en osmotisk ubalance (hint hint).

Et interessant eksempel på denne form for forskydning er en person, som har været ved at drukne i havet. Efter personen er reddet i land lykkedes det vedkommende at få hostet det meste af vandet op, men fordi havvand er hypertont vil det som bliver tilbage begynde at trække væske ud ad karrene og ind i lungerne, og vedkommende begynder derfor nu at drukne endnu engang, men denne gang i sin egen væske, på trods af at vedkommende er sikkert på land.

Hvis en person omvendt har fået ferskvand i lungerne (en hypoton væske) vil man se en vis diffusion af denne ind i kroppen, indtil den osmotiske balance er genoprettet.


Svar #2
05. marts 2015 af Safa1 (Slettet)

Tak for svaret. Det hjalp virkelig. Her på mit billede bruger jeg det kolloid osmotiske tryk til forklaring. Da som du siger et forhøjet blodtryk kan give ødemer. Det betyder at det osmotiske tryk ik er kraftig nok til at presse væske og affaldsstoffer tilbage til kapilæerne, derved ophobes de og kan ik udskilles.
Kan dette billede bruges?
Og er det fint forklaret?
Vedhæftet fil:image.jpg

Brugbart svar (0)

Svar #3
06. marts 2015 af Casabon

Det ser ud som om du har meget godt styr på det. Blodtrykket og det osmotiske tryk bidrager begge til at trække væske ud ad karrene i starten af kapillærerne, men på grund af det faldende osmotiske tryk i karrene og blodtryksfaldet henover kapillæren forskydes balancen, hvorved en andel af væsken genoptages sidst i kapillæren. Det er dog væsentligt at bemærke at det ikke er alt væsken, som genoptages da kræfterne som presser det tilbage i slutningen af kapillæren er væsentligt svagere end de kræfter som presser det ud i starten af kapillæren. En stor del transporteres derfor tilbage til blodsystemet via lymfesystemet.


Skriv et svar til: eksame

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.