Samfundsfag

HJÆÆÆLP - Moms

13. april 2015 af StudyHard100 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hvilke fordele og ulemper er der ved at sænke momsen ? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
13. april 2015 af 123434

Moms er en indirekte skat. Hver gang man køber en vare eller en tjenesteydelser, ryger der 25% af prisen i statskassen. Staten tjener 12,5 kr når du f.eks. køber en pakke cigaretter til 50 kroner

Moms er sammen med blandt andet indkomstskatten og selskabsskatten statens indtægter, som gør er med til at finansiere den offentlige sektor, det at vi f.eks. kan få gratis uddannelse og komme gratis til læge

Fordele

Moms/afgifter kan være adfærdsregulerende. Man kan f.eks. hæve momsen for usunde varer og sænke momsen for sunde varer. På den måde kan staten få folk til at leve en sundere livsstil.

At momsen bliver mindre gør, at varerne og tjenesteydelserne bliver billigere, da staten skal tjene mindre. Billigere varer gør, at forbruget stiger. Samtidig vil danske varer blive billigere for udlandet at købe-konkurrenceevnen vil forbedres og eksporten vil stige, hvis momsen sættes ned.

Mindre grænsehandel: Det at afgifter og momsen er større i Danmark end i Tyskland gør, at danske varer er dyrere end tyske. Hvis momsen blev sat ned, vil prisforskellen på danske og tyske varer blive mindre. Danske varer vil blive billigere, og færre danskere vil tage til Tyskland for at handle ind

Større forbrug => større erhvervsaktivitet => flere ansatte => færre arbejdsløse

Det vil blive nemmere at fastholde kvalificeret arbejdskraft, når prisniveauet og skatteniveauet er lavere. Man kan i højere grad forhindre, at nogle højtuddannede og højtlønnede vil flytte til udlandet og arbejde fordi skatterne er lavere.

Ulemper

Staten vil miste indtægter og underskuddet på de offentlige finanser vil stige yderligere. DK kan få svært ved at leve op til EU's krav om, at underskuddet ikke må overstige indtægterne med 3% målt på BNP. EU har en regel om, at underskuddet på de offentlige finanser ikke må overstige 3%. Når der underskud på de offentlige finanser optager DK lån fra udlandet. Et lån skal altid betales tilbage, og hvis renten stiger, vil lånet i sidste ende blive dyrere. Lånet kan altså ende med at blive større, end vi regner med

Det større forbrug vil medføre større erhvervsaktivitet => større forbrug af råvarer og fosile brænstoffer => mere forurening og det vil blive svære for Danmark at overholde sine CO2-forpligtelser. 


Svar #2
13. april 2015 af StudyHard100 (Slettet)

Nøj, mange tak for det gode svar 123434!! Har dog lige et spørgsmål. Hvordan kan det være at vi får et større forbrug/ de offentllige finanser vil stige? Altså i mit hoved ser jeg det som: hvis staten ikke har mange penge, så bliver de nød til at skære ned, ved fx. de offentlige finanser og dermed falder forbruget..? Du må endelig forklare mig det :) 


Skriv et svar til: HJÆÆÆLP - Moms

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.