Studievalg og videregående studie

Adgangskrav

19. maj 2015 af Mehmot97 (Slettet)

Hvis jeg nu ønsker at gå på kunstakadamiets arkitektskole, og jeg nu har et gennemsnit på 10.1 i stedet for 10.9 eller hvad det nu end er, er det så stadig muligt at blive optaget?

Eller kan man, vælge at studere arkitektur, men som civilingeniør, og derefter vælge at skifte til Kunstakadamiet i København?

Jeg har nu lige afsluttet 2.g og har et gennemsnit på 9, forventer selvfølgelig et højere gennemsnit når jeg afslutter 3.g, men jeg spørger for sikkerhedens skyld.


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. maj 2015 af MaibritG

Adgangskravet er udtryk for hvad det laveste gennemsnit er for optagelse, så hvis du "kun" har 10,1 i gennemsnit via kvote 1, og adgangskvotienten er højere, kommer du ikke ind.

Eller kan man, vælge at studere arkitektur, men som civilingeniør, og derefter vælge at skifte til Kunstakadamiet i København?

Det afhænger af om du forsat kan honorere adgangskravene og kvotienterne. Der kan ikke ske en direkte overflytning fra et studie til et andet medmindre, at der er tomme pladser. For arkitektskolerne er det dog sådan, at der kun kan overflyttes arkitekt-studerende (eksempelvis fra Aarhus til København eller omvendt). Igen er det betinget af, at der er ledige pladser.

MEN: Der er nye optagelseskrav på arkitektskolerne, så optagelsen nu primært foregår via kvote 2, hvor du bliver vurderet på en optagelsesprøve i form af en hjemmeopgave frem for dine karakterer:
 

Kunstakademiets Arkitektskole har fra 2015 ændret optagelsesforløbet. Vi udvælger 400 ansøgere til optagelsesprøve. 300 ansøgere udvælges på baggrund af hjemmeopgaven og 100 ansøgere på baggrund af karaktergennemsnit fra adgangsgivende eksamen. 

Da vi ikke på forhånd ved hvilket karaktergennemsnit, der skal til for at gå direkte til optagelsesprøve, er det op til dig selv at vurdere, om du vil lave hjemmeopgaven eller satse på, at dit gennemsnit er højt nok til at være blandt de 100 som går direkte til optagelsesprøven. Vi anbefaler, at du laver hjemmeopgaven, da du dermed har en chance i begge grupper. 

Kilde: https://kadk.dk/hjemmeopgave-ogeller-karaktergennemsnit

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #2
19. maj 2015 af Mehmot97 (Slettet)

Du er en helgen Maibrit :)


Skriv et svar til: Adgangskrav

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.