Studievalg og videregående studie

Grundskema på uni?

12. august 2015 af pingvinenfraskoven (Slettet)

Viser grundskemaet hvilke dage man generelt har mødepligt på skolen, eller hvordan?

Det eneste der står på skemaet er lokalenumre, men det er slet ikke detaljeret? Synes det er mærkeligt og fatter det ikke. Der kommer vel et andet skema som er mere tydeligt med tiden?


Brugbart svar (1)

Svar #1
12. august 2015 af Eksperimentalfysikeren

Jeg er ikke helt sikker på forholdene i dag, men jeg tror ikke de er ændret væsentligt siden min studietid.

Der er ikke mødepligt. Der er nogle resultater, der skal opnås. Det kan i nogle tilfælde give en indirekte mødepligt.

De fleste fag kan i princippet læses op hjemme, og så kan man gå til eksamen. Man kan også gå til forelæsninger m.m. og tilegne sig stoffet på denne måde. For de fleste er en kombination af kurser og læsning det mest effektive.

På nogle studier er der gruppeopgaver. Her er man nødt til at møde op til gruppearbejdet og (husk det) til de forelæsninger eller andet, hvor grupperne dannes og opgaverne udleveres.

Laboratorieøvelser i f. eks. fysik kræver noget apparatur og noget vejledning, som man kun har adgang til på universitetet, hvorfor der her er nødt til at møde op.

Mød op ved første kursusdag og få en nærmere orientering fra lærerne. Og kast dig så ud i det!


Svar #2
13. august 2015 af pingvinenfraskoven (Slettet)

Ok, tusind tak for det uddybende svar!


Skriv et svar til: Grundskema på uni?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.