Cadmium suflid

Polaritet afhænger af forskellen i elektronegativitet på de bundne stoffer, se tabellen nedenfor.

Hvis det ene stof i en kemisk binding er meget mere elektronegativt end det andet, vil det trække elektronerne over til sig. Den type af kemisk binding hedder en ionbinding. Elektronerne vil primært befinde sig omkring det mest elektronegative atom. I en kovalent binding deles elektronerne ligeligt, fordi stofferne omtrent er lige elektronegative.

Jeg mindes, at man groft sagt kan sige, at en forskel i elektronegativitet under 1,7 er gældende for kovalente bindinger, mens en forskel over 1,7 er gældende for ionbindinger. Men teknisk set er det upræcist at snakke om, at bindinger enten er kovalente eller ioniske. Det er en glidende overgang. Hvis stofferne er lige elektronegative, dvs. at forskellen i elektronegativitet er nær 0, vil bindingen nærmest udelukkende være af kovalent karakter, mens en binding med en forskel i elektronegativitet på over 3 næsten udelukkende vil være af ionisk karakter. Alle bindinger derimellem vil i princippet være en blanding :-) 

Find elektronegativiteterne for de to grundstoffer:

     EN(Cd) = 1.69
     EN(S) = 2.58

Elektronegativitetsforskellen mellem disse er så;

     ΔEN(S, Cd) = 2.58 - 1.69 = 0.89

Ofte fastsættes det, at for at en binding kan kaldes ionisk, så skal elektronegativitetsforskellen være større end 2. Således må der være tale om en kovalent binding.
Kovalente bindinger har en elektronegativitetsforskel på omkring 0.2-1.6, hvor en lav forskel indikerer en upolær binding, og en høj forskel en polær.
En forskel på 0.89 må siges aat være i den højere ende, hvorfor der må være tale om en polær kovalent binding :)