Studievalg og videregående studie

Cand.jur eller Cand.merc.jur / HA(jur.) eller Jura

30. juni 2017 af Encrypted (Slettet)

Hej Studieportalen,

Jeg har valgt en bred overskrift, så andre der søger efter samme spørgsmål nemt finder denne tråd. Har set lignende tråde fra før 2010 herinde via søgning.

Som mange andre, så har jeg en interesse for både jura og økonomi. Jeg har gået på HHX, og har derfor haft lidt med begge ting at gøre (virksomhedsøkonomi, afsætning og erhvervsret). Egentlig har jeg allerede søgt ind på HA(jur.) på CBS og er 99 procent sikker på, at jeg får det. Når jeg skriver HA(jur.), så mener jeg selvfølgelig den uddannelse plus overbygningen - det samme gælder for jura.

Jeg har p.t. valgt HA(jur.), fordi det er en blanding af mine interesser. Tidligere kunne jeg ikke se mig selv være i retten, men mere som en form for rådgiver eller konsulent. Nu tænker jeg dog, at det kunne måske godt være interessant at være i retten alligevel.

Grunde til tvivl om HA(jur.) eller Jura (som er opstået efter jeg har læst folks svar på lignende indlæg, nedenstående er påstande fra andre folk):

1. At man med HA(jur.) ikke er dybt nok inde i jura og ikke dybt nok inde i økonomi (kilde: andet forum).

2. Det er bedre at tage jura først og derefter supplere med økonomi (kilde: Studieportalen tråd)

3. Advokatfirmaer ansætter ikke så mange cand.merc.jur til at tage sig af "simple" opgaver, fordi en advokat har en bedre forståelse for jura (kilde: Studieportalen tråd).

Jeg kan sagtens komme med flere grunde til tvivl, men vil ikke lave en liste med 100 spørgsmål. Nu spørger jeg jer: hvad ville I gøre i min situation? Har folk med ovenstående påstande ret? Vælger man helt forkert med HA(jur.)? Gode råd? Burde også lige nævne, at der er tale om uddannelserne i København.


Brugbart svar (0)

Svar #1
30. juni 2017 af JulieW99

Mit bedste råd er simpelthen at du går ind og finder beskrivelserne for de enkelte fag på begge uddannelser, og så tager den der passer dig bedst efter det indhold der er. Hvis begge uddannelser er 50/50, men du vil beskæftige dig 70/30 med det efter, skal du selvfølgelig tage den du helst vil beskæftige dig med.

Mht. at blive ansat i et advokatforma som cand.merc.jur. ville jeg simpelthen ringe rundt til dem og høre ad.

Held og lykke med det. 

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. juni 2017 af ullahe (Slettet)

Jeg har en fætter, der sad med helt samme problem som dig nogle år tilbage. 
Han gik på HA (jur.) i et år, hvorefter han skiftede til jura på KU. Årsagen var, at han mente, at HA (jur.) blev for "overfladisk", da man ikke formår at gå i dybden med hverken det ene eller det andet, da studiet er 50/50 økonomi og jura. Desuden fandt han også ud af, at jura fangede ham mere end økonomi undervejs, og ville altså hellere læse ren jura. 

Jeg tror dog, du bliver nødt til at finde ud af, hvad du vil bruge uddannelsen til. For HA (jur.) begrænser mere end hvad jura på KU gør, der giver flere muligheder. For som du selv siger; HA (jur.) giver ikke muligheden for at være i retten. 


Svar #3
30. juni 2017 af Encrypted (Slettet)

Kunne være fedt, hvis folk fra HA(jur.)-studiet ville skrive en kommentar herinde, så vi fik lidt perspektiv på.

Hvis jeg kigger på planen for CBS HA(jur.), så kan jeg se, at forvaltningsret giver 7,5 ECTS:
http://www.cbs.dk/files/cbs.dk/quarter-struktur_hajur._2.pdf

Hvorimod forvaltningsret giver 15 ECTS på KU (Jura):
http://studier.ku.dk/bachelor/jura/undervisning-og-opbygning/

Ved ikke om kan man sammenligne det på den måde, men giver vel et godt billede af det. Tror bare jeg er bange for at stå med en ubrugelig uddannelse til sidst.


Brugbart svar (0)

Svar #4
30. juni 2017 af JulieW99

Jeg havde nok taget HA(jur.) og fundet ud af hvor min interesse primært lå, og så skiftet til økonomi eller jura. Ellers ring til nogle firmaer, som sagt.

Mht. til at kigge på fagene skal du ikke kun kigge på ECTS. Du skal kigge på indholdet i dem. Ind og find semester beskrivelserne, tror jeg det hedder, og dets lignende.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #5
30. juni 2017 af Justitia

Det kommer an på, hvad du vil lave i fremtiden.


Brugbart svar (0)

Svar #6
05. juli 2017 af M@ds (Slettet)

1. At man med HA(jur.) ikke er dybt nok inde i jura og ikke dybt nok inde i økonomi (kilde: andet forum).

2. Det er bedre at tage jura først og derefter supplere med økonomi (kilde: Studieportalen tråd)

3. Advokatfirmaer ansætter ikke så mange cand.merc.jur til at tage sig af "simple" opgaver, fordi en advokat har en bedre forståelse for jura (kilde: Studieportalen tråd).

Jeg kan sagtens komme med flere grunde til tvivl, men vil ikke lave en liste med 100 spørgsmål. Nu spørger jeg jer: hvad ville I gøre i min situation? Har folk med ovenstående påstande ret? Vælger man helt forkert med HA(jur.)? Gode råd? Burde også lige nævne, at der er tale om uddannelserne i København.

Om du vælger forkert, kommer an på hvad du gerne vil lave for en type arbejde og for hvem. Størstedelen af landets advokatpraksiser består af 1-5 advokater + støttepersonale (sekretærer, stud.jur., it-folk, osv.). Hos dem skal du nok ikke regne med at få ansættelse som Cand.merc.jur.

?Nogle af de større virksomheder ansætter gerne cand.merc.jur.'ere, da de typisk har langt flere/større erhvervskunder men det bliver selvsagt ikke til opgaver, der kræver at man er cand.jur.. Så start med at spørge dig selv - vil jeg arbejde i et advokatfirma og med hvad? En del af de opgaver du som Cand.merc.jur vil kunne få i et advokatfirma, vil du også kunne få i ikke-advokat virksomheder.

?Cand.merc.'ere er ikke lige så dybt inde i jura, som jurister. De har kun nogle af de fag som juristerne får. Det samme gælder givetvis ift. økonomi og erhvervsøkonomerne.

?Hvis jeg skulle vælge, ville jeg først se på hvad jeg helst ville arbejde med; jura, økonomi eller begge dele. Hvis det var jura, ville jeg læse Cand.jur.. Hvis det var erhvervsøkonomi , ville jeg læse Cand.merc.. Kun hvis det var begge dele, ville jeg læse cand.merc.jur.

?Jeg ville nok ende med at læse Cand.jur. - da det åbner flere døre end cand.merc.jur - og supplere med en HD (1. og 2. del) for at opnå økonomisk indsigt, men på noget kortere tid end hvad erhvervsøkonomi tager.


Brugbart svar (0)

Svar #7
05. juli 2017 af M@ds (Slettet)

#3

Kunne være fedt, hvis folk fra HA(jur.)-studiet ville skrive en kommentar herinde, så vi fik lidt perspektiv på.

Hvis jeg kigger på planen for CBS HA(jur.), så kan jeg se, at forvaltningsret giver 7,5 ECTS:
http://www.cbs.dk/files/cbs.dk/quarter-struktur_hajur._2.pdf

Hvorimod forvaltningsret giver 15 ECTS på KU (Jura):
http://studier.ku.dk/bachelor/jura/undervisning-og-opbygning/

Ved ikke om kan man sammenligne det på den måde, men giver vel et godt billede af det. Tror bare jeg er bange for at stå med en ubrugelig uddannelse til sidst.

ECTS er udelukkende et udtryk for arbejdsbelastning. 1 ECTS point = 27.5 timers arbejdsbelastning (forelæsning, hold, opgaveskrivning, forberedelse, etc.). Det siger intet om indhold eller niveau. Når der er forskel i ECTS på forvaltningsret hos to universiteter, så er det fordi at de har forskelligt pensum. Selv hvis du tager to ens fag med samme ECTS, men fra to forskellige universiteter, vil de ikke have éns indhold. 

?


Skriv et svar til: Cand.jur eller Cand.merc.jur / HA(jur.) eller Jura

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.