Periodiske system

Hej,

Hovedgrupper angiver antallet af elektroner i yderste skal. Undergrupperne er en særlig del af det periodiske system, hvor overgangsmetallerne er at finde. Stoffer der befinder sig i samme gruppe ligner hinanden kemisk, til en vis grad.

/Angel

Undergruppe stofferne har desuden ikke et system i hvor mange elektroner der er i den yderste skal så vidt jeg husker. Desuden har stofferne i de forskellige hovedgrupper nogle kemiske egenskaber der ligner hinanden, som #1 beskriver. Hovedgruppe 7 er så vidt jeg husker halogenerne, og det er de metaller der danner salte.

kommentar:

Undergruppestoffer har principielt yderste s-orbital opfyldt, selvom det hyppigt ses, at én eller begge s-elektroner "hopper" ind til den indenfor liggende skals d-orbital, der er under opfyldning. Ofte vil undergruppestoffer have oxidationstrin, der er højere end deres gruppenummer. De må altså kunne afgive flere elektroner, end de har i yderste skal (højst 2). Dette betyder, at undergruppestoffernes valenselektroner kan findes blandt de to yderste niveauers elektroner.
Årsagen hertil er, at elektronernes energiforhold i disse stoffer hyppigt er temmelig ens i yderste skals s-orbital og i næstyderste skals d-orbital. Dette kan forklare, at der ved undergruppestofferne ofte optræder stærkt farvede ioner, der er paramagnetiske, let skifter oxidationstrin og viser stor tendens til kompleksdannelse, idet elektroner uden større hindring kan skifte fra den ene orbital til den anden selvom disse orbitaler tilhører forskelligt niveau.
Hovedgruppestofferne danner som hovedregel diamagnetiske  forbindelser, der er farveløse.

Alle undergruppestofferne er ægte metaller. De danner positive ioner, men kan grundet deres store evne til kompleksdannelse, danne centralatom i komplekse syrerester. Dette er især i de højeste oxidationstrin.

#3, det var måske lige avanceret nok til kemi C, men ganske spændende kommentar udover.

Stoffer, der befinder sig i en rækkefølge, hvor enten yderste s-orbital eller yderste p-orbital er under opfyldning samtidig med at alle d-orbitaler eller f-orbitaler indenfor enten ikke er påbegyndt eller helt opfyldte, kaldes hovedgruppestoffer. Alle andre grundstoffer har konstante s-orbitaler og p-orbitaler medens d-orbitaler og f-orbitaler varierer (er under opfyldning)  og kaldes undergruppestoffer. Undergruppestofferne har principielt altid 2 s-elektroner  i yderste skal, idet man dog finder eksempler på, at en s-orbital afgiver 1 eller 2 elektronmer til den nærmerste, indre d-orbital (se numrene 24, 29, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 77,78 og 79).

Det har vist sig, at stoffer med ens opbygning i yderste elektronskal har fælles kemiske egenskaber. De kemiske egenskaber afhænger for hovedgruppestoffernes vedkommende næsten udelukkende af elektronsystemet i yderste skal. De stoffer, der knyttes sammen på grund af ensartethed i elektron-opbygningen, er også snævert knyttet sammen gennem deres kemiske egenskaber.